I april fejrede vi vores 40 års bryllupsdag og i den anledning fik vi et gavekort af vores sønner og svigerdatter, til et besøg på vingården Nordlund i Avedøre. Med i gaven var transport, så Torben også kunne smage på vinen.
I dag blev vi så hentet af Michael og kørt til Avedøre. Vejret var skønt, lige til en vinvandring.
Vi blev bestemt ikke skuffede, allerede da vi trådte ud af bilen, mødte vi vinbonden Miriam, en meget sød og charmerende ung kvinde og hendes hund, der bød os velkommen og viste os ind i det imponerende store drivhus, hvor forskellige sorter vindruer, hang dekorativt ned fra vinstokkene.
Måske lidt svært at se, men det var imponerende at se klaserne af blå vindruer.Vue ned gennem drivhuset. Det var altså imponerende, her røde druer.
Da alle var ankommet, blev vi budt velkommen af Miriam, der skænkede et glas hvidvin til os. Den var opkaldt efter hendes afdøde mor, der hed Helle. En meget lækker og anderledes hvidvin. Der blev serveret diverse salte snacks og frugt til, der fik alle smagsnuancerne frem.
Derefter gik turen ud i vinmarkerne, det var spændene at høre om hendes arbejde med druerne. Miriam har kun en deltidshjælper, ellers klarer hun alt arbejdet selv. Imponerende! Men sjældent har jeg set så megen energi, entusiasme og glæde, som hos hende. På vej ud i vinmarkerne, fik vi skænket et glas lækker rose vin,
Som det ses, var vejret smukt og vinmarkerne stod så flotte. Miriam er en spændende fortæller.
Det var en smukke tur gennem vinmarkerne.
Efter vi havde beset vinmarkerne og hørt om de forskellige druer og forskellige arbejdsmetoder, gik vi tilbage og kiggede på produktionslokalerne og endte i den spændende vinkælder, hvor vi fik et glas super lækker rødvin. Også her fortalte Miriam levende om hendes store passion og der blev stillet spørgsmål.
Glimt fra vinkælderen.
Miriam fortæller.
Tilsidst var der åbent for at købe vin og selvfølgelig, skulle vi have nogle flasker med hjem.
Det var en rigtig dejlig gave.
Sammen med vores gode vinvennner Anne-Lise og Manfred, som vi mødte på en vinrejse i Tyskland, for 27 år siden, har vi det, at vi spiser dejlige middage sammen og de vine der bliver serveret til, får skjult deres etiket og andre kendetegn, og så skal vi gætte land, druer, årgang m.m. En tradition vi stadig glæder os over og det animerer til, at købe vine som er svære at gætte. Så nu glæder vi os til, at servere en hvidvin og en rødvin fra Danmark for dem.
En dejlig sommerdag i starten af juli tog vi en tur til Malmø, for blandt andet at besøge det skønne Katrinetorp, lidt uden for Malmø.
Turen over Øresundsbroen elsker jeg, syntes det er så smukt, at køre over broer.
Katrinetorp er et super dejligt sted, en gammel herregård, der nu danner rammerne om mange skønne arrangementer. Det tager kun ca. 40 minutter at køre derover for os, så det er en lille hyggetur.
Vi har besøgt stedet gennem flere år, både til deres smukke julemarked, deres antik- og loppemarked eller andre interessante udstillinger i årets løb.
Der er i år blandt andre udstillinger, også pelargonieudstilling, en anden af mine interesser, så det var et ekstra plus.
Vi startede med en lækker sildemad, helt i ånd med den inflammatoriske kost, jeg prøver at holde mig til. Deres gårdhave er så smuk og i år pyntede pelargonierne også der.
Glimt fra den smukke gårdhave.
Den lækre sildemad.
Udstillingen med dukkehuse, var så fin. Der var smukke antikke huse, med de fineste møbler og dukker, nye huse, hvor dygtige og kreative folk, havde lavet de skønneste ting.
