Jeg er i gang, med den store oprydning, i alle mine ting og sager. Det er utroligt, hvad man får samlet gennem tiden. Jeg er nået til sytingene og faldt over denne sydims, jeg kender ikke det rigtige navn. Den stod bare og samlede støv, men jeg nænnede ikke rigtigt, at smide den ud.
Den kedelige og støvede sydims.
I mit skab med nipsenåle, havde bl.a. jeg en lille samling Pjerrot halvdukker, som jeg holder meget af, men de kom ikke rigtigt til deres ret, sammen alle de andre i skabet. Jeg havde på Pinterest set, samme sydims med blonder på trådspolerne og startede ud med denne ide. Jeg syntes, det blev lidt kedeligt, at se på og pludselig kom ideen, at prøve at sætte en af Pjerroterne på. Det blev så fint og med alle fire på, syntes jeg nu, at den er så sød og sjov. Og mine Pjerroter er nu fremme og bliver beundret, som de bør.
Det fine orange fløjlsbånd, er klippet af et bælte som jeg fik for mange år siden, af min venindes mor. Hun var født i 1918 og fortalte, at det var fra hendes ungdom. Så dejligt, at tingene bliver brugt.
På den sidder også en fin lille sysaks, jeg købte i Paris for mange år siden og min farmors fingerbøl.
Så nu er sydimsen kommet til værdighed og er fyldt med minder.
Den færdige sydims. Virkelig en forandring til det bedre.
Julen nærmer sig og alle har travlt. Ind imellem alle juleforberedelserne, har jeg hygget mig gevaldigt, med at lave denne lille julebod.
Tekst: Lene Byfoged.
Foto, hvor intet andet er angivet: Torben Byfoged.
På legetøjsforeningen Snurretoppens årlige auktion, var jeg så heldig, at vinde auktionen, over denne skønne bod.
Jeg blev straks forelsket i den, og glad var jeg, da jeg drog hjem med den. I tankerne, var jeg allerede videre med ideen, om et Snehus, efter inspiration, fra de smukke antikke tyske Snehuse. Se eksempel på et sådan, på nedenstående billede. Jeg var faktisk allerede i gang, med at finde ud af, hvor man kunne købe de smukke vat istapper, på min telefon, på vej hjem i bilen..
Billedet er fundet på Pinterest.
Mine tanker var, at min Christkindl (som jeg har skrevet om tidligere, læs eventuelt via linket) og min lille, søde Snepige på nedenstående billede, skulle være i det. På den ene eller anden måde.
Men der var nogen, der ville det anderledes. Et par dukker, stirrede indtrængende på mig, de mente bestemt, det var dem, der skulle være omdrejningspunktet i boden. Men de er da også dejlige. Drengen købte jeg for mange år siden, på loppemarkedet i Forum. Den lille julepige er købt i Legetøjsforeningen Snurretoppen.
Hm, jeg måtte tænke i andre baner, så jeg begyndte, at fjerne alt fra boden. Der var fine ting i den, men heldigvis har de alle fundet pladser, andre steder.
Så stod det der, helt rippet og så gik jeg i gang med at finde ting, der kunne sælges i den lille julebod. I knap 40 år, indtil coronaen kom, har vi hvert år, været på julemarkeder, forskellige steder i Tyskland. Så jeg havde en rimelig god ide om, hvilke varer der skulle sælges. Men alligevel levede, det sit helt eget liv. Jeg gik i gemmerne og på jagt i dukkestuerne, hvor jeg fandt en del, men måtte også købe lidt.
Hos Miniseum, købte jeg lidt Erzegebirge, for hvad er en tysk julebod uden, netop disse ting. Stearinlys og julekugler blev det også til.
Jeg fik et par ekstra kugler med fra Miniseum, som en lille gave. Da jeg så dem, tænkte jeg, at jeg måtte da kunne lave nogle selv. Jeg fandt æsken med perler frem og der var disse, som passede i størrelse. Så med hjælp fra en pincet, lim og lupbriller, lykkedes det mig, at få lavet nogle.
Julestrømpen broderede jeg for et par år siden.
De søde engle har jeg lavet i papir, fra en gammel salmebog og de bitte små glansbilleder, passede så fint.
Krybben i valnøddeskallen, købte en af mine sønner, i 1988 på julemarkedet i Goslar. Jeg har fået den forærende efterfølgende. De produceres stadigvæk.
Billedet er fundet på Pinterest.
