Kategoriarkiv: Strik

Strikkede vanter og pulsvarmere

Jeg har længe ønsket at lære, at strikke fair isle og satte mig for, at lære det og i starten af december, bestemte jeg mig for, at nu skulle det være.

Jeg fandt et fint mønster på Ravelry, købte nye firkantede strikkepinde og så gik jeg i gang.

Det gik rimeligt godt og jeg kan se, at for hvert par jeg strikker, bliver jeg bedre og bedre. Og jeg er blevet helt bidt af det.

På nedenstående billeder, kan I se fremgangen i arbejdet og designeren af mønstret. Det er også nemt at se, hvor meget pindestørrelsen, betyder for det færdige arbejde.

Outfoxed mitts af Erica Heusser. Strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde 2 1/2. De blev små, men min svigerdatter passede dem fint og hun er så glad for dem.
Outfoxed mitts af Erica Heusser. Sjovt at se hvor meget farverne gør for udtrykket. Strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3.
Outfoxed mitts af Erica Heuser. Strikket med strømpegar med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3.
Angel Mitten af Jorid linvik. Strikket af strømpegarn med 150 m pr 50 gr og på pinde 3 1/2
Porcelensblomster af Nina Granlund Sæther. Dem er jeg ikke tilfreds med. De er strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3. De skal nok strikkes på pinde nr 2 1/2, men så bliver de meget små.

Endelig er der kommet gang i strikkepindene igen.

I flere måneder har jeg døjet med en dårlig skulder og næsten ikke strikket noget. Nu er den god igen og jeg er godt i gang med ynglingshobbyen. .

Metalouse sjalet af Stephen West. Det er 3. gang jeg strikker det og det er lige hyggeligt hver gang. Jeg var lidt nervøs for farvevalget, men er blevet glædelig overrasket.

Det er strikket i cottonwool og 100% uld.

Love Note sweater fra Tin Can Knit, blev det næste projekt. Den er jeg super glad for. Et nemt og hyggeligt projekt. Den sidder perfekt.

Den er strikket i cottonwool og silk kid mohair. Så let, blød og lækker. Den næste, i en lidt længere udgave er allerede på pindene.

Når den er færdig, tør jeg endelig igen kaste mig ud i babystrik. Vores søn og svigerdatter venter baby til februar og alt ser fint ud, så vi håber det lykkedes denne gang 🍀🍀🍀

Hvornår lærer jeg det……. aldrig, tror jeg

Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.

Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.

Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.

Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,

Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.

Det smukke chinahoved.

Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.

Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.

Sjal i rester af acryl.

Sjal i rester af forskelligt uld.

Juni

Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.

D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.

Samme dag fejrede vi Torben, vores  svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.

Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.

Usædvanligt smukt, som at være syd på.

Familien i samlet trop.

Smuk fra alle sider.

Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.                

 De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger.                      Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden  vi starter op i slutningen af september igen.                                                         

De dejlige kreative piger.

En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.

Der er mange forskellige måder at sejle på i Københavns kanaler.

Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.

For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.

Det første forsøg ud i kagemand, der er plads til  forbedringer.

Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.

Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.

Lækker fiskeplatte.

Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.

Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.

Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.

Udsigt fra Brobyværk Kro.

Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.

Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀

I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.

Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.

Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.

Strikket i rester af strømpegarn.

Strikket i uld, kid mohair og et garn jeg ikke kender oprindelsen på.

Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.

Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.

Garter Breeze og Dotted Rays

Endnu et par sjaler er strikket færdige, begge fra Stephen West bog “Sjaler”.

Det er altid en fornøjelse at strikke sjaler og med Dotted Rays blev der tyndet godt ud i strømpegarnet Sock It.

Garter Breeze strikket i cottonwool. Der er brugt 165 gr garn. Så blødt og lækkert, blivet nok et af ynglingssjalerne.

Dotted Rays. Der er brugt 140 gr strømpegarn. Det ryger nok i gavekassen.

Det er så kedeligt……

at hæfte ender og blogge sjaler, men de sidste dage har jeg taget mig sammen og hæftet ender på tre sjaler og blogget dem.

Alle tre sjaler er efter Stephen West opskrifter.