Dukkehus lavet i 1885.
Et orangeri med et brudepar.
Et fint fransk atelier.
Et meget skab med fine almuestuer. Det er nylavet og simpelthen så fint og smukt.
Bondehus med stråtag, så nøjagtigt udført.
Ovenstående billeder, er blot et lille udsnit, fra udstillingen, som jeg nød i fulde drag.
Jeg blev så inspireret, at jeg på vejen hjem bestemte mig for, at lave et atelier, men som man siger, så har man et standpunkt, til man tager et andet og jeg er nu gået i gang, med en kikkasse, hvor jeg laver en fri fortolkning af en Fanøstue.
Jeg har ellers ikke plads og havde lovet mig selv, ikke at lave flere miniatureting. Men hyggeligt er det jo.
Efter turen kørte vi en tur til indkøbscentret Mobilia, hvor vi udnyttede, den lave kurs på svenske kroner og shoppede lidt.
Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang imellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke.
Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?
Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden, Nedergade 24 i Odense, var bl.a.på programmet. Et skatkammer for enhver samler.
Krambodens fine facade.
Det er mange år siden, vi har været der, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.
Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Det er en skøn blanding af gamle ting, genoptryk af påklædningsdukker, glansbilleder og nyt legetøj. Herunder billeder fra forretningen.
Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindvis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.
Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og vi fik bl.a. en snak om nogle af dukkehusdukkerne, som have en enøre, bundet på eller limet på tøjet. Hvorfor havde de det? Var det en samlers leg eller? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.
Dukkehusdukkerne med de gamle enører.
Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.
Er hun ikke skøn, den lille franske dukke?Mine køb.Hun passer så fint i min lille franske cafe.
Et besøg kan absolut anbefales og jeg skal derind igen, næste gang jeg kommer til Odense.
Som barn og ung boede jeg på Amager og jeg har aldrig besøgt Amagermuseet, så da jeg læste, at der var en rigtig god juleudstilling på museet, blev vi enige om at nu skulle det være.
Vi blev bestemt ikke skuffede, hele museet emmede af jul og hygge, og der duftede dejligt af gløgg, så julestemningen var der straks.
Et af de smukt pyntede jultræer.
En dejlig chinadukke på juletræet. Det har sikkert været en glad pige, der fik den i 1848.
Fadeburet var fyldt, der mangler vist intet til julen.
Et af de dækkede juleborde, med hver deres historie.
Så stemningsfyldt er vaskehuset.
Deres dragtafdeling er jeg imponeret af. Den kan sagtens måle sig med Fanøs, som er fantastisk informativ og interessant. At der også var antikke dukker i Amagerdragter, var en ekstra dejlig oplevelse.
Desværre drillede belysningen, men man kan da se de flotte dragter.
Så smukke montre med de antikke dukker, og så dejligt at se de enkelte besklædningsstykker, liggende enkeltvis, så man kan studere måden de er syet på.
De er så smukke dragterne.
Eksempler på beklædningdele.
Så smuk en sypude, jeg blev så inspireret af alle de smukke ting der var.
Et skrin fyldt med skønne sager.
Overtro var der masser af.
Jeg er sikker på at rosenhaven er smuk om sommeren, så vi må tilbage til sommer og opleve den.
Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.
Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.
Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.
Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,
Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.
Det smukke chinahoved.
Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.
Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.
Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.
D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.
Samme dag fejrede vi Torben, vores svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.
Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.
Usædvanligt smukt, som at være syd på.
Familien i samlet trop.
Smuk fra alle sider.
Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.
De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger. Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden vi starter op i slutningen af september igen.
De dejlige kreative piger.
En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.
Der er mange forskellige måder at sejle på i Københavns kanaler.
Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.
For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.
Det første forsøg ud i kagemand, der er plads til forbedringer.
Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.
Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.
Lækker fiskeplatte.
Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.
Udsigt fra Brobyværk Kro.
Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.
Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀
I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.
Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.
Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.
