Katrinetorp ved Malmø

En af vores hyggelige traditioner, er også et julebesøg på Katrinetorps meget hyggelige og stemningsfyldte julemarked.  Som regel er det med vores gode svenske venner Gertrud & Göran vi besøger det, men i år var det med vores to sønner og svigerdatter.

Indgangen til det smukke Katrinetorp!

 

Hyggeligt med vasketøjet til tørre. Hele området oser af stemning!
Boderne er fyldt med svenske fristelser og specialiteter!

Der foregår altid noget underholdende, da vi var der, blev der sunget svenske julesange!

Der er så meget, at se på bl.a. en hal med antikviteter, masser af svenske fødevarespecialiteter, diverse håndværk, blomster og dekorationer. I den smukke hovedbygning serveres der kaffe og the med svenske julekager. Jo, Katrinetorp kan bestemt anbefales.

Desværre fik vi ikke set julemarkedet i mørke, med alle dets smukke lys. De unge ville gerne ud og shoppe, så turen gik videre til Center Syd, hvor de fik stillet deres lyst.

Der er også lege faciliteter til børnene flere steder.

Det er altid fredag til og med søndag den første weekend i december. Det er nemt at komme dertil i bil, men kommer man med toget, kører der gratis bus fra bl.a. Triangeln station i Malmø.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.