Så gik Juli, en måned med ekstrem varme som i den grad har påvirket aktivitetsnivauet.
Udover vores tur til Fyn for at hente det famøse billede, har der ikke været energi til andet en sommerhuset på Sejerø og herhjemme i Herlev.
Det er utroligt hvad varmen har haft indvirking på, jeg husker ingen andre somre, hvor vi har lavet så lidt. Græsset begge steder er totalt brændt væk, som det er alle andre steder men lyset og solnedgangene har været helt fantastiske, ja nogen gange helt magiske,

Som altid nyder vi tiden på Sejerø, hver årstid er lige smuk på hver deres måde. Ingen grillning eller ild i den udendørs pejs, brandfaren er alt for høj, men sikke dejlige lange varme aftener vi har haft indtil nu.

Juli er også måneden jeg har fødselsdag. 68 blev det i år. Utroligt som tiden går. Jeg havde den dejligste dag, vores sønner og svigerdatter havde besluttet at jeg skulle forkæles og ikke stå i køkkenet, så vi spiste en lækker middag sammen, som vores svigerdatter havde lavet og jeg blev opvartet efter alle kunstens regler. Så dejligt!


Jeg er så priviligeret at have de dejligste sønner og svigerdatter.
