Kategoriarkiv: Dukker & dukkehuse

Spændende antik dukke m.m. i Sejerø Købmandshandels Museum.

Det er nogle år siden vi har besøgt museet på Sejerø, men i går havde vi gæster og de ville gerne se den gamle købmandshandel og de gamle fine stuer.

Det lignede selvfølgelig sig selv, men nogle nyanskaffelser fandt jeg da. Den fineste antikke Milliniere dukke stod i en montre på første sal, sammen med alle de andre ting og sager fra Sejerøs historie.

Jeg fik taget nogle billeder af hende i montren, men i dag kørte vi ned på museet igen og fik lov til at få hende ud, så vi fik nogle bedre billeder.

Er hun ikke fin? Mærket af tidens tand, men alligevel flot bevaret når man tænker på, at hun er omkring 180 år gammel.

Dukken er tysk, med ben og arme af træ, hoved af papmache og hvis hun er, som de dukker af samme slags jeg har set billede af, har hun skindkrop. Tøjet er det originale. Hun er ca 25 cm høj.

Jeg ved ikke ret meget om denne slags dukker, så dejligt med hjælp fra eksperten Birgit Muusmann

Det eneste man ved om dukken er, at den blev givet til en lille pige på Sejerbygård på Sejerø i 1850 .

Dukkens frisure fortæller om dens alder og den dygtige og erfarne dukkeekspert Birgit Muusmann fra Antique Toys And Dolls i København , fortæller at denne er fra omkring 1840,erne og det passer jo fint med, at den blev givet væk i 1850. Frisuren er lige som dem på de tidlige KPM chinadukker, fortæller Birgit.
Her ses de smukke slanke træarme.
Og her kan man se lidt af træfødderne.
Jeg tænker at tøjer er originalt, dog har en lille pige nok på et eller andet tidspunkt, lavet den lille halskæde og givet dukken den.

Kunne dukken tale, ville vi vide meget mere om den, men vi må nøjes med at nyde den.

Udover dukken var der også et sæt dukkemøbler, jeg ikke havde set før. Et fint sæt fængselslegetøj. Dejligt at se et helt sæt samlet.

Fængselslegetøj.
En fin udstilling af gamle reklameskilte og Richs Samlealbummer.

Endelig færdig

Det er efterhånden et par år siden, jeg købte dette dukkehus på den tyske ebay. Det har bare stået og jeg har ikke haft tid og den rigtige store lyst til, at få det færdigt. Men nu er det endelig færdigt…

Jeg startede med at skure gulvene i sæbespåner og det hjalp gevaldigt.. Så fik det lister diverse steder og en tapetbort i stuen. Sikken en forvandling.

Huset som det så ud, da jeg modtog det.
Huset rengjort med lister og tapetbort.
Det færdige resultat.

Det er altid hyggeligt at købe og lave ting til husene og at møblere, er jo det hyggeligste. I dette hus bor en familie med far, mor og to børn. En lidt stor pige og en lille dreng.

I køkkenet tager mor en velfortjent pause, mens den store pige leger med sit dukkehus og lillebror ser ud til gerne, at ville deltage. I stuen tager far et smugkik på mors tarotkort.
Det søde lille gamle Erzegebirge dukkehus, har jeg lige købt via det tyske ebay. Jeg er ret vild med det.
Far smugkigger på mors tarotkort. Puden er Thorvaldsens “Nattens Engel”, som jeg har kopieret og printet ud på tekstilpapir.
Dette tæppe broderede jeg for mange år siden og det ligger nu i stuen.
En kedelig brun reol blevet malet med kalkmaling og knopperne fik engang servietdecoupage.

Dejligt det er færdigt, men mon ikke der sker lidt ændringer undervejs. Det plejer der at gøre.

Tror jeg må finde nogle smukke udsigter og printe ud på min lille fotoprinter, til at sætte bag vinduerne. Det ser lidt kedeligt ud nu.

Nu går jeg i gang med en lidt fri fortolkning af en Fanøstue. Det glæder jeg mig til.

Nu med udsigt fra vinduerne.
De er heldige at bo på landet, med en dejlig udsigt.
Man kan sikkert lige se udsigten her også.

Miniatureudstilling på Katrinetorp

En dejlig sommerdag i starten af juli tog vi en tur til Malmø, for blandt andet at besøge det skønne Katrinetorp, lidt uden for Malmø.

Turen over Øresundsbroen elsker jeg, syntes det er så smukt, at køre over broer.