Selvfølgelig skulle juleboden sælge Glühwein, i disse tider, må pengene jo tjenes hvor de kan, så ejeren af boden, har en enkelt gryde stående, blandt sine varer. En legeveninde, kom med ideen. Det skulle vise sig, at være svært at finde nogen, der ville sende til Danmark (jeg kunne ikke finde den, her i Danmark). Jeg bestilte i dukkehusbutikker og på Ebay.de, men ingen ville sende til Danmark. Til sidst kontaktede jeg firmaet Reutter direkte og så lykkedes det endelig, at få en sendt til Danmark.
Den lille julekrybbe ovenpå juleboden, købte jeg på julemarkedet i Lubeck i 2019. Og de 2 rensdy,r er fra Søstrene Grene. De søde honningkager med glansbilleder, husker jeg ikke hvor jeg købte, men det er også mange år siden. Ellers er det ting, fra gemmerne.
Fra højre side. Her står også Nøddeknækkeren fra vores barnebarns julekalender. Men det er en anden historie, som I måske får en anden gang.
Og fra venstre side.
Den er ekstra hyggeligt, når det er mørkt. En lille batteri lyskæde, ligger på gulvet.
De to dukker, der ikke blev brugt, lavede jeg til et lille diorama i en glasmontre. De fine sølvkugler, fra den oprindelige bod, er brugt her sammen med den smukke klokke. Men den ser man kun, når glasmontren er på.
Også i montren er der lagt en lille batteri lyskæde. Den er faktisk rigtig hyggelig om aftenen.
Så alle dukker er glade, på deres nye pladser og jeg har haft nogle hyggelige timer.
Som samler er jeg ikke meget for plastik, men jeg holder meget af disse plastik engle, der er lavet i Nurnberg mellem ca 1956 og 1964. De er bare så super fine og søde. De første jeg købte og så, var på et stort loppemarked i Hamborg for mange år siden.
De første engle jeg købte.
De findes i et utal af variationer. Som enkelte der hænger, på fod, på spyd, som lysestager. De fineste har vinger af glastråde og fehårsskyer. De er eksporteret til Europa og USA i store mængder. Jeg har set mange forskellige og nedenunder ses min samling af de tredimensionelle.
Englene er mellem 4 1/2 og 6 cm høje.
Denne engel på spyd, pynter tit på en kage i december.
De todimensionelle, er nok dem jeg holder mest af.
Tror jeg har hele orkestret, men sikker er jeg ikke.Disse er pakket ned med julepynten. Juletræet hører ikke til. Holder så meget af min lille adventskrans, den bliver pyntet og brugt hvert år. Dubletterne bliver brugt i julekrybben.
Der findes så mange forskellige serier og slags, men jeg holder mig til ovenstående fremover.
Lidt andre har jeg købt gennem tiden og jeg tænker de bliver brugt i det dukkehus, hvor jeg påtænker at lave en englebutik og en engleskole. Se nedenstående billeder
I flere måneder har jeg døjet med en dårlig skulder og næsten ikke strikket noget. Nu er den god igen og jeg er godt i gang med ynglingshobbyen. .
Metalouse sjalet af Stephen West. Det er 3. gang jeg strikker det og det er lige hyggeligt hver gang. Jeg var lidt nervøs for farvevalget, men er blevet glædelig overrasket.
Det er strikket i cottonwool og 100% uld.
Love Note sweater fra Tin Can Knit, blev det næste projekt. Den er jeg super glad for. Et nemt og hyggeligt projekt. Den sidder perfekt.
Den er strikket i cottonwool og silk kid mohair. Så let, blød og lækker. Den næste, i en lidt længere udgave er allerede på pindene.
Når den er færdig, tør jeg endelig igen kaste mig ud i babystrik. Vores søn og svigerdatter venter baby til februar og alt ser fint ud, så vi håber det lykkedes denne gang 🍀🍀🍀
Det er nogle år siden vi har besøgt museet på Sejerø, men i går havde vi gæster og de ville gerne se den gamle købmandshandel og de gamle fine stuer.
Det lignede selvfølgelig sig selv, men nogle nyanskaffelser fandt jeg da. Den fineste antikke Milliniere dukke stod i en montre på første sal, sammen med alle de andre ting og sager fra Sejerøs historie.
Jeg fik taget nogle billeder af hende i montren, men i dag kørte vi ned på museet igen og fik lov til at få hende ud, så vi fik nogle bedre billeder.
Er hun ikke fin? Mærket af tidens tand, men alligevel flot bevaret når man tænker på, at hun er omkring 180 år gammel.
