Alle indlæg af admin

Besøg på Vingården Nordlund

I april fejrede vi vores 40 års bryllupsdag og i den anledning fik vi et gavekort af vores sønner og svigerdatter, til et besøg på vingården Nordlund i Avedøre. Med i gaven var transport, så Torben også kunne smage på vinen.

I dag blev vi så hentet af Michael og kørt til Avedøre. Vejret var skønt, lige til en vinvandring.

Vi blev bestemt ikke skuffede, allerede da vi trådte ud af bilen, mødte vi vinbonden Miriam, en meget sød og charmerende ung kvinde og hendes hund, der bød os velkommen og viste os ind i det imponerende store drivhus, hvor forskellige sorter vindruer, hang dekorativt ned fra vinstokkene.

Måske lidt svært at se, men det var imponerende at se klaserne af blå vindruer.
Vue ned gennem drivhuset.
Det var altså imponerende, her røde druer.

Da alle var ankommet, blev vi budt velkommen af Miriam, der skænkede et glas hvidvin til os. Den var opkaldt efter hendes afdøde mor, der hed Helle. En meget lækker og anderledes hvidvin. Der blev serveret diverse salte snacks og frugt til, der fik alle smagsnuancerne frem.

Derefter gik turen ud i vinmarkerne, det var spændene at høre om hendes arbejde med druerne. Miriam har kun en deltidshjælper, ellers klarer hun alt arbejdet selv. Imponerende! Men sjældent har jeg set så megen energi, entusiasme og glæde, som hos hende. På vej ud i vinmarkerne, fik vi skænket et glas lækker rose vin,

Som det ses, var vejret smukt og vinmarkerne stod så flotte.
Miriam er en spændende fortæller.

Det var en smukke tur gennem vinmarkerne.

Efter vi havde beset vinmarkerne og hørt om de forskellige druer og forskellige arbejdsmetoder, gik vi tilbage og kiggede på produktionslokalerne og endte i den spændende vinkælder, hvor vi fik et glas super lækker rødvin. Også her fortalte Miriam levende om hendes store passion og der blev stillet spørgsmål.

Glimt fra vinkælderen.

Miriam fortæller.

Tilsidst var der åbent for at købe vin og selvfølgelig, skulle vi have nogle flasker med hjem.

Det var en rigtig dejlig gave.

Sammen med vores gode vinvennner Anne-Lise og Manfred, som vi mødte på en vinrejse i Tyskland, for 27 år siden, har vi det, at vi spiser dejlige middage sammen og de vine der bliver serveret til, får skjult deres etiket og andre kendetegn, og så skal vi gætte land, druer, årgang m.m. En tradition vi stadig glæder os over og det animerer til, at købe vine som er svære at gætte. Så nu glæder vi os til, at servere en hvidvin og en rødvin fra Danmark for dem.

Et besøg på Nordlund, kan absolut anbefales.

Miniatureudstilling på Katrinetorp

En dejlig sommerdag i starten af juli tog vi en tur til Malmø, for blandt andet at besøge det skønne Katrinetorp, lidt uden for Malmø.

Turen over Øresundsbroen elsker jeg, syntes det er så smukt, at køre over broer.

Katrinetorp er et super dejligt sted, en gammel herregård, der nu danner rammerne om mange skønne arrangementer. Det tager kun ca. 40 minutter at køre derover for os, så det er en lille hyggetur.

Vi har besøgt stedet gennem flere år, både til deres smukke julemarked, deres antik- og loppemarked eller andre interessante udstillinger i årets løb.

Der er i år blandt andre udstillinger, også pelargonieudstilling, en anden af mine interesser, så det var et ekstra plus.

Vi startede med en lækker sildemad, helt i ånd med den inflammatoriske kost, jeg prøver at holde mig til. Deres gårdhave er så smuk og i år pyntede pelargonierne også der.

Glimt fra den smukke gårdhave.
Den lækre sildemad.

Udstillingen med dukkehuse, var så fin. Der var smukke antikke huse, med de fineste møbler og dukker, nye huse, hvor dygtige og kreative folk, havde lavet de skønneste ting.

Dukkehus lavet i 1885.
Et orangeri med et brudepar.
Et fint fransk atelier.
Et meget skab med fine almuestuer. Det er nylavet og simpelthen så fint og smukt.
Bondehus med stråtag, så nøjagtigt udført.

