Kategoriarkiv: Famile

Juleaften

Juleaften er den dejligste aften på hele året. Så mange forventninger og glæder, så mange forberedelser og så mange minder.

Juleaften tilbringer vi med det meste af familien og som i de fleste andre familier, er den fyldt med traditioner. Risengrød ud til nissen, billedlotteri om eftermiddagen med godmodige drillerier fætre imellem, det smukt dækket julebord og lysleg, flæskesteg og and, risalamande og kampen om mandlen. De samme julesange og salmer og Se den lille Kattekilling, hører også til. Udpakningen af gaver tager timer og syntes uendelig, men som der synges “rør blot ikke ved min gamle Jul”. Julen er som den skal være.

Da jeg rullede kakaokugler, et must her i familien juleaften, tænkte jeg på de mange gange, jeg har trillet dem som barn og senere med mine egne børn. Der er virkelig mange minder forbundet det med dem. Minderne om blandt andet dem, der ikke er her mere, men for hvem julen betød rigtigt meget.

I toppen af juletræet sidder julenissen, det er 39. år han sidder der. Vi købte ham til vores første juleaften sammen og han hører bare til der.

En rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Jeg havde sådan glædet mig….

til at blive farmor i starten af juni næste år, men sådan skulle det ikke være. Al den glæde og kærlighed, forventninger og drømme, det er næsten ikke til at bære.❤️

Lille My’s hoved voksede ikke rigtigt sammen, viste det sig ved  ultralydsscanningen og ville ikke overleve fødslen, så ingen vej udenom, en afbrydelse af graviditeten  En lille ny engel er født nu og skal begraves, så snart obduktionen er overstået. ❤️

Heldigvis er vores søn og svigerdatter fulde af mod på at prøve igen, så vi håber det lykkedes.

Jeg havde selvfølgelig gang i strikkepindene og fik et tæppe og en kanin færdig. Det er kommet i farmorkassen, og kommer forhåbentligt i brug på et tidspunkt.

Hjertetæppet fra Lene Holme Samsøe. Findes i Babystrik på pinde 3.
Endnu en lille kanin er strikket.

Juli

Så gik Juli, en måned med ekstrem varme som i den grad har påvirket aktivitetsnivauet.

Udover vores tur til Fyn for at hente det famøse billede, har der ikke været energi til andet en sommerhuset på Sejerø og herhjemme i Herlev.

Det er utroligt hvad varmen har haft indvirking på, jeg husker ingen andre somre, hvor vi har lavet så lidt.  Græsset begge steder er totalt  brændt væk, som det er alle andre steder men lyset og solnedgangene har været helt fantastiske, ja nogen gange helt magiske,

Smuk aftenstemning på Sejerø.

Som altid nyder vi tiden på Sejerø, hver årstid er lige smuk på hver deres måde. Ingen grillning eller ild i den udendørs pejs, brandfaren er alt for høj, men sikke dejlige lange varme aftener vi har haft indtil nu.

Solsikker på Sejerø.

Juli er også måneden jeg har fødselsdag. 68 blev det i år. Utroligt som tiden går. Jeg havde den dejligste dag, vores sønner og svigerdatter havde besluttet at jeg skulle forkæles og ikke stå i køkkenet, så vi spiste en lækker middag sammen, som vores svigerdatter havde lavet og jeg blev opvartet efter alle kunstens regler. Så dejligt!

Den lækre dessert, chokolademousse med frisk frugt og pistacenødder.

Jeg er så glad for at vi har fået flagstang på Sejerø, så jeg fik også flagstang i haven herhjemme i fødselsdagsgave. En stor glæde.

Jeg er så priviligeret at have de dejligste sønner og svigerdatter.

I ørene i øjeblikket.

Juni

Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.

D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.

Samme dag fejrede vi Torben, vores  svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.

Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.

Usædvanligt smukt, som at være syd på.

Familien i samlet trop.

Smuk fra alle sider.

Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.                

 De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger.                      Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden  vi starter op i slutningen af september igen.                                                         

De dejlige kreative piger.

En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.

Der er mange forskellige måder at sejle på i Københavns kanaler.

Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.

For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.

Det første forsøg ud i kagemand, der er plads til  forbedringer.

Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.

Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.

Lækker fiskeplatte.

Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.

Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.

Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.

Udsigt fra Brobyværk Kro.

Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.

Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀

I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.

Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.

Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.

Strikket i rester af strømpegarn.

Strikket i uld, kid mohair og et garn jeg ikke kender oprindelsen på.

Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.

Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.