Katrinetorp er et super dejligt sted, en gammel herregård, der nu danner rammerne om mange skønne arrangementer. Det tager kun ca. 40 minutter at køre derover for os, så det er en lille hyggetur.

Vi har besøgt stedet gennem flere år, både til deres smukke julemarked, deres antik- og loppemarked eller andre interessante udstillinger i årets løb.

Der er i år blandt andre udstillinger, også pelargonieudstilling, en anden af mine interesser, så det var et ekstra plus.

Vi startede med en lækker sildemad, helt i ånd med den inflammatoriske kost, jeg prøver at holde mig til. Deres gårdhave er så smuk og i år pyntede pelargonierne også der.

Glimt fra den smukke gårdhave.
Den lækre sildemad.

Udstillingen med dukkehuse, var så fin. Der var smukke antikke huse, med de fineste møbler og dukker, nye huse, hvor dygtige og kreative folk, havde lavet de skønneste ting.

Dukkehus lavet i 1885.
Et orangeri med et brudepar.
Et fint fransk atelier.
Et meget skab med fine almuestuer. Det er nylavet og simpelthen så fint og smukt.
Bondehus med stråtag, så nøjagtigt udført.

Ovenstående billeder, er blot et lille udsnit, fra udstillingen, som jeg nød i fulde drag.

Jeg blev så inspireret, at jeg på vejen hjem bestemte mig for, at lave et atelier, men som man siger, så har man et standpunkt, til man tager et andet og jeg er nu gået i gang, med en kikkasse, hvor jeg laver en fri fortolkning af en Fanøstue.

Jeg har ellers ikke plads og havde lovet mig selv, ikke at lave flere miniatureting. Men hyggeligt er det jo.

Efter turen kørte vi en tur til indkøbscentret Mobilia, hvor vi udnyttede, den lave kurs på svenske kroner og shoppede lidt.

Kramboden i Odense

Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang imellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke.

Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?

Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden, Nedergade 24 i Odense, var bl.a.på programmet. Et skatkammer for enhver samler.

Krambodens fine facade.

Det er mange år siden, vi har været der, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.

Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Det er en skøn blanding af gamle ting, genoptryk af påklædningsdukker, glansbilleder og nyt legetøj. Herunder billeder fra forretningen.

Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindvis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.

Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og vi fik bl.a. en snak om nogle af dukkehusdukkerne, som have en enøre, bundet på eller limet på tøjet. Hvorfor havde de det? Var det en samlers leg eller? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.

Dukkehusdukkerne med de gamle enører.

Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.

Er hun ikke skøn, den lille franske dukke?
Mine køb.
Hun passer så fint i min lille franske cafe.

Et besøg kan absolut anbefales og jeg skal derind igen, næste gang jeg kommer til Odense.

En dejlig Mors Dag

Igen i år blev jeg forkælet på Mors Dag af vores dejlige sønner og skønne svigerdatter.

Jeg havde som de foregående år, fået besked på at kl 12.00 skulle vi køre hjemmefra. Vi startede med en hyggelig frokost og kørte derefter til Dragør, hvor vi gik en dejlig tur i de små søde gader.

Der er så smukt i Dragørs gamle bydel.
De unge hygger sig.
Figentræ.

Jeg holder meget af, at besøge museer og var glad da næste punkt var besøg på Amagermuseet. Jeg havde besøgt det før og vidste jeg havde noget at glæde mig til. Man finder altid nye ting og der var også nye udstillinger. Blandt andet dukken “ Hansemand”, en sød dukke med en dejlig historie.

Hansemand.
Lille udsnit fra det
En dejlig dukke.
Mine dejlige sønner og jeg.

Efter det hyggelige besøg, kørte vi hjem til Thomas og Renata, hvor vi fik eftermiddagskaffe og en lækker kage Renata havde bagt. Dejlige gaver fik jeg også.

De betænksomme gaver.

Jeg er så priviligeret!

Nyt liv til gamle dukkemøbler

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors dukke. Kjolen hæklede jeg for mange år siden.

Før og efter.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Kludetæppet.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Det “broderede billede”.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Det færdige resultat.

Hvornår lærer jeg det……. aldrig, tror jeg

Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.

Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.

Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.

Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,

Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.

Det smukke chinahoved.

Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.

Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.

Sjal i rester af acryl.

Sjal i rester af forskelligt uld.

