Mere strik

Vi er lige hjemme en lille uges tid, inden turen igen går til Sejerø. Jeg har benyttet noget af tiden, til at hæfte ender og vaske de færdige projekter, der bare lå og ventede på dette.

Som jeg tidligere har skrevet, er jeg i gang med projekt “nedbringning af garnlageret”. Det går stille og roligt, men jeg behøver vist ikke, at købe garn det første års tid. Der er en vis tilfredsstillelse i, at få brugt det jeg har og ikke købe nyt.

Adventsgaver. Tørklæderne er begge strikket i cottonwoll og de ensfarvede strømper i Sock it. Begge Garner fra Garnudsalg. De mønstrede strømper har jeg glemt hvilket garn det var, de havde ingen banderoler.
Sjalet kommer i kassen til hjemløse. Det er diverse rester af forskellig slags.
Et babytæppe strikket i Blackhill højlandsuld fra garnudsalg. Det er rester fra temperaturtæpperne. Det kommer i farmorkassen, det kan være vi er heldige, at der kommer et barnebarn en gang.

2 tanker om “Mere strik”

Leave a Reply to Anne Erlandsson-FossCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.