Christkindl, lysengel eller Jesusbarnet…

Kært barn har som regel mange navne.

De der kender mig ved, at jeg har noget med engle. Jeg elsker engle, så da jeg sidste år skulle skrive et julerelateret indlæg på www.dukkedroemme.dk, var det meget nærliggende, at det skulle være noget med engle, for i min verden, hører engle også til i julen.

Et smukt gammelt julekort med en Christkindl!
Et smukt gammelt julekort med en Christkindl!

Jeg har altid holdt meget af de gamle julekort og på mange af dem var der tit en engel sammen med julemanden, men også alene med gaver til børnene. Det syntes jeg var lidt sjovt, men jeg kendte ikke til sammenhængen, som sådan. Jeg gik i gang og fandt ud af, at det er da en ret sød tradition.

Indtil omkring 1500 tallet var det traditionen at det var Sankt Nicholas, der delte gaver ud til de kristne børn. Sankt Nicholas var biskop i den katolske kirke.

Op gennem 1400 og 1500 tallet begyndte de forskellige protestantiske kirker, at skyde frem og erstatte de katolske traditioner med deres egne og traditionerne begyndte så småt at ændre sig.

Christkindl kigger efter de søde børn, der skal have julegaver!
Christkindl kigger efter de søde børn, der skal have julegaver!

De fleste steder blev traditionen med, at det var Sankt Nicholas der kom med gaver til børnene afskaffet og de protestantiske kirker opfordrede til, at han blev erstattet af Christkindl.

Med årerne har Christkindl ændret sig fra, at være et lille barn til, at det et ungt barn eller en engel, der bærer et lille træ, gaver til børnene eller julegodter.

Et af de søde postkort hvor julemanden og Christkindl samarbejder.
Et af de søde postkort hvor julemanden og Christkindl samarbejder.

Der er med tiden kommer forskellige traditioner omkring Christkindl, nogen gange har børnene fået fortalt, at gaverne kom ind gennem nøglehullet, andre gange var det unge mennesker, der var klædt ud som Christkindl, der kom og delte gaverne ud juleaften. Nogle steder har der også været tradition for, at Christkindl kom ridende på et muldyr juleaften.

Endnu et af de søde julekort med samarbejdet!
Endnu et af de søde julekort med samarbejdet, der virkeligt fortæller om den søde tradition.

I dag kåres der årets Christkindl på mange af de smukke julemarkeder i Tyskland og det er altid en ung pige, der bliver kåret.

Jeg holder meget at de julekort, hvor både julemanden og Christkindl er på!
Jeg holder meget at de julekort, hvor både julemanden og Christkindl er på!

Researchen sidste år inspirerede mig til, at lave min egen Christkindl, ud fra de billeder jeg havde set. Jeg er selv ret glad for resultatet og det var en rigtig hyggelig opgave!

dsc00570-219x300
Min Christkindl. Til de dukkeinteresserede, så er det en gammel Kämmer & Reinhold på 21 cm.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.