Kategoriarkiv: Uncategorized

Strikkede vanter og pulsvarmere

Jeg har længe ønsket at lære, at strikke fair isle og satte mig for, at lære det og i starten af december, bestemte jeg mig for, at nu skulle det være.

Jeg fandt et fint mønster på Ravelry, købte nye firkantede strikkepinde og så gik jeg i gang.

Det gik rimeligt godt og jeg kan se, at for hvert par jeg strikker, bliver jeg bedre og bedre. Og jeg er blevet helt bidt af det.

På nedenstående billeder, kan I se fremgangen i arbejdet og designeren af mønstret. Det er også nemt at se, hvor meget pindestørrelsen, betyder for det færdige arbejde.

Outfoxed mitts af Erica Heusser. Strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde 2 1/2. De blev små, men min svigerdatter passede dem fint og hun er så glad for dem.
Outfoxed mitts af Erica Heusser. Sjovt at se hvor meget farverne gør for udtrykket. Strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3.
Outfoxed mitts af Erica Heuser. Strikket med strømpegar med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3.
Angel Mitten af Jorid linvik. Strikket af strømpegarn med 150 m pr 50 gr og på pinde 3 1/2
Porcelensblomster af Nina Granlund Sæther. Dem er jeg ikke tilfreds med. De er strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3. De skal nok strikkes på pinde nr 2 1/2, men så bliver de meget små.

Kludetæpper til dukkehuset

Copyright for tekst og billeder, hvor intet andet står: Lene Byfoged.

Jeg manglede et tæppe, til en af stuerne i det dukkehus, som jeg er i færd med at indrette og syntes et kludetæppe ville være fint der til.

Det første kludetæppe jeg syede, farverne er så smukke, syntes jeg.

Jeg har før broderet et par kludetæpper, så det ville jeg gøre igen. Så jeg fandt nogle stofrester fra tidligere broderiprojekter og købte broderegarn. Åh, hvilken fryd da jeg så alle de nye spændende broderegarner i forskellige farvesammensætninger. Det var svært at vælge, men valgte i første omgang garn til et enkelt tæppe. Det blev så fint og jeg måtte lave nogle flere i andre farvesammensætninger.

På billederne nedenunder, er de kludetæpper jeg efterfølgende lavede.

Jeg har fundet et billede på nettet, hvor alle farvesammemsætningerne er samlet. Det er så svært at vælge, de er alle smukke hver for sig.

Alle farverne. Billedet er fundet på nettet.

Det er ret nemt, at lave et kludetæppe. En rest Aida eller andet stof, der er nemt at brodere på, i den størrelse tæppet skal have, samt ca 1 cm kant på alle 4 sider. Et dukke broderegarn og et stykke strygevliseline.

Så er det bare at brodere derudaf. Når det er færdigt, presses de lange sider ind og stryges. Derefter stryges et stykke strygevliseline, der passer i størrelsen på.

Derefter klippes de inderste hjørner af.

Med en nål trækkes tråde ud, så der dannes frynser. Vliselinen holder på frynserne, så de ikke går mere op.

Her ligger kludetæppet på sin plads og det passer så fint.

God fornøjelse til dem, der har fået lyst til, at brodere et eller flere kludetæpper.

Lene

Sydimsen, der fik nyt liv.

Jeg er i gang, med den store oprydning, i alle mine ting og sager. Det er utroligt, hvad man får samlet gennem tiden.
Jeg er nået til sytingene og faldt over denne sydims, jeg kender ikke det rigtige navn. Den stod bare og samlede støv, men jeg nænnede ikke rigtigt, at smide den ud.

Den kedelige og støvede sydims.

I mit skab med nipsenåle, havde jeg en lille samling Pjerrot halvdukker, som jeg holder meget af, men de kom ikke rigtigt til deres ret, sammen alle de andre i skabet.
Jeg havde på Pinterest set, samme sydims med blonder på trådspolerne og startede ud med denne ide. Jeg syntes, det blev lidt kedeligt, at se på og pludselig kom ideen, at prøve at sætte en af Pjerroterne på. Det blev så fint og med alle fire på, syntes jeg nu, at den er så sød og sjov. Og mine Pjerroter er nu fremme og bliver beundret, som de bør.

Det fine orange fløjlsbånd, er klippet af et bælte som jeg fik for mange år siden, af min venindes mor. Hun var født i 1918 og fortalte, at det var fra hendes ungdom. Så dejligt, at tingene bliver brugt.