Dukken er tysk, med ben og arme af træ, hoved af papmache og hvis hun er, som de dukker af samme slags jeg har set billede af, har hun skindkrop. Tøjet er det originale. Hun er ca 25 cm høj.
Jeg ved ikke ret meget om denne slags dukker, så dejligt med hjælp fra eksperten Birgit Muusmann
Det eneste man ved om dukken er, at den blev givet til en lille pige på Sejerbygård på Sejerø i 1850 .
Dukkens frisure fortæller om dens alder og den dygtige og erfarne dukkeekspert Birgit Muusmann fra Antique Toys And Dolls i København , fortæller at denne er fra omkring 1840,erne og det passer jo fint med, at den blev givet væk i 1850. Frisuren er lige som dem på de tidlige KPM chinadukker, fortæller Birgit.Her ses de smukke slanke træarme.Og her kan man se lidt af træfødderne.Jeg tænker at tøjer er originalt, dog har en lille pige nok på et eller andet tidspunkt, lavet den lille halskæde og givet dukken den.
Kunne dukken tale, ville vi vide meget mere om den, men vi må nøjes med at nyde den.
Udover dukken var der også et sæt dukkemøbler, jeg ikke havde set før. Et fint sæt fængselslegetøj. Dejligt at se et helt sæt samlet.
Fængselslegetøj. En fin udstilling af gamle reklameskilte og Richs Samlealbummer.
Det er efterhånden et par år siden, jeg købte dette dukkehus på den tyske ebay. Det har bare stået og jeg har ikke haft tid og den rigtige store lyst til, at få det færdigt. Men nu er det endelig færdigt…
Jeg startede med at skure gulvene i sæbespåner og det hjalp gevaldigt.. Så fik det lister diverse steder og en tapetbort i stuen. Sikken en forvandling.
Huset som det så ud, da jeg modtog det. Huset rengjort med lister og tapetbort.Det færdige resultat.
Det er altid hyggeligt at købe og lave ting til husene og at møblere, er jo det hyggeligste. I dette hus bor en familie med far, mor og to børn. En lidt stor pige og en lille dreng.
I køkkenet tager mor en velfortjent pause, mens den store pige leger med sit dukkehus og lillebror ser ud til gerne, at ville deltage. I stuen tager far et smugkik på mors tarotkort. Det søde lille gamle Erzegebirge dukkehus, har jeg lige købt via det tyske ebay. Jeg er ret vild med det.Far smugkigger på mors tarotkort. Puden er Thorvaldsens “Nattens Engel”, som jeg har kopieret og printet ud på tekstilpapir.Dette tæppe broderede jeg for mange år siden og det ligger nu i stuen. En kedelig brun reol blevet malet med kalkmaling og knopperne fik engang servietdecoupage.
Dejligt det er færdigt, men mon ikke der sker lidt ændringer undervejs. Det plejer der at gøre.
Tror jeg må finde nogle smukke udsigter og printe ud på min lille fotoprinter, til at sætte bag vinduerne. Det ser lidt kedeligt ud nu.
Nu går jeg i gang med en lidt fri fortolkning af en Fanøstue. Det glæder jeg mig til.
Nu med udsigt fra vinduerne.De er heldige at bo på landet, med en dejlig udsigt.Man kan sikkert lige se udsigten her også.
I april fejrede vi vores 40 års bryllupsdag og i den anledning fik vi et gavekort af vores sønner og svigerdatter, til et besøg på vingården Nordlund i Avedøre. Med i gaven var transport, så Torben også kunne smage på vinen.
I dag blev vi så hentet af Michael og kørt til Avedøre. Vejret var skønt, lige til en vinvandring.
Vi blev bestemt ikke skuffede, allerede da vi trådte ud af bilen, mødte vi vinbonden Miriam, en meget sød og charmerende ung kvinde og hendes hund, der bød os velkommen og viste os ind i det imponerende store drivhus, hvor forskellige sorter vindruer, hang dekorativt ned fra vinstokkene.
Måske lidt svært at se, men det var imponerende at se klaserne af blå vindruer.Vue ned gennem drivhuset. Det var altså imponerende, her røde druer.
Da alle var ankommet, blev vi budt velkommen af Miriam, der skænkede et glas hvidvin til os. Den var opkaldt efter hendes afdøde mor, der hed Helle. En meget lækker og anderledes hvidvin. Der blev serveret diverse salte snacks og frugt til, der fik alle smagsnuancerne frem.