Et par dejlige dage på Fyn

Vi har lige tilbragt et par dejlige dage på Fyn, hvor vi hyggede igennem i vores eget tempo, det har vi det bedst med.

Elsker turen over Storebæltsbroen.

Første mål var at besøge min bror og hans kæreste i Assens. De bor i det sødeste lille provinsgadehus med stokroser ude foran, ren idyl.

Undervejs besøgte vi Stofmøllen ved Fåborg, et fint sted med antikviteter, lopper og masser af stof og garn. Et lille Heubachpar måtte med hjem, da jeg har nogle i forvejen og syntes de er charmerende.

Det søde lille Heubachpar.

Det er altid hyggeligt at komme til Assens, her holdt jeg mine barndomsferier hos mine elskede farmor og farfar, så jeg bliver altid barn igen, fyldt med dejlige minder og samtidig lidt trist over ikke at kunne besøge dem mere.

Efter et par hyggelige timer hos bror og svigerinde , gik turen til Brobyværk Kro hvor vi havde booket et arrangement med overnatning og en tre retters menu.

Det var en enorm hyggelig og venlig velkomst vi fik og værelset var stort, rent og fint, så vi havde store forventninger til et hyggeligt ophold og vi blev bestemt ikke skuffede.

En meget lækker menu med en smilende og opmærksom betjening og god vin, gjorde aftenen til en rigtig skøn oplevelse. Og at kroen ligger i de smukkeste omgivelser, så vi kunne gå en dejlig tur i det fineste vejr efter middagen, gjorde det til en perfekt afslutning på en god dag.

Aftenens Menu.

Udsigten fra hotellets  terrasse.

Efter en meget lækker morgenmad, tjekkede vi ud og det er bestemt ikke sidste gang, vi besøger dette skønne sted.

Vi kørte til Odense, hvor jeg på forhånd havde tjekket nogle loppemarkeder ud, Genbrugshallerne og Take Now, begge reolmarkeder var spændende og i Genbrugshallerne fandt jeg et dejligt antikt drenge/mande chinahoved på syv cm, det måtte jeg selvfølgelig have med hjem. Et stort broderet smukt gammelt billede  blev jeg forelsket i, men desværre købte jeg det ikke. Det fortryder jeg meget nu. Vi må se at komme derover igen.

Det gamle chinahoved af ukendt oprindelse.

Frokosten blev spist hos Kong Vomer i Odense. Vi har spist der før og frokosten var en bryllupsgave fra vores sønner og svigerdatter. Det var super lækkert og vi nød også her, den opmærksomme og hyggelige betjening.

Kong Volmer.

Det ses tydeligt at Torben nyder det.

Restauranten ligger i en lille og charmerende passage, hvor man som mange andre steder i Odense, støder på H.C. Andersens eventyr i forskellige fortolkninger.

Fra den charmerende lille passage.

Vi skulle besøge vores niece og hendes kæreste i Blommenslyst. De har lige fået en lille datter Ida, som vi glædede os til se og vi havde tid  i overskud og ville ud af Odense, der var fyldt af mennesker og der var ubeskriveligt varm, så vi fandt en by på kortet, Klintebjerg blev det til. Den ligger ud til vandet og havde en hyggelig lille lystbådehavn. Her nød vi havet og naturen en stund.

Klintebjerg lystbådehavn.

Vi havde stadigvæk god tid og havde undervejs  set toppen af en herregård og besluttede at køre hen og kigge på den. Vi søgte under seværdigheder på GPS’en og kom til en herregård, blot ikke den vi havde set. Vi kom til Hofmandsgave, en herregård med en ualmindelig alsidig og smuk. park.

Der var gratis entre og vi nød turen i parken, hvor der dukkede et lille hus frem. Her var der et kartoffelmuseum, så morsomt og interessant. Vi lærte lidt nyt og havde det hyggeligt.

Hofmandsgave.

Glimt fra museet.

Så gik turen til Blommenslyst, hvor vi så den dejlige lille Ida, smuk og fin som alle nufødte babyer er, men jeg syntes selvfølgelig at hun er den dejligste og hendes forældre var ikke uventet, helt enig med mig. Barselsgaverne blev godt modtaget og vi hyggede med de nybagte forældre inden turen igen gik hjem til Herlev.

Barselsgave, blebukser i vendstrik efter gammel opskrift.

En mere Dahlia kjole.

Og den sidste Persille bluse fra Ficolina.

 

Et par super dejlige dage med smukt vejr, familie, oplevelser og god mad.