Besøg af Familie Journalen

Jeg fik en henvendelse fra fotojournalist Tina Løkke fra Familie Journalen, om hun måtte komme og lave et interview og tage lidt billeder af mine dukker. Hun havde fundet mig via Lise Brastrup Clasens og min blog www.dukkedroemme.dk. Min første indskyldese var at sige pænt nej tak. Jeg syntes jeg har været nok i blade og TV , men tænkte så, at hvis Tina lovede at nævne vores blog, så var det nok umagen værd.

Torben fik taget dette billede undervejs.

Det blev hyggeligt, Tina var sød og behagelig og de halvanden time hun var her, fløj afsted. Tina valgte nogle dukker ud, som hun syntes var passende og spurgte ind til dem. Hun var vist imponeret over, at jeg selv havde syet og strikket det hele.  At det hele var syet i hånden, syntes hun var fantastisk.

Vi kom vidt omkring om mine interesser, og legetøjsforeningen www.snurretoppen.dk, fik jeg også lavet lidt reklame for.

Men med otte linier til rådighed, er jeg spændt på, hvad der kommer ud af det!

Februar

Så gik februar, årets korteste måned. Den sluttede koldt, rigtigt koldt. Men vi har været heldige, vi har ingen sne fået. Lidt sne havde været hyggeligt, men ikke i de mængder, der er kommet i dele af Danmark.

Motiv fra Fredensborg Slotspark, en kold men flot dag.

Mine gåture går fint, gennemsnittet for februar er på de anbefalede 10.000 skridt og der er nu gået sport i, hvem der går flest skridt pr dag. En ekstra motivation at Torben deltager. Men jeg glæder mig dog til foråret, og mindre kulde.

Var så heldig, at yngstesønnen havde lyst til at gå med en af dagene.

En af gåturene gik til Fredensborg Slot og her et lille udvalg af de blomster, til blev lagt efter Prins Henriks død.

I øjeblikket hører jeg Britt Bendixens bog “Et lyst sind” på mine gåture, når jeg går alene. Den er indtalt af Britt selv og er en dejlig bog. Hun er nogle år ældre end mig, men alligevel er der så mange ting, der bringer minder fra min egen barndom og ungdom. Kan anbefales.

En gave fra en kær veninde glædede mig rigtigt meget, en kakaokande fra Bing & Grøndahl med Bertel Thorvaldsens motiv Dagens Engel. Et stel jeg har ønsket mig i mange år. Og tænk, knap to uger efter finder jeg den samme kande med Nattens Engel på et loppemarked. Helt fantastisk.

De smukke kander, Nattens Engel, mangler en del guld, har nok været i opvaskemaskinen.

En ny dukke er ved at få liv og tøj. Et antikt tysk chinahoved har jeg fundet arme og ben til. En krop er syet og monteret, et par marmelukker syet. Resterne af et par gamle marmelukker, skulle gerne blive til en kjole. Dukkens længde er 27 cm. En dejlig størrelse

Dukken med marmelukker og de gamle marmelukker, der gerne skulle blive til en kjole.

Intet strikketøj er blevet færdigt i denne måned. Stephen West sjal the Doodler, har drillet. Det første var jeg utilfreds med farverne på, så jeg trevlede det op og startede forfra.

Nu må marts gerne bringe forår med mere lys og højere temperaturer. Det trænger vi vist alle til.

Nyt liv til en gammel dukke

Dukken iført chemissen, som er det eneste originale sammen med parykken.

Mine dukker har den sidste tid levet et kummerligt liv. I dag tog jeg mig sammen og fik syet det sidste tøj til en dejlig Armand Marseille dukke på ca 50 cm. Hun er fra omkring 1920 – 30.

Her ses mærket i nakken.

Dukken købte jeg for flere år siden og da var hun kun iført chemisse. Parykken var løs og tydeligt klippet af et barn engang. Men da jeg er af den mening, at så meget som muligt skal være originalt på de antikke dukker fik hun lov til at beholde den.

Et par marmelukker og et skørt blev syet og en gammel silketop blev til en kjole, der passer fint til det gamle håndbroderede forklæde, jeg havde liggende. Syntes jeg fik reddet hendes paryk fint med en gammel blomsterkrans.

Hendes nye skørt.

De nye marmelukker.

Kjolen af en gammel silketop, kantet med ternede stofrester.

Det fine gamle forklæde, som jeg gerne ville have brugt.

Det færdige resultat. Hun blev da sød og jeg syntes blomsterkransen passer så fint.

Strømper og sko havde jeg også liggende.

Dejligt, endnu et færdigt projekt. Og alt er syet i hånden!