Derefter gik turen ud i vinmarkerne, det var spændene at høre om hendes arbejde med druerne. Miriam har kun en deltidshjælper, ellers klarer hun alt arbejdet selv. Imponerende! Men sjældent har jeg set så megen energi, entusiasme og glæde, som hos hende. På vej ud i vinmarkerne, fik vi skænket et glas lækker rose vin,
Som det ses, var vejret smukt og vinmarkerne stod så flotte. Miriam er en spændende fortæller.
Det var en smukke tur gennem vinmarkerne.
Efter vi havde beset vinmarkerne og hørt om de forskellige druer og forskellige arbejdsmetoder, gik vi tilbage og kiggede på produktionslokalerne og endte i den spændende vinkælder, hvor vi fik et glas super lækker rødvin. Også her fortalte Miriam levende om hendes store passion og der blev stillet spørgsmål.
Glimt fra vinkælderen.
Miriam fortæller.
Tilsidst var der åbent for at købe vin og selvfølgelig, skulle vi have nogle flasker med hjem.
Det var en rigtig dejlig gave.
Sammen med vores gode vinvennner Anne-Lise og Manfred, som vi mødte på en vinrejse i Tyskland, for 27 år siden, har vi det, at vi spiser dejlige middage sammen og de vine der bliver serveret til, får skjult deres etiket og andre kendetegn, og så skal vi gætte land, druer, årgang m.m. En tradition vi stadig glæder os over og det animerer til, at købe vine som er svære at gætte. Så nu glæder vi os til, at servere en hvidvin og en rødvin fra Danmark for dem.
En dejlig sommerdag i starten af juli tog vi en tur til Malmø, for blandt andet at besøge det skønne Katrinetorp, lidt uden for Malmø.
Turen over Øresundsbroen elsker jeg, syntes det er så smukt, at køre over broer.
Katrinetorp er et super dejligt sted, en gammel herregård, der nu danner rammerne om mange skønne arrangementer. Det tager kun ca. 40 minutter at køre derover for os, så det er en lille hyggetur.
Vi har besøgt stedet gennem flere år, både til deres smukke julemarked, deres antik- og loppemarked eller andre interessante udstillinger i årets løb.
Der er i år blandt andre udstillinger, også pelargonieudstilling, en anden af mine interesser, så det var et ekstra plus.
Vi startede med en lækker sildemad, helt i ånd med den inflammatoriske kost, jeg prøver at holde mig til. Deres gårdhave er så smuk og i år pyntede pelargonierne også der.
Glimt fra den smukke gårdhave.
Den lækre sildemad.
Udstillingen med dukkehuse, var så fin. Der var smukke antikke huse, med de fineste møbler og dukker, nye huse, hvor dygtige og kreative folk, havde lavet de skønneste ting.
Dukkehus lavet i 1885.
Et orangeri med et brudepar.
Et fint fransk atelier.
Et meget skab med fine almuestuer. Det er nylavet og simpelthen så fint og smukt.
Bondehus med stråtag, så nøjagtigt udført.
Ovenstående billeder, er blot et lille udsnit, fra udstillingen, som jeg nød i fulde drag.
Jeg blev så inspireret, at jeg på vejen hjem bestemte mig for, at lave et atelier, men som man siger, så har man et standpunkt, til man tager et andet og jeg er nu gået i gang, med en kikkasse, hvor jeg laver en fri fortolkning af en Fanøstue.
Jeg har ellers ikke plads og havde lovet mig selv, ikke at lave flere miniatureting. Men hyggeligt er det jo.
Efter turen kørte vi en tur til indkøbscentret Mobilia, hvor vi udnyttede, den lave kurs på svenske kroner og shoppede lidt.
Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang imellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke.
Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?
Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden, Nedergade 24 i Odense, var bl.a.på programmet. Et skatkammer for enhver samler.
Krambodens fine facade.
Det er mange år siden, vi har været der, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.
Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Det er en skøn blanding af gamle ting, genoptryk af påklædningsdukker, glansbilleder og nyt legetøj. Herunder billeder fra forretningen.
Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindvis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.
Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og vi fik bl.a. en snak om nogle af dukkehusdukkerne, som have en enøre, bundet på eller limet på tøjet. Hvorfor havde de det? Var det en samlers leg eller? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.
Dukkehusdukkerne med de gamle enører.
Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.
Er hun ikke skøn, den lille franske dukke?Mine køb.Hun passer så fint i min lille franske cafe.
Et besøg kan absolut anbefales og jeg skal derind igen, næste gang jeg kommer til Odense.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
