En dejlig Mors Dag

Igen i år blev jeg forkælet på Mors Dag af vores dejlige sønner og skønne svigerdatter.

Jeg havde som de foregående år, fået besked på at kl 12.00 skulle vi køre hjemmefra. Vi startede med en hyggelig frokost og kørte derefter til Dragør, hvor vi gik en dejlig tur i de små søde gader.

Der er så smukt i Dragørs gamle bydel.
De unge hygger sig.
Figentræ.

Jeg holder meget af, at besøge museer og var glad da næste punkt var besøg på Amagermuseet. Jeg havde besøgt det før og vidste jeg havde noget at glæde mig til. Man finder altid nye ting og der var også nye udstillinger. Blandt andet dukken “ Hansemand”, en sød dukke med en dejlig historie.

Hansemand.
Lille udsnit fra det
En dejlig dukke.
Mine dejlige sønner og jeg.

Efter det hyggelige besøg, kørte vi hjem til Thomas og Renata, hvor vi fik eftermiddagskaffe og en lækker kage Renata havde bagt. Dejlige gaver fik jeg også.

De betænksomme gaver.

Jeg er så priviligeret!

Navneklude og andre prøveklude.

Legetøjsforeningen Snurretoppen, har altid spændende aftener med forskellige emner. Selvfølgelig er legetøjet det primære, men også andre samleobjekter, kommer på programmet.

I går aftes, var der et  emne jeg havde glædet mig meget til. Kirsten Lindberg, havde taget turen fra Odense, for at vise og fortælle om navneklude og andre prøveklude. Hendes bog af samme navn, er netop udgivet.

Kirstens nye bog.

Jeg blev bestemt ikke skuffet. Kirsten er en meget malende og levende fortæller. Den ene smukke klud efter den anden blev vist frem og beundret, samtidig med, at vi fik fortalt om de teknikker og redskaber m.m. der er brugt gennem tiderne.

En meget usædvanlig mindeklud.

Kirsten fortalte også om de traditioner, der er knyttet til kludene og hvad, man kan aflæse af de enkelte klud,e ved at studere dem. Alle motiverne symboliserer noget bestemt og alligevel er der ind i mellem plads til personligt præg.

Så fin og tynd. Præget af tidens tand.

Den en klud er smukkere, end den anden.

Posen vi vist alle har broderet i skolen.
Et lille udsnit af Kirstens medbragte klude.


Kirsten er en produktiv forfatter. Denne bog er nummer 18, hun har udgivet og flere er undervejs.

Juleaften

Juleaften er den dejligste aften på hele året. Så mange forventninger og glæder, så mange forberedelser og så mange minder.

Juleaften tilbringer vi med det meste af familien og som i de fleste andre familier, er den fyldt med traditioner. Risengrød ud til nissen, billedlotteri om eftermiddagen med godmodige drillerier fætre imellem, det smukt dækket julebord og lysleg, flæskesteg og and, risalamande og kampen om mandlen. De samme julesange og salmer og Se den lille Kattekilling, hører også til. Udpakningen af gaver tager timer og syntes uendelig, men som der synges “rør blot ikke ved min gamle Jul”. Julen er som den skal være.

Da jeg rullede kakaokugler, et must her i familien juleaften, tænkte jeg på de mange gange, jeg har trillet dem som barn og senere med mine egne børn. Der er virkelig mange minder forbundet det med dem. Minderne om blandt andet dem, der ikke er her mere, men for hvem julen betød rigtigt meget.

I toppen af juletræet sidder julenissen, det er 39. år han sidder der. Vi købte ham til vores første juleaften sammen og han hører bare til der.

En rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Jul på Amagermuseet

Som barn og ung boede jeg på Amager og jeg har aldrig besøgt Amagermuseet, så da jeg læste, at der var en rigtig god juleudstilling på museet, blev vi enige om at nu skulle det være. 

Vi blev bestemt ikke skuffede, hele museet emmede af jul og hygge, og der duftede dejligt af gløgg, så julestemningen var der straks.

Deres dragtafdeling er jeg imponeret af. Den kan sagtens måle sig med Fanøs, som er fantastisk informativ og interessant. At der også var antikke dukker i Amagerdragter, var en ekstra dejlig oplevelse.

Jeg er sikker på at rosenhaven er smuk om sommeren, så vi må tilbage til sommer og opleve den.

Et dejligt museum, som absolut kan anbefales.

Jeg havde sådan glædet mig….

til at blive farmor i starten af juni næste år, men sådan skulle det ikke være. Al den glæde og kærlighed, forventninger og drømme, det er næsten ikke til at bære.❤️

Lille My’s hoved voksede ikke rigtigt sammen, viste det sig ved  ultralydsscanningen og ville ikke overleve fødslen, så ingen vej udenom, en afbrydelse af graviditeten  En lille ny engel er født nu og skal begraves, så snart obduktionen er overstået. ❤️

Heldigvis er vores søn og svigerdatter fulde af mod på at prøve igen, så vi håber det lykkedes.