De afklippede tråde fra de tre sjaler. De kommer ud til fuglene og så ser vi dem i deres reder.

Starburst, er vild med farverne, så det bliver her hos mig. Strikket af  grøn uld/bomuld og strømpegarn. Super lækkert blødt. Det var sjovt at strikke, men bestemt ikke til TV kiggeri.

Garter Breeze, strikket af sort bomuld/uld og strømpegarn. Så let og lækkert.  Det bliver også her. Super nemt at strikke, så jeg har slået op til et i grålige farver, det kan jeg så strikke på i bussen, nu når vi snart tager på ferie.

Dodded Rays strikket i rester af strømpegarnet Sock It. Troede det blev for spraglet, men efter vask er det faktisk ret flot.

April

Så gik april og det er blevet rigtigt forår. I skrivende stund regner det, men det er alligevel skønt at kigge ud i haven, der bliver mere og mere grøn.

Hyggeligt besøg i dag ude foran køkkenvinduet.

 

Haven er stadigvæk lidt bar, men det er en fryd at kigge ud på alt det smukke grønne. Pelargonierne er plantet om og venter på at det bliver lidt lunere, så de kan komme ud.

Dejlig venindedag, hvor en  kær veninde blev fejret med biografbesøg, frokost og lækker kage og kaffe på “La Glace”.

April har budt på bl.a. familiefødselsdage, museumsbesøg, hygge med kreative veninder og Babyshower hos vores dejlige niece, der skal nedkomme i slutningen af maj. Da jeg aldrig havde prøvet dette, var jeg spændt da vi kørte til Fyn for at deltage. Det var kun for kvinder, så Torben kørte en tur til Odense, hvor han fik tiden til at gå med at hygge sig der.

Det var en hyggelig oplevelse. Simone og hendes mor havde lavet et dejligt arrangement med lækker mad, skønne kager, konkurrencer og lege.

Lækker og sund buffet.

Det skønneste kagebord.

Den vordende mor, gæster og gavebord.

Et par af de sjove indslag.

Min gave, lidt strik som vakte glæde.

Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg været til middag hos kogebogsforfatteren Anne Larsen, hvor jeg købte hendes bog “Den anti-inflamatoriske kogebog”.  Nu har jeg læst den og prøvet nogle af opskriftene af og kan så absolut anbefale den. Man kan mærke Anne gennem hele bogen, som i hendes første opskriftsbøger. I Bededagsferien blev nogle af opskrifterne prøvet af i sommerhuset på mand og yngstesønnen og de var begge meget tilfredse.

Annes nye bog.

Mine gåture er ikke helt oppe på de 5 km om dagen, en skade i det ene ben begrænser det i øjeblikket, men jeg er ude hver dag og går til  det gør for ondt. Bogen “Gå Tur” af Anna Skyggebjerg har været en god investering. Den har givet eksta motivation til at komme afsted. Så selvom blodtrykket er kommet på plads, fortsætter de daglige ture og jeg glæder mig, til benet er i orden igen.

Gå tur, dejlig bog til inspiration og motivation.

Strikketøjet har der også været gang i. To sjaler er blevet færdige og mangler kun at få hæftet ender, vaskest og blokket. Det er Starburst og Garter Brezze, begge opskrifter fra Stephen West.

Starburst og Garter Breeze.

En dejlig og travl måned og nu byder jeg maj velkommen!

 

The Doodler

Jeg har haft travlt med at strikke babytøj, men ind imellem måtte jeg altså strikke på The Doodler. Jeg elsker at strikke sjaler og især Stephen West skønne og farverige sjaler er jeg vild med. Der er mange udfordringer og jeg lærer hele tiden nye teknikker.

Nu er det færdigt, vasket og blogget.

Det er strikket i cottonwool fra Garnudsalg og strømpegarn fra Netto. I alt er der brugt 220 gr, heraf knap 50 gr strømpegarn.

Det er oprindelig meningen det skulle være en fødselsdagsgave, men måske bliver det her.

Jeg skal til babyshower på lørdag, så jeg venter med at vise det babytøj jeg har strikket, til det er afleveret.