Strikket i rester af strømpegarn.
Strikket i uld, kid mohair og et garn jeg ikke kender oprindelsen på.
Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.
Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.
Vi har lige tilbragt et par dejlige dage på Fyn, hvor vi hyggede igennem i vores eget tempo, det har vi det bedst med.
Elsker turen over Storebæltsbroen.
Første mål var at besøge min bror og hans kæreste i Assens. De bor i det sødeste lille provinsgadehus med stokroser ude foran, ren idyl.
Undervejs besøgte vi Stofmøllen ved Fåborg, et fint sted med antikviteter, lopper og masser af stof og garn. Et lille Heubachpar måtte med hjem, da jeg har nogle i forvejen og syntes de er charmerende.
Det søde lille Heubachpar.
Det er altid hyggeligt at komme til Assens, her holdt jeg mine barndomsferier hos mine elskede farmor og farfar, så jeg bliver altid barn igen, fyldt med dejlige minder og samtidig lidt trist over ikke at kunne besøge dem mere.
Efter et par hyggelige timer hos bror og svigerinde , gik turen til Brobyværk Kro hvor vi havde booket et arrangement med overnatning og en tre retters menu.
Det var en enorm hyggelig og venlig velkomst vi fik og værelset var stort, rent og fint, så vi havde store forventninger til et hyggeligt ophold og vi blev bestemt ikke skuffede.
En meget lækker menu med en smilende og opmærksom betjening og god vin, gjorde aftenen til en rigtig skøn oplevelse. Og at kroen ligger i de smukkeste omgivelser, så vi kunne gå en dejlig tur i det fineste vejr efter middagen, gjorde det til en perfekt afslutning på en god dag.
Aftenens Menu.
Udsigten fra hotellets terrasse.
Efter en meget lækker morgenmad, tjekkede vi ud og det er bestemt ikke sidste gang, vi besøger dette skønne sted.
Vi kørte til Odense, hvor jeg på forhånd havde tjekket nogle loppemarkeder ud, Genbrugshallerne og Take Now, begge reolmarkeder var spændende og i Genbrugshallerne fandt jeg et dejligt antikt drenge/mande chinahoved på syv cm, det måtte jeg selvfølgelig have med hjem. Et stort broderet smukt gammelt billede blev jeg forelsket i, men desværre købte jeg det ikke. Det fortryder jeg meget nu. Vi må se at komme derover igen.
Det gamle chinahoved af ukendt oprindelse.
Frokosten blev spist hos Kong Vomer i Odense. Vi har spist der før og frokosten var en bryllupsgave fra vores sønner og svigerdatter. Det var super lækkert og vi nød også her, den opmærksomme og hyggelige betjening.
Kong Volmer.
Det ses tydeligt at Torben nyder det.
Restauranten ligger i en lille og charmerende passage, hvor man som mange andre steder i Odense, støder på H.C. Andersens eventyr i forskellige fortolkninger.
Fra den charmerende lille passage.
Vi skulle besøge vores niece og hendes kæreste i Blommenslyst. De har lige fået en lille datter Ida, som vi glædede os til se og vi havde tid i overskud og ville ud af Odense, der var fyldt af mennesker og der var ubeskriveligt varm, så vi fandt en by på kortet, Klintebjerg blev det til. Den ligger ud til vandet og havde en hyggelig lille lystbådehavn. Her nød vi havet og naturen en stund.
Klintebjerg lystbådehavn.
Vi havde stadigvæk god tid og havde undervejs set toppen af en herregård og besluttede at køre hen og kigge på den. Vi søgte under seværdigheder på GPS’en og kom til en herregård, blot ikke den vi havde set. Vi kom til Hofmandsgave, en herregård med en ualmindelig alsidig og smuk. park.
Der var gratis entre og vi nød turen i parken, hvor der dukkede et lille hus frem. Her var der et kartoffelmuseum, så morsomt og interessant. Vi lærte lidt nyt og havde det hyggeligt.
