Kategoriarkiv: Dukker & dukkehuse

Kramboden i Odense

Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang imellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke.

Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?

Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden, Nedergade 24 i Odense, var bl.a.på programmet. Et skatkammer for enhver samler.

Krambodens fine facade.

Det er mange år siden, vi har været der, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.

Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Det er en skøn blanding af gamle ting, genoptryk af påklædningsdukker, glansbilleder og nyt legetøj. Herunder billeder fra forretningen.

Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindvis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.

Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og vi fik bl.a. en snak om nogle af dukkehusdukkerne, som have en enøre, bundet på eller limet på tøjet. Hvorfor havde de det? Var det en samlers leg eller? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.

Dukkehusdukkerne med de gamle enører.

Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.

Er hun ikke skøn, den lille franske dukke?
Mine køb.
Hun passer så fint i min lille franske cafe.

Et besøg kan absolut anbefales og jeg skal derind igen, næste gang jeg kommer til Odense.

En dejlig Mors Dag

Igen i år blev jeg forkælet på Mors Dag af vores dejlige sønner og skønne svigerdatter.

Jeg havde som de foregående år, fået besked på at kl 12.00 skulle vi køre hjemmefra. Vi startede med en hyggelig frokost og kørte derefter til Dragør, hvor vi gik en dejlig tur i de små søde gader.

Der er så smukt i Dragørs gamle bydel.
De unge hygger sig.
Figentræ.

Jeg holder meget af, at besøge museer og var glad da næste punkt var besøg på Amagermuseet. Jeg havde besøgt det før og vidste jeg havde noget at glæde mig til. Man finder altid nye ting og der var også nye udstillinger. Blandt andet dukken “ Hansemand”, en sød dukke med en dejlig historie.

Hansemand.
Lille udsnit fra det
En dejlig dukke.
Mine dejlige sønner og jeg.

Efter det hyggelige besøg, kørte vi hjem til Thomas og Renata, hvor vi fik eftermiddagskaffe og en lækker kage Renata havde bagt. Dejlige gaver fik jeg også.

De betænksomme gaver.

Jeg er så priviligeret!

Nyt liv til gamle dukkemøbler

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors dukke. Kjolen hæklede jeg for mange år siden.

Før og efter.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Kludetæppet.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Det “broderede billede”.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Det færdige resultat.

Hvornår lærer jeg det……. aldrig, tror jeg

Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.

Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.

Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.

Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,

Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.

Det smukke chinahoved.

Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.

Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.

Sjal i rester af acryl.

Sjal i rester af forskelligt uld.

Besøg af Familie Journalen

Jeg fik en henvendelse fra fotojournalist Tina Løkke fra Familie Journalen, om hun måtte komme og lave et interview og tage lidt billeder af mine dukker. Hun havde fundet mig via Lise Brastrup Clasens og min blog www.dukkedroemme.dk. Min første indskyldese var at sige pænt nej tak. Jeg syntes jeg har været nok i blade og TV , men tænkte så, at hvis Tina lovede at nævne vores blog, så var det nok umagen værd.

Torben fik taget dette billede undervejs.

Det blev hyggeligt, Tina var sød og behagelig og de halvanden time hun var her, fløj afsted. Tina valgte nogle dukker ud, som hun syntes var passende og spurgte ind til dem. Hun var vist imponeret over, at jeg selv havde syet og strikket det hele.  At det hele var syet i hånden, syntes hun var fantastisk.

Vi kom vidt omkring om mine interesser, og legetøjsforeningen www.snurretoppen.dk, fik jeg også lavet lidt reklame for.

Men med otte linier til rådighed, er jeg spændt på, hvad der kommer ud af det!

Februar

Så gik februar, årets korteste måned. Den sluttede koldt, rigtigt koldt. Men vi har været heldige, vi har ingen sne fået. Lidt sne havde været hyggeligt, men ikke i de mængder, der er kommet i dele af Danmark.

Motiv fra Fredensborg Slotspark, en kold men flot dag.

