Hvornår lærer jeg det……. aldrig, tror jeg

Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.

Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.

Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.

Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,

Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.

Det smukke chinahoved.

Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.

Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.

Sjal i rester af acryl.
Sjal i rester af forskelligt uld.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.