Jeg er i gang, med den store oprydning, i alle mine ting og sager. Det er utroligt, hvad man får samlet gennem tiden. Jeg er nået til sytingene og faldt over denne sydims, jeg kender ikke det rigtige navn. Den stod bare og samlede støv, men jeg nænnede ikke rigtigt, at smide den ud.
I mit skab med nipsenåle, havde jeg en lille samling Pjerrot halvdukker, som jeg holder meget af, men de kom ikke rigtigt til deres ret, sammen alle de andre i skabet. Jeg havde på Pinterest set, samme sydims med blonder på trådspolerne og startede ud med denne ide. Jeg syntes, det blev lidt kedeligt, at se på og pludselig kom ideen, at prøve at sætte en af Pjerroterne på. Det blev så fint og med alle fire på, syntes jeg nu, at den er så sød og sjov. Og mine Pjerroter er nu fremme og bliver beundret, som de bør.
Det fine orange fløjlsbånd, er klippet af et bælte som jeg fik for mange år siden, af min venindes mor. Hun var født i 1918 og fortalte, at det var fra hendes ungdom. Så dejligt, at tingene bliver brugt.
På den sidder også en fin lille sysaks, jeg købte i Paris for mange år siden og min farmors fingerbøl.
Så nu er sydimsen kommet til værdighed og er fyldt med minder.
Som samler er jeg ikke meget for plastik, men jeg holder meget af disse plastik engle, der er lavet i Nurnberg mellem ca 1956 og 1964. De er bare så super fine og søde. De første jeg købte og så, var på et stort loppemarked i Hamborg for mange år siden.
De findes i et utal af variationer. Som enkelte der hænger, på fod, på spyd, som lysestager. De fineste har vinger af glastråde og fehårsskyer. De er eksporteret til Europa og USA i store mængder. Jeg har set mange forskellige og nedenunder ses min samling af de tredimensionelle.
Englene er mellem 4 1/2 og 6 cm høje.
De todimensionelle, er nok dem jeg holder mest af.
Der findes så mange forskellige serier og slags, men jeg holder mig til ovenstående fremover.
Lidt andre har jeg købt gennem tiden og jeg tænker de bliver brugt i det dukkehus, hvor jeg påtænker at lave en englebutik og en engleskole. Se nedenstående billeder
Legetøjsforeningen Snurretoppen, har altid spændende aftener med forskellige emner. Selvfølgelig er legetøjet det primære, men også andre samleobjekter, kommer på programmet.
I går aftes, var der et emne jeg havde glædet mig meget til. Kirsten Lindberg, havde taget turen fra Odense, for at vise og fortælle om navneklude og andre prøveklude. Hendes bog af samme navn, er netop udgivet.
Jeg blev bestemt ikke skuffet. Kirsten er en meget malende og levende fortæller. Den ene smukke klud efter den anden blev vist frem og beundret, samtidig med, at vi fik fortalt om de teknikker og redskaber m.m. der er brugt gennem tiderne.
Kirsten fortalte også om de traditioner, der er knyttet til kludene og hvad, man kan aflæse af de enkelte klud,e ved at studere dem. Alle motiverne symboliserer noget bestemt og alligevel er der ind i mellem plads til personligt præg.
Kirsten er en produktiv forfatter. Denne bog er nummer 18, hun har udgivet og flere er undervejs.
Så gik Juli, en måned med ekstrem varme som i den grad har påvirket aktivitetsnivauet.
Udover vores tur til Fyn for at hente det famøse billede, har der ikke været energi til andet en sommerhuset på Sejerø og herhjemme i Herlev.
Det er utroligt hvad varmen har haft indvirking på, jeg husker ingen andre somre, hvor vi har lavet så lidt. Græsset begge steder er totalt brændt væk, som det er alle andre steder men lyset og solnedgangene har været helt fantastiske, ja nogen gange helt magiske,
Som altid nyder vi tiden på Sejerø, hver årstid er lige smuk på hver deres måde. Ingen grillning eller ild i den udendørs pejs, brandfaren er alt for høj, men sikke dejlige lange varme aftener vi har haft indtil nu.