Mors dag

Vores sønner, svigerdatter og mig.

Så blev det igen Mors dag og vanen tro, havde vores sønner og svigerdatter,  arrangeret en rigtig hyggelig eftermiddag for mig.  En charms til mine Pandora armbånd med inskriptionen “Best mom” og lækker chokolade, fik jeg også.

Et gruppebillede i det skønne vejr.

Som sædvanligt vidste jeg ingenting, skulle blot være til rådighed. Turen gik til det nye foodmarked “Reffen” på Refshaleøen. Et super lækkert og hyggeligt sted, med små boder, der serverede mad og is fra mange forskellige lande.

Vi fik de lækreste is hos en af af Thomas venner, der her lancerer et nyt produkt i Danmark.

Original Hawaii Shave Ice. De serverer lækre is.

I en italiensk bod smagte vi polenta med gorgonzola og ristede valnødder, også lækkert.

Et glimt ud over havnen.

Efter vi havde gået og nydt stemningen og udsigten over havnen, var det planen, at vi skulle have været kørt til Dragør og have kaffe og kager.  Det bliver en anden gang, for da vi kørte forbi haveforeningen “Vennelyst”, blev vi enige om ar gå en tur derinde. Jeg har i mange år haft lyst til et besøg der, men det er aldrig blevet til noget. Vi købte drikkevarer hos foreningens købmand og så begyndte en spændende og hyggelig gåtur.

Foreningens stolthed. Det er alle havekolonier i Danmark, der ejer huset og står for vedligeholdelsen af det skønne lille hus.

Desværre glemte jeg, at tage et billede ude fra, af det fine lille hus. Det er foreningens og alle hjælper med pasningen, da det er et lille museum i dag. Her kan man se, at det i starten kun var nyttehaver, som man ikke måtte overnatte der. Haverne blev oprettet til trængende Københavnere, så de kunne dyrke frugt og grøntsager. Dette hus er så charmerende.

Det er virkelig en oase i København, den blev etableret i 1892 og det ene lille charmerende hus afløste det andet. Der var en super hyggelig stemning og der er sikkert masser af hygge sommeren igennem. Ren kulturhistorie.

Glimt fra haveforeningen.

 

April

Så gik april og det er blevet rigtigt forår. I skrivende stund regner det, men det er alligevel skønt at kigge ud i haven, der bliver mere og mere grøn.

Hyggeligt besøg i dag ude foran køkkenvinduet.

 

Haven er stadigvæk lidt bar, men det er en fryd at kigge ud på alt det smukke grønne. Pelargonierne er plantet om og venter på at det bliver lidt lunere, så de kan komme ud.

Dejlig venindedag, hvor en  kær veninde blev fejret med biografbesøg, frokost og lækker kage og kaffe på “La Glace”.

April har budt på bl.a. familiefødselsdage, museumsbesøg, hygge med kreative veninder og Babyshower hos vores dejlige niece, der skal nedkomme i slutningen af maj. Da jeg aldrig havde prøvet dette, var jeg spændt da vi kørte til Fyn for at deltage. Det var kun for kvinder, så Torben kørte en tur til Odense, hvor han fik tiden til at gå med at hygge sig der.

Det var en hyggelig oplevelse. Simone og hendes mor havde lavet et dejligt arrangement med lækker mad, skønne kager, konkurrencer og lege.

Lækker og sund buffet.

Det skønneste kagebord.

Den vordende mor, gæster og gavebord.

Et par af de sjove indslag.

Min gave, lidt strik som vakte glæde.

Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg været til middag hos kogebogsforfatteren Anne Larsen, hvor jeg købte hendes bog “Den anti-inflamatoriske kogebog”.  Nu har jeg læst den og prøvet nogle af opskriftene af og kan så absolut anbefale den. Man kan mærke Anne gennem hele bogen, som i hendes første opskriftsbøger. I Bededagsferien blev nogle af opskrifterne prøvet af i sommerhuset på mand og yngstesønnen og de var begge meget tilfredse.

Annes nye bog.

Mine gåture er ikke helt oppe på de 5 km om dagen, en skade i det ene ben begrænser det i øjeblikket, men jeg er ude hver dag og går til  det gør for ondt. Bogen “Gå Tur” af Anna Skyggebjerg har været en god investering. Den har givet eksta motivation til at komme afsted. Så selvom blodtrykket er kommet på plads, fortsætter de daglige ture og jeg glæder mig, til benet er i orden igen.

Gå tur, dejlig bog til inspiration og motivation.

