Det er efterhånden et par år siden, jeg købte dette dukkehus på den tyske ebay. Det har bare stået og jeg har ikke haft tid og den rigtige store lyst til, at få det færdigt. Men nu er det endelig færdigt…
Jeg startede med at skure gulvene i sæbespåner og det hjalp gevaldigt.. Så fik det lister diverse steder og en tapetbort i stuen. Sikken en forvandling.



Det er altid hyggeligt at købe og lave ting til husene og at møblere, er jo det hyggeligste. I dette hus bor en familie med far, mor og to børn. En lidt stor pige og en lille dreng.





Dejligt det er færdigt, men mon ikke der sker lidt ændringer undervejs. Det plejer der at gøre.
Tror jeg må finde nogle smukke udsigter og printe ud på min lille fotoprinter, til at sætte bag vinduerne. Det ser lidt kedeligt ud nu.
Nu går jeg i gang med en lidt fri fortolkning af en Fanøstue. Det glæder jeg mig til.