Juli er også måneden jeg har fødselsdag. 68 blev det i år. Utroligt som tiden går. Jeg havde den dejligste dag, vores sønner og svigerdatter havde besluttet at jeg skulle forkæles og ikke stå i køkkenet, så vi spiste en lækker middag sammen, som vores svigerdatter havde lavet og jeg blev opvartet efter alle kunstens regler. Så dejligt!
Jeg er så priviligeret at have de dejligste sønner og svigerdatter.
Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.
D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.
Samme dag fejrede vi Torben, vores svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.
Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.
Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.
De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger. Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden vi starter op i slutningen af september igen.
En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.
Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.
For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.
Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.
Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.
Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.
Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.
Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀
I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.
Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.
Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.
Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.
Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.
Så gik april og det er blevet rigtigt forår. I skrivende stund regner det, men det er alligevel skønt at kigge ud i haven, der bliver mere og mere grøn.
April har budt på bl.a. familiefødselsdage, museumsbesøg, hygge med kreative veninder og Babyshower hos vores dejlige niece, der skal nedkomme i slutningen af maj. Da jeg aldrig havde prøvet dette, var jeg spændt da vi kørte til Fyn for at deltage. Det var kun for kvinder, så Torben kørte en tur til Odense, hvor han fik tiden til at gå med at hygge sig der.
Det var en hyggelig oplevelse. Simone og hendes mor havde lavet et dejligt arrangement med lækker mad, skønne kager, konkurrencer og lege.
Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg været til middag hos kogebogsforfatteren Anne Larsen, hvor jeg købte hendes bog “Den anti-inflamatoriske kogebog”. Nu har jeg læst den og prøvet nogle af opskriftene af og kan så absolut anbefale den. Man kan mærke Anne gennem hele bogen, som i hendes første opskriftsbøger. I Bededagsferien blev nogle af opskrifterne prøvet af i sommerhuset på mand og yngstesønnen og de var begge meget tilfredse.
Mine gåture er ikke helt oppe på de 5 km om dagen, en skade i det ene ben begrænser det i øjeblikket, men jeg er ude hver dag og går til det gør for ondt. Bogen “Gå Tur” af Anna Skyggebjerg har været en god investering. Den har givet eksta motivation til at komme afsted. Så selvom blodtrykket er kommet på plads, fortsætter de daglige ture og jeg glæder mig, til benet er i orden igen.
Strikketøjet har der også været gang i. To sjaler er blevet færdige og mangler kun at få hæftet ender, vaskest og blokket. Det er Starburst og Garter Brezze, begge opskrifter fra Stephen West.
En dejlig og travl måned og nu byder jeg maj velkommen!
Jeg var så heldig at vinde en aften hos Kogebogsforfattereren Anne Larsen i hendes private hjem i København.
Jeg har fulgt Anne Larsen siden 1997, hvor hun udgav sin første kogebog om fedtfattig kost. Både den og de fleste af Annes kogebøger står på min reol og bliver flittigt brugt. Jeg føler jo næsten at jeg kender hende, efter at have fulgt hende i alle årene, så det var en dejlig overraskelse, at få lov til opleve hende personligt.
Det var Muusmans Forlag der havde afholdt konkurrencen. To personer på Facebook og to personer på Instagram, kunne hver tage en ledsager med. Jeg havde min gode veninde Alice med, som også havde en dejlig aften.
Det var en meget afslappet og sød Anne Larsen der tog i mod os sammen med Josefine Beau Butler Pedersen fra Muusmans Forlag.