Ovenstående billeder, er blot et lille udsnit, fra udstillingen, som jeg nød i fulde drag.

Jeg blev så inspireret, at jeg på vejen hjem bestemte mig for, at lave et atelier, men som man siger, så har man et standpunkt, til man tager et andet og jeg er nu gået i gang, med en kikkasse, hvor jeg laver en fri fortolkning af en Fanøstue.

Jeg har ellers ikke plads og havde lovet mig selv, ikke at lave flere miniatureting. Men hyggeligt er det jo.

Efter turen kørte vi en tur til indkøbscentret Mobilia, hvor vi udnyttede, den lave kurs på svenske kroner og shoppede lidt.

Kramboden i Odense

Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang imellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke.

Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?

Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden, Nedergade 24 i Odense, var bl.a.på programmet. Et skatkammer for enhver samler.

Krambodens fine facade.

Det er mange år siden, vi har været der, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.

Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Det er en skøn blanding af gamle ting, genoptryk af påklædningsdukker, glansbilleder og nyt legetøj. Herunder billeder fra forretningen.

Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindvis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.

Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og vi fik bl.a. en snak om nogle af dukkehusdukkerne, som have en enøre, bundet på eller limet på tøjet. Hvorfor havde de det? Var det en samlers leg eller? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.

Dukkehusdukkerne med de gamle enører.

Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.

Er hun ikke skøn, den lille franske dukke?
Mine køb.
Hun passer så fint i min lille franske cafe.

Et besøg kan absolut anbefales og jeg skal derind igen, næste gang jeg kommer til Odense.

En dejlig Mors Dag

Igen i år blev jeg forkælet på Mors Dag af vores dejlige sønner og skønne svigerdatter.

Jeg havde som de foregående år, fået besked på at kl 12.00 skulle vi køre hjemmefra. Vi startede med en hyggelig frokost og kørte derefter til Dragør, hvor vi gik en dejlig tur i de små søde gader.

Der er så smukt i Dragørs gamle bydel.
De unge hygger sig.
Figentræ.

Jeg holder meget af, at besøge museer og var glad da næste punkt var besøg på Amagermuseet. Jeg havde besøgt det før og vidste jeg havde noget at glæde mig til. Man finder altid nye ting og der var også nye udstillinger. Blandt andet dukken “ Hansemand”, en sød dukke med en dejlig historie.

Hansemand.
Lille udsnit fra det
En dejlig dukke.
Mine dejlige sønner og jeg.

Efter det hyggelige besøg, kørte vi hjem til Thomas og Renata, hvor vi fik eftermiddagskaffe og en lækker kage Renata havde bagt. Dejlige gaver fik jeg også.

De betænksomme gaver.

Jeg er så priviligeret!

Navneklude og andre prøveklude.

Legetøjsforeningen Snurretoppen, har altid spændende aftener med forskellige emner. Selvfølgelig er legetøjet det primære, men også andre samleobjekter, kommer på programmet.

I går aftes, var der et  emne jeg havde glædet mig meget til. Kirsten Lindberg, havde taget turen fra Odense, for at vise og fortælle om navneklude og andre prøveklude. Hendes bog af samme navn, er netop udgivet.

Kirstens nye bog.

Jeg blev bestemt ikke skuffet. Kirsten er en meget malende og levende fortæller. Den ene smukke klud efter den anden blev vist frem og beundret, samtidig med, at vi fik fortalt om de teknikker og redskaber m.m. der er brugt gennem tiderne.

En meget usædvanlig mindeklud.

Kirsten fortalte også om de traditioner, der er knyttet til kludene og hvad, man kan aflæse af de enkelte klud,e ved at studere dem. Alle motiverne symboliserer noget bestemt og alligevel er der ind i mellem plads til personligt præg.

Så fin og tynd. Præget af tidens tand.

Den en klud er smukkere, end den anden.

Posen vi vist alle har broderet i skolen.
Et lille udsnit af Kirstens medbragte klude.


Kirsten er en produktiv forfatter. Denne bog er nummer 18, hun har udgivet og flere er undervejs.

Juleaften

Juleaften er den dejligste aften på hele året. Så mange forventninger og glæder, så mange forberedelser og så mange minder.