På den sidder også en fin lille sysaks, jeg købte i Paris for mange år siden og min farmors fingerbøl.

Så nu er sydimsen kommet til værdighed og er fyldt med minder.

Den færdige sydims. Virkelig en forandring til det bedre.

Snehuset, der så gerne ville være, en julebod.

Julen nærmer sig og alle har travlt.
Ind imellem alle juleforberedelserne, har jeg hygget mig gevaldigt, med at lave denne lille julebod.

Tekst: Lene Byfoged.

Foto, hvor intet andet er angivet: Torben Byfoged.

På legetøjsforeningen Snurretoppens årlige auktion, var jeg så heldig, at vinde auktionen, over denne skønne bod.

Jeg blev straks forelsket i den, og glad var jeg, da jeg drog hjem med den. I tankerne, var jeg allerede videre med ideen, om et Snehus, efter inspiration, fra de smukke antikke tyske Snehuse. Se eksempel på et sådan, på nedenstående billede. Jeg var faktisk allerede i gang, med at finde ud af, hvor man kunne købe de smukke vat istapper, på min telefon, på vej hjem i bilen..

Billedet er fundet på Pinterest.

Mine tanker var, at min Christkindl (som jeg har skrevet om tidligere, læs eventuelt via linket) og min lille, søde Snepige på nedenstående billede, skulle være i det. På den ene eller anden måde.

Men der var nogen, der ville det anderledes. Et par dukker, stirrede indtrængende på mig, de mente bestemt, det var dem, der skulle være omdrejningspunktet i boden. Men de er da også dejlige. Drengen købte jeg for mange år siden, på loppemarkedet i Forum. Den lille julepige er købt i Legetøjsforeningen Snurretoppen.

Hm, jeg måtte tænke i andre baner, så jeg begyndte, at fjerne alt fra boden. Der var fine ting i den, men heldigvis har de alle fundet pladser, andre steder.

Så stod det der, helt rippet og så gik jeg i gang med at finde ting, der kunne sælges i den lille julebod. I knap 40 år, indtil coronaen kom, har vi hvert år, været på julemarkeder, forskellige steder i Tyskland. Så jeg havde en rimelig god ide om, hvilke varer der skulle sælges. Men alligevel levede, det sit helt eget liv. Jeg gik i gemmerne og på jagt i dukkestuerne, hvor jeg fandt en del, men måtte også købe lidt.

Hos Miniseum, købte jeg lidt Erzegebirge, for hvad er en tysk julebod uden, netop disse ting. Stearinlys og julekugler blev det også til.

Jeg fik et par ekstra kugler med fra Miniseum, som en lille gave. Da jeg så dem, tænkte jeg, at jeg måtte da kunne lave nogle selv. Jeg fandt æsken med perler frem og der var disse, som passede i størrelse.
Så med hjælp fra en pincet, lim og lupbriller, lykkedes det mig, at få lavet nogle.

Julestrømpen broderede jeg for et par år siden.

De søde engle har jeg lavet i papir, fra en gammel salmebog og de bitte små glansbilleder, passede så fint.

Krybben i valnøddeskallen, købte en af mine sønner, i 1988 på julemarkedet i Goslar. Jeg har fået den forærende efterfølgende. De produceres stadigvæk.

Billedet er fundet på Pinterest.

Selvfølgelig skulle juleboden sælge Glühwein, i disse tider, må pengene jo tjenes hvor de kan, så ejeren af boden, har en enkelt gryde stående, blandt sine varer. En legeveninde, kom med ideen. Det skulle vise sig, at være svært at finde nogen, der ville sende til Danmark (jeg kunne ikke finde den, her i Danmark). Jeg bestilte i dukkehusbutikker og på Ebay.de, men ingen ville sende til Danmark. Til sidst kontaktede jeg firmaet Reutter direkte og så lykkedes det endelig, at få en sendt til Danmark.

Den lille julekrybbe ovenpå juleboden, købte jeg på julemarkedet i Lubeck i 2019. Og de 2 rensdy,r er fra Søstrene Grene. De søde honningkager med glansbilleder, husker jeg ikke hvor jeg købte, men det er også mange år siden. Ellers er det ting, fra gemmerne.

Fra højre side. Her står også Nøddeknækkeren fra vores barnebarns julekalender. Men det er en anden historie, som I måske får en anden gang.

Og fra venstre side.

Den er ekstra hyggeligt, når det er mørkt. En lille batteri lyskæde, ligger på gulvet.