Mine gåture går fint, gennemsnittet for februar er på de anbefalede 10.000 skridt og der er nu gået sport i, hvem der går flest skridt pr dag. En ekstra motivation at Torben deltager. Men jeg glæder mig dog til foråret, og mindre kulde.

Var så heldig, at yngstesønnen havde lyst til at gå med en af dagene.

En af gåturene gik til Fredensborg Slot og her et lille udvalg af de blomster, til blev lagt efter Prins Henriks død.

I øjeblikket hører jeg Britt Bendixens bog “Et lyst sind” på mine gåture, når jeg går alene. Den er indtalt af Britt selv og er en dejlig bog. Hun er nogle år ældre end mig, men alligevel er der så mange ting, der bringer minder fra min egen barndom og ungdom. Kan anbefales.

En gave fra en kær veninde glædede mig rigtigt meget, en kakaokande fra Bing & Grøndahl med Bertel Thorvaldsens motiv Dagens Engel. Et stel jeg har ønsket mig i mange år. Og tænk, knap to uger efter finder jeg den samme kande med Nattens Engel på et loppemarked. Helt fantastisk.

De smukke kander, Nattens Engel, mangler en del guld, har nok været i opvaskemaskinen.

En ny dukke er ved at få liv og tøj. Et antikt tysk chinahoved har jeg fundet arme og ben til. En krop er syet og monteret, et par marmelukker syet. Resterne af et par gamle marmelukker, skulle gerne blive til en kjole. Dukkens længde er 27 cm. En dejlig størrelse

Dukken med marmelukker og de gamle marmelukker, der gerne skulle blive til en kjole.

Intet strikketøj er blevet færdigt i denne måned. Stephen West sjal the Doodler, har drillet. Det første var jeg utilfreds med farverne på, så jeg trevlede det op og startede forfra.

Nu må marts gerne bringe forår med mere lys og højere temperaturer. Det trænger vi vist alle til.

Nyt liv til en gammel dukke

Dukken iført chemissen, som er det eneste originale sammen med parykken.

Mine dukker har den sidste tid levet et kummerligt liv. I dag tog jeg mig sammen og fik syet det sidste tøj til en dejlig Armand Marseille dukke på ca 50 cm. Hun er fra omkring 1920 – 30.

Her ses mærket i nakken.

Dukken købte jeg for flere år siden og da var hun kun iført chemisse. Parykken var løs og tydeligt klippet af et barn engang. Men da jeg er af den mening, at så meget som muligt skal være originalt på de antikke dukker fik hun lov til at beholde den.

Et par marmelukker og et skørt blev syet og en gammel silketop blev til en kjole, der passer fint til det gamle håndbroderede forklæde, jeg havde liggende. Syntes jeg fik reddet hendes paryk fint med en gammel blomsterkrans.

Hendes nye skørt.

De nye marmelukker.

Kjolen af en gammel silketop, kantet med ternede stofrester.

Det fine gamle forklæde, som jeg gerne ville have brugt.

Det færdige resultat. Hun blev da sød og jeg syntes blomsterkransen passer så fint.

Strømper og sko havde jeg også liggende.

Dejligt, endnu et færdigt projekt. Og alt er syet i hånden!

En forretnings forvandling

Forretningen som den så ud, da jeg købte den.

Sidste år så jeg i Ruth og Signes genbrugsbutik på Sejerø en dejlig købmandsforretning. På det tidspunkt vidste Ruth ikke om den skulle sælges, men pludselig, var den til salg og efter lidt betænkningstid kontaktede jeg Ruth og fik til min store glæde lov til, at købe den. Hvorfor jeg  ikke straks købte den, skyldtes simpelthen pladsmangel. Men så var her jo lejligheden, til at få ryddet på mit dukkeværelse og sikke en masse, man får samlet sig. Der blev sorteret godt og grundigt og nu står forretningen fint på en hylde.

Forretningen uden indhold.