Jeg havde selvfølgelig gang i strikkepindene og fik et tæppe og en kanin færdig. Det er kommet i farmorkassen, og kommer forhåbentligt i brug på et tidspunkt.

Hjertetæppet fra Lene Holme Samsøe. Findes i Babystrik på pinde 3.
Endnu en lille kanin er strikket.

Projekt julestrømpe

Som jeg viste i et tidligere indlæg, har jeg broderet nogle julestrømper til børn. Det blev jeg så grebet af, at jeg nu har lavet ni i alt. Det har været så hyggeligt, men nu må jeg stoppe og komme i gang med andre projekter, der ligger og venter.

Den første jeg broderede til lille Ida, der skal fejre sin første jul i år.

 

De to der lavet til Bia og Pedro i Brasilien. Jeg håber de vækker glæde, når de kommer frem.

 

Til vores søde svigerdatter, den blev hun rigtig glad for.

 

Vores nevøs datter Rikke, får denne i sin adventskalender.

 

Denne fik vores niece. Uvist af hvilken grund, blev den omvendt af de andre.

 

Fandt en sød dækkeserviet, med den søde bil på og så måtte jeg jo også lige prøve, at lave en strømpe mere. Den får en kær veninde.

 

Denne beholder jeg nok selv.

 

Og rosinen i pølseenden, en strømpe til dukkehuset. Den er3 1/2 cm lang og den sværeste at lave. Der er plads til forbedringer.

Det har været rigtigt hyggeligt at lave disse og jeg kommer nok til at lave flere.

d 2. Maj 2022. Så blev der lavet en julestrømpe mere. Bia i Brasilien er blevet storesøster, så selvfølgelig skal lillebror også have en.

d. 12. September. Endnu en julestrømpe er kreeret. Vores nieces lille søn, skal jo ikke snydes, når storesøster, har fået en.

Nyt liv til gamle dukkemøbler

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors dukke. Kjolen hæklede jeg for mange år siden.

Før og efter.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Kludetæppet.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Det “broderede billede”.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Det færdige resultat.

Juli

Så gik Juli, en måned med ekstrem varme som i den grad har påvirket aktivitetsnivauet.

Udover vores tur til Fyn for at hente det famøse billede, har der ikke været energi til andet en sommerhuset på Sejerø og herhjemme i Herlev.

Det er utroligt hvad varmen har haft indvirking på, jeg husker ingen andre somre, hvor vi har lavet så lidt.  Græsset begge steder er totalt  brændt væk, som det er alle andre steder men lyset og solnedgangene har været helt fantastiske, ja nogen gange helt magiske,

Smuk aftenstemning på Sejerø.

Som altid nyder vi tiden på Sejerø, hver årstid er lige smuk på hver deres måde. Ingen grillning eller ild i den udendørs pejs, brandfaren er alt for høj, men sikke dejlige lange varme aftener vi har haft indtil nu.

Solsikker på Sejerø.

Juli er også måneden jeg har fødselsdag. 68 blev det i år. Utroligt som tiden går. Jeg havde den dejligste dag, vores sønner og svigerdatter havde besluttet at jeg skulle forkæles og ikke stå i køkkenet, så vi spiste en lækker middag sammen, som vores svigerdatter havde lavet og jeg blev opvartet efter alle kunstens regler. Så dejligt!

Den lækre dessert, chokolademousse med frisk frugt og pistacenødder.

Jeg er så glad for at vi har fået flagstang på Sejerø, så jeg fik også flagstang i haven herhjemme i fødselsdagsgave. En stor glæde.

Jeg er så priviligeret at have de dejligste sønner og svigerdatter.

I ørene i øjeblikket.

Fortællinger fra Sejerø og Nekselø

Et nyt og spændende tiltag på Sejerø,

En lydvandring for børn og voksne.

Hæftet med opslysninger og skulpturerne og de fortællinger, man kan høre.

Der er opsat ni skulpturer forskellige steder på Sejerø og ved hver skulptur kan man via QR scanner, høre tre forskellige historier hvert sted. En om øens historie, en om øens natur og et hørespil for børn “På Sporet af Bakkefolket”. Historien foregår selvfølgelig på øen og fortæller om de små mennesker, øens beboere gennem tiderne har ment, boede i de mange bakker på Sejerø. De gamle sagn om bl. a. kirkeklokken, der blev stjålet af svenskerne og Kongshøjmanden bliver spændende fortalt.

Her nedenunder nogle af de smukke skulpturer:

Legende børn foran skolen.

Heksen ude ved Revet.

På pladsen foran kirken.

Foran det lille sorte hus på havnen.

Det er Søren Brynjolf der har skåret de smukke figurer og Stine Elmbæk Jacobsen, der har skrevet og produceret lydfortællingerne.

Stine Elmbæk Jacobsen præsenterer projektet til årets sommerfest.

Man kan også høre fortællingerne via https://visitvestsjaelland/vestsjaelland/bakkefolket-paa-sejeroe-0

Dejligt med nye tiltag på Sejerø, der forhåbentligt trækker flere mennesker, til den smukke ø.

Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.