Strikketøjet har der også været gang i. To sjaler er blevet færdige og mangler kun at få hæftet ender, vaskest og blokket. Det er Starburst og Garter Brezze, begge opskrifter fra Stephen West.

Starburst og Garter Breeze.

En dejlig og travl måned og nu byder jeg maj velkommen!

 

Velkommen 2018

Et dejligt år er gået, et år med skønne oplevelser, ferier og gode stunder med Torben.

Et år med lige så mange skønne og dejlige stunder med vores sønner og svigerdatter og hendes søde familie.

Et år hvor alle dem jeg elsker og holder af, heldigvis stadigvæk er her.

Et år med skønne veninder, der er gode at grine med, hygge med og vende de ting med, der ind imellem fylder.

Et år med vidunderlige ferier i vores lille sommerhus på Sejerø.

Et år fyldt med strik, dukker, dukkehuse m.m.

Et år hvor helbredet ikke har været optimalt, heldigvis ikke noget alvorligt, men der skal passes på det.

Og et år hvor jeg har indset, at man ikke kan være der for alle mennesker, at jeg har en grænse, hvis jeg skal passe på mig selv. At ikke kun jeg, skal yde i forhold til andre.

Så i 2018 vil jeg passe mere på mig selv. Bl.a. ved at gå ture hver dag, blive bedre til at sige fra overfor de mennesker, der dræner mig for energi, uden at give noget igen. Og så vil jeg fortsætte i det samme gode spor med de mennesker jeg elsker og holder af.

Juleglæde

Julen er vel overstået og det er med stor taknemmelig jeg ser tilbage på den. Så stor en glæde med en lille pige Bia, forkortelse af Anna Beatriz og hendes forældre Valeria og Anderson, der aldrig før har oplevet en dansk jul og selvfølgelig vores dejlige familie. Det handler dette indlæg om.

Bia med sine forældre Valeria og Anderson.

Vores jul er meget traditionel og vi er altid sammen med Torbens bror og hans kone juleaften, enten hos dem med deres børn , svigerbørn og børnebørn eller her med vores børn og svigerdatter. I år var vi så ti personer hos os, og hvilken juleglæde…..

Vi starter altid om eftermiddagen med at spille billedlotteri og traditionen tro, er det den mindste der råber op. Det var underholdende, da Bia kun taler portugisisk, men med muntre tilråb og fagter lykkedes det, så alle fik gaver.

Der spilles billedlotteri.

Inden julemiddagen satte Bia grød og mælk ud til julemanden samt gulerødder til hans rensdyr og stor var glæden, da hun senere gik ud og så, at maden var spist, mælken drukket og der kun var nogle afgnavne gulerødder tilbage.

Stjernekastere bragte også stor lykke sammen med knallerter. Sikken en glæde, der skulle ikke så meget til.

Stjernekasterne var et hit.

Jeg havde selvfølgelig sørget for der var en mandel til Bia., så hun også kunne prøve at få mandlen. jeg havde haft store overvejelser om gaven, da jeg gerne ville give hende et minde om juleaften i Danmark og da jeg stadigvæk ikke kan gå forbi en snekugle uden at ryste den, tænkte jeg at sådan en måtte være sagen. Det må man sige at det var. Da hun åbnede gaven, trillede tårerne ned af kinderne, så lykkelig blev hun og jeg var bare så glad for at have ramt helt rigtigt.

Glædestårer, godt moster kan trøste.

Efter middagen, var vi så heldige at julemanden (Papei Noel) kom. Det var så skønt, sikken en umiddelbar glæde og der var overhovedet ingen tvivl i hendes hjerte om, det VAR julemanden. Michael var en dejlig julemand og så var han jo heldig, at julemanden jo taler det sprog i det land han er. Det havde vores svigerdatter fortalt Bia og det var helt som det skulle være.

Julemanden kommer.

Hun er slet ikke til at stå for.

Ingen tvivl hun elskede julemanden.

Da vi dansede om juletræet sang vi danske julesange og salmer, Se den lille kattekilling og en brasiliansk julesang. Det var en glæde at se Bia danse med og synge.

Da gaverne blev pakket ud var det igen Bia, der stod for det og hun var skrap til at lige netop at finde gaver, der var til hende.

Der var mange gaver til Bia.

Brasilianske specialiteter til os.

Hvad mon det er?

Det var en træt Bia der sagde farvel efter en dejlig og hyggelig juleaften. Alle vi andre nød i den grad hende og hendes families  besøg og hun er savnet, nu hun er rejst tilbage til Brasilien.