Efter at have kigget godt på den, besluttede jeg mig til, at de rustne håndtag på skufferne og rammen i hjørnet, ikke kunne blive pæne igen, så jeg fjernede dem og så skulle jeg beslutte, hvad forretningen skulle sælge. Jeg besluttede, at det skulle være en legetøjsforretning og da indehaveren af forretningen elsker engle, måtte det blive en kombination af disse ting.

De købmandsvarer, der fulgte med, kan jeg bruge i en anden forretning jeg har, i underetagen af et hus. På nuværende tidspunkt sælger de brød og grøntsager, så de kan sagtens udvide sortimentet.

Nu er forretningen vasket af og forsigtigt restaureret, da jeg gerne vil have, at den står så autentisk som muligt og jeg syntes ikke det gør noget, at man kan se, den har været elsket og leget med.

Nu kommer det sjove, forretningen skal indrettes.

Den færdige butik.

Der er ting der skal udskiftes hen ad vejen, men det er sjovt, at lede efter dem på diverse loppemarkeder og i genbrugsbutikker.

Jeg har handlet i England, Frankrig, Holland, Sverige, Hongkong og Danmark for, at få nogle af de ting, jeg gerne ville have i forretningen.

Dukkehusene og samlesættene er købt i Danmark. Den skønne bamse i Frankrig og bøgerne i Sverige og Danmark. Det søde skilt er købt i England.

Indehaveren af forretningen. Under disken kan man bl. a. se udklipsark, jeg har nedkopieret så de passer til 1:12

Den gamle Kewpie og dukkevognen er fundet på et loppemarked.

Lidt flere af varerne. I rullerne er der malerier af engle, der måske skal rammes ind, hvis de får en ny ejer.

Disse to fine Erzegebirge englestager, er jeg særligt glad for. De er også i 1:12 og købt i Holland.

Et kig mere på forretningens udvalg.

Jeg er rigtigt meget glad for forretningen og glæder mig til, at finde nye og spændende varer til den. Og nu må jeg vist komme videre med den dukkestue, jeg var i gang med at restaurere, da jeg købte denne forretning, så den også kan blive færdig.

Et lille overskudsprojekt

En lille kikkasse og nogle havemøbler jeg ikke kunne finde anvendelse for, endte ud i et lille hyggeprojekt.

Det færdige projekt.
Det færdige projekt.

En fin lille bakke og de fransk inspirerede ting blev købt på nettet, korkfliserne hos Søstrene Grene. De andre ting havde jeg liggende.

Stolene fik nyt betræk, jeg kopierede et sødt motiv med lavendler, printede det ud og strøg på stof. Bordpladen af glas var grim, så også her brugte jeg nettet og fandt noget marmor, som blev printet på karton. En fransk plakat blev ned kopieret og printet ud også.

dsc_0004
Nu med lys!

Jeg er ganske tilfreds og skal nu finde ud af, om det er en gammel kone eller en ung kvinde, der skal have en lille pause på cafeen!

Processed with MOLDIV

Jagten på en egnsdragt

© for tekst og billeder Lene Byfoged

På bloggen www.dukkedroemme.dk har jeg tidligere bragt dette indlæg.

Det hele startede med, at jeg så et gammelt postkort, som var lavet i forbindelse med Børnehjælpsdagen i 1906. Der står Sejerø forneden, sammen med. “danske Nationaldragter”. Dragten fra Sejerø, er blot en af de mange dragter der var afbilledet på disse postkort. Jeg har bl.a. set et postkort med en kvinde i Amagerdragt og en i Islandsk dragt.

Tv. postkortet fra Børnehjælpsdagen i 1906 og th. udsnit af maleriet på Læsø.
Tv. postkortet fra Børnehjælpsdagen i 1906 og th. udsnit af maleriet på Læsø.

Efter hvad jeg fandt ud ad, skulle fotografen Peter Elfelt have lavet en stumfilm i tilknytning til disse postkort.

Da vi i mange år har haft sommerhus på øen, syntes jeg det kunne være sjovt, at lave en dragt til en af mine dukker.