Juleaften tilbringer vi med det meste af familien og som i de fleste andre familier, er den fyldt med traditioner. Risengrød ud til nissen, billedlotteri om eftermiddagen med godmodige drillerier fætre imellem, det smukt dækket julebord og lysleg, flæskesteg og and, risalamande og kampen om mandlen. De samme julesange og salmer og Se den lille Kattekilling, hører også til. Udpakningen af gaver tager timer og syntes uendelig, men som der synges “rør blot ikke ved min gamle Jul”. Julen er som den skal være.

Da jeg rullede kakaokugler, et must her i familien juleaften, tænkte jeg på de mange gange, jeg har trillet dem som barn og senere med mine egne børn. Der er virkelig mange minder forbundet det med dem. Minderne om blandt andet dem, der ikke er her mere, men for hvem julen betød rigtigt meget.

I toppen af juletræet sidder julenissen, det er 39. år han sidder der. Vi købte ham til vores første juleaften sammen og han hører bare til der.

En rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Jul på Amagermuseet

Som barn og ung boede jeg på Amager og jeg har aldrig besøgt Amagermuseet, så da jeg læste, at der var en rigtig god juleudstilling på museet, blev vi enige om at nu skulle det være. 

Vi blev bestemt ikke skuffede, hele museet emmede af jul og hygge, og der duftede dejligt af gløgg, så julestemningen var der straks.

Deres dragtafdeling er jeg imponeret af. Den kan sagtens måle sig med Fanøs, som er fantastisk informativ og interessant. At der også var antikke dukker i Amagerdragter, var en ekstra dejlig oplevelse.

Jeg er sikker på at rosenhaven er smuk om sommeren, så vi må tilbage til sommer og opleve den.

Et dejligt museum, som absolut kan anbefales.

Jeg havde sådan glædet mig….

til at blive farmor i starten af juni næste år, men sådan skulle det ikke være. Al den glæde og kærlighed, forventninger og drømme, det er næsten ikke til at bære.❤️

Lille My’s hoved voksede ikke rigtigt sammen, viste det sig ved  ultralydsscanningen og ville ikke overleve fødslen, så ingen vej udenom, en afbrydelse af graviditeten  En lille ny engel er født nu og skal begraves, så snart obduktionen er overstået. ❤️

Heldigvis er vores søn og svigerdatter fulde af mod på at prøve igen, så vi håber det lykkedes.

Jeg havde selvfølgelig gang i strikkepindene og fik et tæppe og en kanin færdig. Det er kommet i farmorkassen, og kommer forhåbentligt i brug på et tidspunkt.

Hjertetæppet fra Lene Holme Samsøe. Findes i Babystrik på pinde 3.
Endnu en lille kanin er strikket.

Projekt julestrømpe

Som jeg viste i et tidligere indlæg, har jeg broderet nogle julestrømper til børn. Det blev jeg så grebet af, at jeg nu har lavet ni i alt. Det har været så hyggeligt, men nu må jeg stoppe og komme i gang med andre projekter, der ligger og venter.

Den første jeg broderede til lille Ida, der skal fejre sin første jul i år.

 

De to der lavet til Bia og Pedro i Brasilien. Jeg håber de vækker glæde, når de kommer frem.

 

Til vores søde svigerdatter, den blev hun rigtig glad for.

 

Vores nevøs datter Rikke, får denne i sin adventskalender.

 

Denne fik vores niece. Uvist af hvilken grund, blev den omvendt af de andre.

 

Fandt en sød dækkeserviet, med den søde bil på og så måtte jeg jo også lige prøve, at lave en strømpe mere. Den får en kær veninde.

 

Denne beholder jeg nok selv.

 

Og rosinen i pølseenden, en strømpe til dukkehuset. Den er3 1/2 cm lang og den sværeste at lave. Der er plads til forbedringer.

Det har været rigtigt hyggeligt at lave disse og jeg kommer nok til at lave flere.

d 2. Maj 2022. Så blev der lavet en julestrømpe mere. Bia i Brasilien er blevet storesøster, så selvfølgelig skal lillebror også have en.

d. 12. September. Endnu en julestrømpe er kreeret. Vores nieces lille søn, skal jo ikke snydes, når storesøster, har fået en.

Nyt liv til gamle dukkemøbler

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors dukke. Kjolen hæklede jeg for mange år siden.

Før og efter.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Kludetæppet.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Det “broderede billede”.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Det færdige resultat.