Det er så kedeligt……

at hæfte ender og blogge sjaler, men de sidste dage har jeg taget mig sammen og hæftet ender på tre sjaler og blogget dem.

Alle tre sjaler er efter Stephen West opskrifter.

De afklippede tråde fra de tre sjaler. De kommer ud til fuglene og så ser vi dem i deres reder.
Starburst, er vild med farverne, så det bliver her hos mig. Strikket af  grøn uld/bomuld og strømpegarn. Super lækkert blødt. Det var sjovt at strikke, men bestemt ikke til TV kiggeri.
Garter Breeze, strikket af sort bomuld/uld og strømpegarn. Så let og lækkert.  Det bliver også her. Super nemt at strikke, så jeg har slået op til et i grålige farver, det kan jeg så strikke på i bussen, nu når vi snart tager på ferie.
Dodded Rays strikket i rester af strømpegarnet Sock It. Troede det blev for spraglet, men efter vask er det faktisk ret flot.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.