Vi blev budt velkommen og mens vi nød et glas hvidvin, fik vi en peptalk af Anne om anti-inflammatorisk kost og dens indvirkning på hele vores krop og hvordan den kan afhjælpe diverse skavanker. Især lægger Anne vægt på, ikke at købe f.eks. asparges og blåbær fra Peru eller Chile, når det ikke er sæson for tingene herhjemme. Men hellere fra f.eks. Tyskland eller Frankrig. Den lange transport og varernes indhold af vitaminer m.m. står overhovedet i forhold til hinanden. Køb nationalt, regionalt eller lokalt, så meget som det kan lade sig gøre. Lige det, jeg selv altid prøver på. Mine tanker faldt da også flere gange undervejs i talen, på vores dejlige gårdbutik på Sejerø, hvor vi køber de lækreste grøntsager i sæsonen.
Det var under meget afslappende forhold middagen forløb. Anne forberedte maden undervejs i det store køkken og spisestue.
Anledningen til arrangementet var Annes nye bog “Den anti-inflammatoriske kogebog”.
Søvn, motion, anti-inflammatisk kost, socialt samvær og køb så vidt nationalt, det hele hænger sammen, vær ikke fanatisk, men husk at nyde livet, var konklusionen på aftenen!
Menuen lød på:
Hvide asparges med hollandaise og fjordrejer.
Ovnbagt vildlaks fra Færøerne med grønne asparges, nye danske kartofler og kørvel.
Blandet salat med vinagrette.
annanascarpacio med skyr og cremefraichedressing, blåbær, pekanødder, ristede sesamfrø og som pynt stedmoderblomster.
Hertil blev der serveret lækker hvidvin, rødvin og dejlig kold postevand.
Krydderurter er meget anti-inflammantoriske og der var masser af dem, til hver ret.
Under middagen gik snakken livligt og alle hyggede sig gevaldigt. Anne er en fantastisk god vært, nærværende, afslappet og helt nede på jorden. Vi fik undervejs masser af gode tips og inspiration. Virkelig en dejlig aften.
En stor tak til Anne og Muusmans forlag for en dejlig oplevelse.
Jeg fik en henvendelse fra fotojournalist Tina Løkke fra Familie Journalen, om hun måtte komme og lave et interview og tage lidt billeder af mine dukker. Hun havde fundet mig via Lise Brastrup Clasens og min blog www.dukkedroemme.dk. Min første indskyldese var at sige pænt nej tak. Jeg syntes jeg har været nok i blade og TV , men tænkte så, at hvis Tina lovede at nævne vores blog, så var det nok umagen værd.
Det blev hyggeligt, Tina var sød og behagelig og de halvanden time hun var her, fløj afsted. Tina valgte nogle dukker ud, som hun syntes var passende og spurgte ind til dem. Hun var vist imponeret over, at jeg selv havde syet og strikket det hele. At det hele var syet i hånden, syntes hun var fantastisk.
Vi kom vidt omkring om mine interesser, og legetøjsforeningen www.snurretoppen.dk, fik jeg også lavet lidt reklame for.
Men med otte linier til rådighed, er jeg spændt på, hvad der kommer ud af det!
Marts begyndte og endte koldt. En lang måned, hvor kun enkelte dage viste sig fra sin pæne side med solskin. I skrivende stund, er det hundekoldt og overskyet.
Vores dejlige niece Simone skal nedkomme, med sit første barn til maj og i den forbindelse er jeg inviteret til Babyshower på Fyn. Det har jeg ikke prøvet før, men mon ikke det bliver hyggeligt? Jeg er så i gang med at strikke babytøj. Det er hyggeligt, men lidt udfordrende. Jeg mener selv, jeg er en garvet strikker, men det har drillet temmeligt meget. Nu skal de ufærdige projekter gøres færdige, så de kan medbringes på dagen.
En ny fælles interesse, har vi brugt en del tid på. Jeg holder meget af grønt presset glas og har en lille samling. I den er der en lille kande, som sælger fortalte, var uranglas. Jeg gik ikke særligt neget op i det, men da Torben en lyste på den med sin UV lygte og den lyste smukt op, vakte det vores nysgerrighed og vi begyndte at undersøge det, lånte bøger på biblioteket, googlede og besøgte Kastrup Glasværks fine udstilling på Kastrupggård. På loppemarkeder har vi fundet nogle fine ting, bl.a. fra Fyens Glasværk. En ny og spændende interesse, som vi glæder os til at lære mere om.