Juleaften

En aften fuld af minder, gode og mindre gode som i alle familier. En aften der er fyldt med kærlighed og traditioner.

Jeg har desværre ingen billeder fra min barndoms jul, men her er et billede af min søster og bror. Det er sikkert taget i forbindelse med julen. Det er mig til højre.

Mine juleaftner som barn, var også fyldt med traditioner. Min far elskede julen og han gjorde meget ud af, at vi skulle have en god juleaften. Der blev bagt, stegt og braset. Sild blev købt i små tønder og han marinerede dem selv, lavede rullepølse, leverpostej og hvad der ellers hørte sig til.

Hvor meget min mor holdt af julen ved jeg ikke, har aldrig opfattet hende som den, der skabte hyggen.

Juleaften startede altid med Disneys juleshow, herefter læste min far en julehistorie for os børn og så kom julemiddagen, som jo næsten ingen ende ville tage. Mens min mor vaskede op efter middagen, tændte min far de levende lys på træet, mens vi stod uden i entreen og spændt ventede på at komme ind og se det . Åh hvilken fryd, at se det smukke træ. En spand vand stod altid i stuen, men husker ikke der blev brug for den.

Hvor er det synd at juletræet i dag står pyntet det meste af julemåneden, magien forsvinder.

Store og mange gaver fik vi ikke, men sådan var det jo dengang

En jul var pengene små, min var var syg og mine forældre havde søgt julehjælp og som storesøster, var det selvfølgelig mig, der skulle med min mor og hente den. Sikken en ydmygelse! Jeg husker det som en meget dårlig oplevelse, men fik jo også at vide, at jeg ikke måtte fortælle det til nogen.

Vores jul er fyldt med traditioner og selvom vores sønner er voksne, så stakkels mig, hvis f.eks. Søren Banjomus ikke sidder hvor han plejer, eller nissen i juletræet ikke sidder og kigger på os, når vi danser rundt om juletræet. En tradition, der opstod en jul, hvor vi mente vi havde købt det perfekte juletræ, men da vi fik det ind, var en gren knækker og gode råd var dyre. Jeg havde lige lavet en sød porcelænsnisse og han kom ind og sidde og har gjort det siden.

Thomas og Michael er klædt på til juleaften og forventningens glæde ses tydeligt. Julen 1991.

Julemiddagen er traditionel med and, flæskesteg og risalamande med alt hvad der hører sig til. Der er bagt småkager m.m. og havregrynskuglerne (hvor opskriften er fra min mormor) er trillet, alt i mens der bliver fløjtet.

Julenissen får selvfølgelig sin grød, ham vil vi ikke være uvenner med.

Topnissen sættes på under fuld koncentration.

Juletræet er pyntet med ting vi har købt gennem næsten 40 år og det er en stor glæde hvert år, at finde det frem. Topnissen er fra vores første jul sammen, så i år er den 39 år gammel, hvilket også kan ses på den. Og selvfølgelig skal vi sammen med traditionelle julesange og salmer også synge   “Se den lille kattekilling” Et ønske fra en to årig Thomas, der i dag er 37 år. Også en dejlig tradition. Træet  bliver altid pyntet lillejuleaften af Torben og Michael og nogen gange kommer Thomas og Renata også, hvis de har tid. Og heldige er vi, at vores svigerdatter er lige så tosset med julen, som vi er. At se hende vimse rundt og nynne, alt i mens hun laver lidt spillopper, er bare så dejligt.

Vi var så heldige, at julemanden kom og inspicerede juletræet.

Om eftermiddagen spiller vi under stor leben billedlotteri, hvor vi på forhånd har aftalt, hvem vi hver især køber gaver til. På julebordet har hvert et tændt juletrælys ved sin plads og den, hvis lys brænder sidst ned har vundet. Der bliver virkeligt lagt kræfter i, at beholde flammen til det sidste og selvfølgelig, er der en gave til vinderen.

Vi holder altid jul med Torbens bror og hans familie og skiftes til at holde juleaften og anden juledag. Så når vi at være sammen, onkler, tanter, fætre og kusine osv. I år er det vores tur til at holde juleaften og i år bliver den ekstra hyggelig, da vi er så heldige, at vores søde svigerdatters søster, hendes mand og deres datter på 5 år, for første gang skal holde en dansk jul. Dejligt med et barn, så julemanden kan komme på besøg.

Glædelig Jul og et fredfyldt Nytår.