Babyshower har jeg aldrig været til, så det bliver spændende og jeg glæder mig til at give den vordende mor det babytøj, hun har ønsket sig af sin faster.

 

Marts

Marts begyndte og endte koldt. En lang måned, hvor kun enkelte dage viste sig fra sin pæne side med solskin. I skrivende stund, er det hundekoldt og overskyet.

Marts startede med sne, masser af sne. Smukt er det, men vi trænger vist alle til sol og højere temparaturer.

En af de dage med sol i marts, her på Sejerø.

Vores dejlige niece Simone skal nedkomme, med sit første barn til maj og i den forbindelse er jeg inviteret til Babyshower på Fyn. Det har jeg ikke prøvet før, men mon ikke det bliver hyggeligt? Jeg er så i gang med at strikke babytøj. Det er hyggeligt, men lidt udfordrende. Jeg mener selv, jeg er en garvet strikker, men det har drillet temmeligt meget. Nu skal de ufærdige projekter gøres færdige, så de kan medbringes på dagen.

Mon ikke det vækker glæde hos den vordende mor, når der er færdigt og vasket? Det håber jeg.

En ny fælles interesse, har vi brugt en del tid på. Jeg holder meget af grønt presset glas og har en lille samling. I den er der en lille kande, som sælger fortalte, var uranglas. Jeg gik ikke særligt neget op i det, men da Torben en lyste på den med sin UV lygte og den lyste smukt op, vakte det vores nysgerrighed og vi begyndte at undersøge det, lånte bøger på biblioteket, googlede og besøgte Kastrup Glasværks fine udstilling på Kastrupggård. På loppemarkeder har vi fundet nogle fine ting, bl.a. fra Fyens Glasværk. En ny og spændende interesse, som vi glæder os til at lære mere om.

Glimt fra udstillingen om Kastrup Glasværk.

Vores lille samling uranglas, med og uden UV lys.

Påsken er i fuld gang og i alle de år vi har haft sommerhus på Sejerø, har vi altid tilbragt den derovre, men i år syntes vi at vejret bestemt ikke var til det. Det er ellers altid hyggeligt. Bl.a. trilles der æg ved fyret søndag eftermiddag. Skærtorsdag havde vi de unge til påskemiddag og her faldt talen jo helt naturlig på Sejerø, da de jo hele deres barndom har været derovre i påsken. Vi talte om vi var så heldige, at tårnfalkene igen i år ville få unger i redekassen hos os. Yngstesønnen foreslog, at vi fredag tog en endagstur derover og tjekkede, hvilket vi gjorde. Igen var vi heldige med vejret, solen skinnede og ikke en vind rørte sig. Da vi var derovre i sidste uge var der ingen spor af tårnfalkene, men nu var de der, begge to. I fuld gang med redebygningen. Hvor er vi heldige. Vi glæder os til endnu en sæson med tårnfalkeungerne. En oplevelse der er helt fantastisk.

Iikke særligt godt billede, men så dejligt at se tårnfalkene var der.

Ramsløgene var så langt fremme, så jeg kunne plukke en lille portion og i dag er sæsonens første ramsløgspesto lavet. En lækkerbidsken.

I dag har vi været på Frilandsmuseet i Lyngby. Et af ynglingsstederne at besøge. I påsken blev der på den store gård lavet påskemad som i gamle dage og et par kvinder viste lidt strik m.m. frem.

Glimt fra Frilandsmuseet.

Nu er der gået knap 3 måneder siden jeg var hos lægen og fik konstanteret for højt blodtryk. Vi aftalte at jeg fik 3 måneder til selv at få det ned på de normale tal, ellers skulle jeg medicineres. I disse dage tager jeg mit blodtryk, da jeg skal til læge på tirsdag og Yes, det er helt normalt. Det er super dejlig, så mine daglige gåture har virkeligt hjulpet. At jeg også har jeg tabt mig er en yderligere gevinst, så de daglige ture er nu blevet fast rutine. At jeg så samtidig får hørt nogle gode bøger, er så bare dejligt.

Denne biografi hører  jeg i øjeblikket.

Nu må april gerne komme med sol og varme!