Hofmandsgave.
Glimt fra museet.
Så gik turen til Blommenslyst, hvor vi så den dejlige lille Ida, smuk og fin som alle nufødte babyer er, men jeg syntes selvfølgelig at hun er den dejligste og hendes forældre var ikke uventet, helt enig med mig. Barselsgaverne blev godt modtaget og vi hyggede med de nybagte forældre inden turen igen gik hjem til Herlev.
Barselsgave, blebukser i vendstrik efter gammel opskrift.
En mere Dahlia kjole.
Og den sidste Persille bluse fra Ficolina.
Et par super dejlige dage med smukt vejr, familie, oplevelser og god mad.
Det er nogle år siden vi var på kanalrundfart sidst, tror det var da Torben blev 60 år i 2009. Vi fejrede dagen på Trekronerfortet og sejlede derud og hjem igen med kanalrundfarten og på denne måde fik gæsterne og vi, en ekstra hyggelig oplevelse.
Hanne Fabricius er forfatter og arkæolog og har medvirket i bl.a. Historiequissen på DR1. Jeg syntes hun er et vidende og spændende menneske og da jeg så hun også laver historiske byvandringer og kanalrundfarter, måtte vi med på en tur og høre hende fortælle.
Hanne Fabricius.
Turen hed Det usynlige København – en anderledes kanalrundfart – om middelalder – og renæssancehavnen.
Vi var heldige med vejret, så vi fik en rigtig dejlig tur rundt i kanalerne. Hanne Fabricius er en bramfri og underholdende fortæller og vi fik sjove anekdoter og spændende informationer om bl. a. nogle af de flotte bygninger og søværnets skibe. Vi var så heldige at både skoleskibet Georg Stage og skoleskibet Danmark lå til kaj. Begge er smukke og imponerende skibe.
For nogle år siden, var vores niece Simone med på et togt med Danmark og da de anløb Københavns havn, var det et imponerende skue at se det ankomme. Vi fik en rundvisning ombord, der er ikke megen plads til hver enkelt og intet privatliv overhovedet.
Skoleskibet Danmark.
Stævnen på skoleskibet Georg Stage.
Københavns kanaler er utrolig hyggelige og charmerende, men trist er det, at i nogle af de nybyggede (og i mine øjne ganske grimme) ejendomme, må der ikke tales når der sejles forbi. Så der er indført stille zoner.
Børsens Tårn forude.
Hyggelige Christianshavn.
Så smukt.
Som tidligere skrevet i et andet indlæg, er jeg datter af en minemekaniker i Søværnet og holder meget af Holmen, så det var hyggeligt at sejle i området. Det er dejligt at se, der kommer liv derude igen.
Mastekranen bygget i 1749. Arkitekten var Philip de Lange, som tegnede mange af flådens bygninger.
Også et smukt syn.
Et trist syn var dog, at se den bådlejr der uden tilladelse er opstået derude. Forhåbentligt findes der en løsning på problemet, da det i den grad skæmmer den smukke natur.
En del af den ulovlige bådlejr. Kønt er det ikke.
En dejlig aften, hvor vi fik hygget os og lærte lidt nyt.
Maj viste sig fra sin smukkeste side, varmerekord og vist nok 18 sommerdage. Det kan vi ikke klage over.
Små glimt fra haven i maj.
Som man kan læse i et tidligere indlæg, var vi på en dejlig rejse langs eventyrruten i Tyskland og Mors dag var bare den bedste!
Sejerø har vi nydt, der er også smukt om foråret med de gule rapsmarker, hybenroser, ja alt er så dejligt nu.
En af de smukke rapsmarker på Sejerø.
Vores æggeleverandører på Sejerø lever et dejligt liv.
Aftenstemning på stranden.
Indlægget i Familie Journalen kom også. 1 1/2 times interview, blev til nedenstående. Men hyggeligt var det da.