Det skulle tage rigtig lang tid, at få så mange oplysninger, at jeg kunne gå i gang med at sy dragten!

Jeg startede med et besøg i øens Kulturhus, der har et museum tilknyttet med diverse effekter fra Sejerø. Det var meget småt hvad de havde af beklædningsgenstande og de mente bestemt ikke, at der nogensinde havde været en dragt specielt fra øen.

Jeg begyndte at banke på hos nogle af de ældre og alle var søde og hjælpsomme. Nogle havde lidt liggende i skuffer og skabe, andre havde noget billedmateriale.

Et par fortalte mig, at de havde været på Læsø og på deres lokale museum var der et maleri med folk fra danske øer i nationaldragter og også en fra Sejerø. Jeg skrev til museet og fik en kopi af billedet.

Så langt så godt, men jeg havde stadigvæk ikke nok oplysninger nok og kontaktede Nationalmuseet, der også var meget hjælpsomme. De fortalte, at der findes en bog fra 1926 af J. S. Møller. Han var læge og via hans besøg i hjemmene, fik han samlet en masse materiale om tidens klædedragter, både dem fra denne tid, men også fra tiden før. Jeg fik købt bogen antikvarisk. Det er en meget spændende bog, der har lidt billeder og beskrivelser af tøjet på Sejerø.

Det var J. S. Møller der grundlagde Kalundborg Museum.

Jeg kontaktede herefter Kalundborg Museum og fik lov til, at komme op i deres magasiner for at se og røre ved det tøj de havde liggende. Det var her jeg fik de sidste ting på plads, så jeg kunne komme i gang med at finde stoffer, bånd m.m.

Processed with MOLDIV
Nogle af de beklædningsgenstande jeg fik lov til at se og røre ved, både hos private og på Kalundborg Museum.

Inderst inde har hun en hvid særk af bomuld med røde broderede initialer (dette gjorde man for at holde dårligdomme og onde ånder væk), to underskørter, et ternet og et stribet (man brugte ikke underbenklæder på denne tid), et overskørt, hvor kanten forneden af et velourbånd, skal illustrere svinehår (stoffet er købt via en folkedanserforening). En bul med påsyede strikkede ærmer, som er lig et mønster, der har været strikket på øen, et tørklæde/sjal, en hue med korsklæde og broderet bagstykke, forklæde, strømper og sko med metalspænder.

Da alt er syet i hånden, har det taget sin tid, men det har absolut været det værd!

Øverst tv. den fine kyse der befinder sig i Kalundborgs Museums magasiner og th. den jeg har syet. Nederst en mandstrøje i Sejerømønstret. Den befinder sig også på Kalundborg Museum.
Øverst tv. den fine kyse der befinder sig i Kalundborgs Museums magasiner og th. den jeg har syet. Nederst en mandstrøje i Sejerømønstret. Den befinder sig også på Kalundborg Museum.

På Sejerø har kvinderne strikket trøjer til fiskerne, i lighed med kvinderne fra Shetlandsøerne. På denne måde kunne man identificere en druknet fisker fra Sejerø.

Så selvfølgelig er hun i gang med at strikke en. Mønstret er taget fra en gammel mandstrøje, der er på Kalundborg Museum.

Det var et meget spændende og interessant projekt, hvor jeg er blevet meget klogere på Sejerøs traditioner. Jeg mødte en masse hjælpsomhed og fik kontakt til nogle søde mennesker, som jeg sikkert aldrig ville have fået kontakt til ellers.

Dukken er en Armand Marseille 370 med hoved af bisque, arme og ben af celloluid og stofkrop. Den er 56 cm høj.

Her er hun så, i gang med at strikke en trøje til sin mand i det originale mønster fra Sejerø.
Her er hun så, i gang med at strikke en trøje til sin mand i det originale mønster fra Sejerø.

Jeg er for nyligt blevet gjort opmærksom på, at det hvide forklæde kun blev brugt om søndagen og på andre helligdage og her strikkede man ikke, så billedet er helt forkert. Et nyt er undervejs.