De to dukker, der ikke blev brugt, lavede jeg til et lille diorama i en glasmontre. De fine sølvkugler, fra den oprindelige bod, er brugt her sammen med den smukke klokke. Men den ser man kun, når glasmontren er på.

Også i montren er der lagt en lille batteri lyskæde. Den er faktisk rigtig hyggelig om aftenen.

Så alle dukker er glade, på deres nye pladser og jeg har haft nogle hyggelige timer.

Lene

Kramboden i Odense

Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang imellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke.

Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?

Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden, Nedergade 24 i Odense, var bl.a.på programmet. Et skatkammer for enhver samler.

Krambodens fine facade.

Det er mange år siden, vi har været der, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.

Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Det er en skøn blanding af gamle ting, genoptryk af påklædningsdukker, glansbilleder og nyt legetøj. Herunder billeder fra forretningen.

Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindvis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.

Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og vi fik bl.a. en snak om nogle af dukkehusdukkerne, som have en enøre, bundet på eller limet på tøjet. Hvorfor havde de det? Var det en samlers leg eller? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.

Dukkehusdukkerne med de gamle enører.

Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.

Er hun ikke skøn, den lille franske dukke?
Mine køb.
Hun passer så fint i min lille franske cafe.

Et besøg kan absolut anbefales og jeg skal derind igen, næste gang jeg kommer til Odense.

En dejlig Mors Dag

Igen i år blev jeg forkælet på Mors Dag af vores dejlige sønner og skønne svigerdatter.

Jeg havde som de foregående år, fået besked på at kl 12.00 skulle vi køre hjemmefra. Vi startede med en hyggelig frokost og kørte derefter til Dragør, hvor vi gik en dejlig tur i de små søde gader.

Der er så smukt i Dragørs gamle bydel.
De unge hygger sig.
Figentræ.

Jeg holder meget af, at besøge museer og var glad da næste punkt var besøg på Amagermuseet. Jeg havde besøgt det før og vidste jeg havde noget at glæde mig til. Man finder altid nye ting og der var også nye udstillinger. Blandt andet dukken “ Hansemand”, en sød dukke med en dejlig historie.

Hansemand.
Lille udsnit fra det
En dejlig dukke.
Mine dejlige sønner og jeg.

Efter det hyggelige besøg, kørte vi hjem til Thomas og Renata, hvor vi fik eftermiddagskaffe og en lækker kage Renata havde bagt. Dejlige gaver fik jeg også.

De betænksomme gaver.

Jeg er så priviligeret!

Juleaften

Juleaften er den dejligste aften på hele året. Så mange forventninger og glæder, så mange forberedelser og så mange minder.

Juleaften tilbringer vi med det meste af familien og som i de fleste andre familier, er den fyldt med traditioner. Risengrød ud til nissen, billedlotteri om eftermiddagen med godmodige drillerier fætre imellem, det smukt dækket julebord og lysleg, flæskesteg og and, risalamande og kampen om mandlen. De samme julesange og salmer og Se den lille Kattekilling, hører også til. Udpakningen af gaver tager timer og syntes uendelig, men som der synges “rør blot ikke ved min gamle Jul”. Julen er som den skal være.

Da jeg rullede kakaokugler, et must her i familien juleaften, tænkte jeg på de mange gange, jeg har trillet dem som barn og senere med mine egne børn. Der er virkelig mange minder forbundet det med dem. Minderne om blandt andet dem, der ikke er her mere, men for hvem julen betød rigtigt meget.

I toppen af juletræet sidder julenissen, det er 39. år han sidder der. Vi købte ham til vores første juleaften sammen og han hører bare til der.

En rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Nyt liv til gamle dukkemøbler

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors dukke. Kjolen hæklede jeg for mange år siden.

Før og efter.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Kludetæppet.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Det “broderede billede”.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Det færdige resultat.

Juni

Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.

D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.

Samme dag fejrede vi Torben, vores  svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.

Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.

Usædvanligt smukt, som at være syd på.

Familien i samlet trop.

Smuk fra alle sider.

Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.                

 De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger.                      Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden  vi starter op i slutningen af september igen.                                                         

De dejlige kreative piger.

En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.

Der er mange forskellige måder at sejle på i Københavns kanaler.

Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.

For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.

Det første forsøg ud i kagemand, der er plads til  forbedringer.

Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.

Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.

Lækker fiskeplatte.

Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.

Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.

Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.

Udsigt fra Brobyværk Kro.

Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.

Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀

I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.

Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.

Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.

Strikket i rester af strømpegarn.

Strikket i uld, kid mohair og et garn jeg ikke kender oprindelsen på.

Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.

Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.