Nogle af de vigtigste ting er samværet med vores dejlige familie, gode veninder, gåturene og udflugterne med Torben.
Endnu et besøg på Frilandsmuseet. Der sker altid noget derude. Her forberedes Pinsefrokosten.
En rigtig dejlig oplevelse var et besøg hos en skøn kvinde for at se hendes fantastiske samling af dukker og miniature. Anne-Dorthes samling af Madam Blå kan ikke beskrives godt nok, den er unik. Anne-Dorthe forstår at sætte det op på den sødeste og charmerende måde. Det var en rigtig dejlig dag i selskab med andre samlere og især blev jeg glædelig overrasket over at Maria, en anden samler, kom helt fra Herning for at deltage.
Da jeg ikke tager billeder hos private, har jeg ingen billeder fra denne dag, men på http://www.dukkedroemme.dk, kan man se billeder og læse Anne-Dorthes interesante fortælling om det. Søg på “Mit store Madam Blå køkken”.
I ørene på mine gåture og i hængekøjen lige nu.
Afslapning i hængekøjen. Sidste år var det ikke vejr til at bruge den. I år er der slappet af i den.
Det er mange år siden vi har været ved Rhinen og da kataloget fra Vitus Rejser kom i slutningen af december, blev vi enige om at det kunne være hyggeligt, at gense området. Valget faldt på en 5 dages bustur langs eventyrruten.
Vi følger på turen bl. a. floden Weser, hvor Brdr. Grimm vandrede og og lyttede til alle de sagn og historier folk i området fortalte dem og det er disse fortællinger, de skrev deres berømte eventyr over.
Turen til Alsfeld var lang, først kl. 20 ankom vi til hotellet. Vejarbejder og en ulykke havde forsinket os ca 2 timer. Undervejs spiste vi frokost på en hyggelig restaurant på Luneburger Heide.
I alsfeld boede vi på et dejligt mellemklasses hotel, Schwalbennest. Værelserne var små, men hyggelige og rene. Vi havde booket med balkon, hvilket vi nød meget. Morgenmaden var super og aftensmaden, nå ja det kunne da spises, men en gastronomisk oplevelse var det ikke.
Næste formiddag gik vi med guiden ned til den smukke gamle by og fik lidt af dens historie.
Stolpersteine, et initiativ af kunstneren Gunther Demnitz, er lavet for at menneskeliggøre de mennesker, nazisterne depoterede eller dræbte under 2. Verdenskrig. Der bliver stadigvæk sat nye sten, når nye ofre bliver registreret. Der er stadigvæk mange savnede personer fra krigen. Alene i den lille by Alsfeld er der sat 60 sten. I Berlin ca. 1200 sten. Det var meget bevægende at se og høre historien om disse sten.
Snublesten, som mindestenene hedder på dansk.
Rådhuset er Tysklands mest fotograferede hus, hvilket jeg godt kan forstå, det er så charmerende.
Rådhuset i Allsfeldt.
Alsfeld bliver kaldt Rødhættes by og på byens torv, er der en statue af hende. Det siges, det er på grund af byens egnsdragt med den røde hue, Brdr. Grimms har skrevet eventyret om Rødhætte.
Statuen af Rødhætte.
I byen er også Marchenmuseet, et museum der viser og fortæller om Brdr. Grimms mange dejlige eventyr. Desværre er det kun åbent i weekenderne, så jeg fik ikke besøgt det.
Det smukke Marchenmuseum, fint pyntet med nogle af figurerne fra Brdr. Grimms eventyr.
Efter turen i Alsfeld kørte vi til Bad Berleburg, hvor vi skulle besøge Prinsesse Benedikte hjem slottet Berleburg.
Slottet Berleburg.
Vi startede besøget med at spise frokost i slotscafeen, en enkel og dejlig frokost.