Påsken er i fuld gang og i alle de år vi har haft sommerhus på Sejerø, har vi altid tilbragt den derovre, men i år syntes vi at vejret bestemt ikke var til det. Det er ellers altid hyggeligt. Bl.a. trilles der æg ved fyret søndag eftermiddag. Skærtorsdag havde vi de unge til påskemiddag og her faldt talen jo helt naturlig på Sejerø, da de jo hele deres barndom har været derovre i påsken. Vi talte om vi var så heldige, at tårnfalkene igen i år ville få unger i redekassen hos os. Yngstesønnen foreslog, at vi fredag tog en endagstur derover og tjekkede, hvilket vi gjorde. Igen var vi heldige med vejret, solen skinnede og ikke en vind rørte sig. Da vi var derovre i sidste uge var der ingen spor af tårnfalkene, men nu var de der, begge to. I fuld gang med redebygningen. Hvor er vi heldige. Vi glæder os til endnu en sæson med tårnfalkeungerne. En oplevelse der er helt fantastisk.
Ramsløgene var så langt fremme, så jeg kunne plukke en lille portion og i dag er sæsonens første ramsløgspesto lavet. En lækkerbidsken.
I dag har vi været på Frilandsmuseet i Lyngby. Et af ynglingsstederne at besøge. I påsken blev der på den store gård lavet påskemad som i gamle dage og et par kvinder viste lidt strik m.m. frem.
Nu er der gået knap 3 måneder siden jeg var hos lægen og fik konstanteret for højt blodtryk. Vi aftalte at jeg fik 3 måneder til selv at få det ned på de normale tal, ellers skulle jeg medicineres. I disse dage tager jeg mit blodtryk, da jeg skal til læge på tirsdag og Yes, det er helt normalt. Det er super dejlig, så mine daglige gåture har virkeligt hjulpet. At jeg også har jeg tabt mig er en yderligere gevinst, så de daglige ture er nu blevet fast rutine. At jeg så samtidig får hørt nogle gode bøger, er så bare dejligt.
Så gik februar, årets korteste måned. Den sluttede koldt, rigtigt koldt. Men vi har været heldige, vi har ingen sne fået. Lidt sne havde været hyggeligt, men ikke i de mængder, der er kommet i dele af Danmark.
Mine gåture går fint, gennemsnittet for februar er på de anbefalede 10.000 skridt og der er nu gået sport i, hvem der går flest skridt pr dag. En ekstra motivation at Torben deltager. Men jeg glæder mig dog til foråret, og mindre kulde.
I øjeblikket hører jeg Britt Bendixens bog “Et lyst sind” på mine gåture, når jeg går alene. Den er indtalt af Britt selv og er en dejlig bog. Hun er nogle år ældre end mig, men alligevel er der så mange ting, der bringer minder fra min egen barndom og ungdom. Kan anbefales.
En gave fra en kær veninde glædede mig rigtigt meget, en kakaokande fra Bing & Grøndahl med Bertel Thorvaldsens motiv Dagens Engel. Et stel jeg har ønsket mig i mange år. Og tænk, knap to uger efter finder jeg den samme kande med Nattens Engel på et loppemarked. Helt fantastisk.
En ny dukke er ved at få liv og tøj. Et antikt tysk chinahoved har jeg fundet arme og ben til. En krop er syet og monteret, et par marmelukker syet. Resterne af et par gamle marmelukker, skulle gerne blive til en kjole. Dukkens længde er 27 cm. En dejlig størrelse
Intet strikketøj er blevet færdigt i denne måned. Stephen West sjal the Doodler, har drillet. Det første var jeg utilfreds med farverne på, så jeg trevlede det op og startede forfra.
Nu må marts gerne bringe forår med mere lys og højere temperaturer. Det trænger vi vist alle til.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.