Efter frokosten fik vi en guidet rundgang på slottet med den sødeste guide, der på forståeligt tysk, fortalte om slottets og familiens historie, krydret med små anekdoter. Virkelig en dejlig oplevelse. Desværre måtte vi ikke tage billeder inde fra slottet og sætte dem på internettet, så dem kan jeg ikke bringe.
På trediedagen skulle vi tidligt op, kl. otte kørte bussen mod Rhinen, en lang køretur med smuk natur undervejs.
Vi kørte afsted i det dejligste vejr og nåede Rhinen ved middagstid. Det var et dejligt gensyn med de smukke vinmarker, borgene og skibene på floden.
Efter en rigtig dejlig frokost på restaurant “Unter den Linden” i Assmanshausen, gik vi ned til et af de store passagerskibe og sejlede til Rüdesheim. Endnu et dejligt gensyn.
Udsigten fra restauranter, så smuk.
Sejltur på Rhinen med de skønne mennesker, vi hyggede med på hele rejsen.
Udsigten fra skibet, kan ikke beskrives, skal opleves.
Der sejler rigtigt mange skibe på Rhinen.
Efter en rigtig dejlig sejltur, blev vi sat af ved Drosselgasse og havde her et par timer på egen hånd. Glade blev vi, da vi opdagede en vinbutik fra vinhuset Allendorf. Et vinhus vi har besøgt mange gange, da vi for år tilbage var på vinture i de tyske vindistrikter. Der måtte vi selvfølgelig ned. Den gamle vinbonde Fritz Allendorf var desværre død, men hans søn har heldigvis overtaget vingården. En lækker riesling Hasensprung auslese blev købt og den glæder vi os til at servere for gode vinvenner.
En glad Torben efter indkøbet i vinbutikken.
Det var en lang, men dejlig dag og efter middagen på hotellet, hyggede vi med søde og hyggelige medpassagerer.
Den sidste dag inden turen gik hjem til Danmark, kørte vi til universitetsbyen Fulda, en smuk gammel by med bl a. en imponerende flot Domkirke. Også her havde vi et par timer på egen hånd og det er jo altid godt. Jeg havde på forhånd fundet et legetøjsmuseum, jeg gerne ville besøge, men også her var jeg uheldig. Det åbnede kl. 14.00 og vi forlod byen kl. 14.00.
Vi fik set lidt på byen og især den smukke domkirke. Det havde taget 8 år at bygge den, hvilket må siges at være kort tid, sammenlignet med mange andre bygningsværker af samme størrelse.
Det er næsten helt grotesk med al den rigdom i kirken, når man tænker på hvor fattige de fleste var. Der var mange altre og skriftestole, hvilket jeg aldrig har set før. Undervejs dertil i bussen fik vi de uhyrlige historier om kirken og dens magt på folk, hvordan de stakkels mennesker blev misbrugt, på både den ene og den anden måde. Bl.a. er der under renovationsarbejde, fundet nyfødte babylig i væggene på klostret lige ved siden af kirken. Skrækkeligt så dobbeltmoralske mange af kirkens folk (som man jo stolede på), har været.
Domkirken med det tilhørende kloster. Billederne nedenunder, er blot glimt fra den smukke domkirke.
Efter besøget spiste vi lækker frokost på et charmerende gammelt bryggeri.
Resten af dagen brugte vi på egen hånd i Alsfeld. At sidde på det hyggelige torv med en god cappucino og se på folk, det var en lise efter de sidste dages ret pressede program.
I hotellets restaurant blev den sidste middag sammen spist i løftet stemning, men det blev ikke sent før alle gik til deres værelser, vi skulle allerede køre næste morgen kl. 7.30.
Turen hjem gik fint, dog også denne gang med forsinkelser på grund af vejarbejde. Men alt i alt en dejlig tur og især mødet med et sødt og meget underholdende ægtepar, som vi spiste alle vores måltider med, gjorde det til en rigtig dejlig oplevelse.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
Nogle af de vigtigste ting er samværet med vores dejlige familie, gode veninder, gåturene og udflugterne med Torben.
