Så gik Juli, en måned med ekstrem varme som i den grad har påvirket aktivitetsnivauet.
Udover vores tur til Fyn for at hente det famøse billede, har der ikke været energi til andet en sommerhuset på Sejerø og herhjemme i Herlev.
Det er utroligt hvad varmen har haft indvirking på, jeg husker ingen andre somre, hvor vi har lavet så lidt. Græsset begge steder er totalt brændt væk, som det er alle andre steder men lyset og solnedgangene har været helt fantastiske, ja nogen gange helt magiske,
Smuk aftenstemning på Sejerø.
Som altid nyder vi tiden på Sejerø, hver årstid er lige smuk på hver deres måde. Ingen grillning eller ild i den udendørs pejs, brandfaren er alt for høj, men sikke dejlige lange varme aftener vi har haft indtil nu.
Solsikker på Sejerø.
Juli er også måneden jeg har fødselsdag. 68 blev det i år. Utroligt som tiden går. Jeg havde den dejligste dag, vores sønner og svigerdatter havde besluttet at jeg skulle forkæles og ikke stå i køkkenet, så vi spiste en lækker middag sammen, som vores svigerdatter havde lavet og jeg blev opvartet efter alle kunstens regler. Så dejligt!
Den lækre dessert, chokolademousse med frisk frugt og pistacenødder.Jeg er så glad for at vi har fået flagstang på Sejerø, så jeg fik også flagstang i haven herhjemme i fødselsdagsgave. En stor glæde.
Jeg er så priviligeret at have de dejligste sønner og svigerdatter.
Hæftet med opslysninger og skulpturerne og de fortællinger, man kan høre.
Der er opsat ni skulpturer forskellige steder på Sejerø og ved hver skulptur kan man via QR scanner, høre tre forskellige historier hvert sted. En om øens historie, en om øens natur og et hørespil for børn “På Sporet af Bakkefolket”. Historien foregår selvfølgelig på øen og fortæller om de små mennesker, øens beboere gennem tiderne har ment, boede i de mange bakker på Sejerø. De gamle sagn om bl. a. kirkeklokken, der blev stjålet af svenskerne og Kongshøjmanden bliver spændende fortalt.
Her nedenunder nogle af de smukke skulpturer:
Legende børn foran skolen.Heksen ude ved Revet.På pladsen foran kirken.Foran det lille sorte hus på havnen.
Det er Søren Brynjolf der har skåret de smukke figurer og Stine Elmbæk Jacobsen, der har skrevet og produceret lydfortællingerne.
Stine Elmbæk Jacobsen præsenterer projektet til årets sommerfest.
Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.
Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.
Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.
Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,
Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.
Det smukke chinahoved.
Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.
Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.
Sjal i rester af acryl.Sjal i rester af forskelligt uld.
Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.
D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.
Samme dag fejrede vi Torben, vores svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.
Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.
Usædvanligt smukt, som at være syd på.Familien i samlet trop.Smuk fra alle sider.
Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.
De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger. Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden vi starter op i slutningen af september igen.
De dejlige kreative piger.
En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.
Der er mange forskellige måder at sejle på i Københavns kanaler.
Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.
For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.
Det første forsøg ud i kagemand, der er plads til forbedringer.
Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.
Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.
Lækker fiskeplatte.
Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.
Udsigt fra Brobyværk Kro.
Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.
Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀
I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.
Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.
Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.
Strikket i rester af strømpegarn.Strikket i uld, kid mohair og et garn jeg ikke kender oprindelsen på.
Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.
Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.
Vi har lige tilbragt et par dejlige dage på Fyn, hvor vi hyggede igennem i vores eget tempo, det har vi det bedst med.
Elsker turen over Storebæltsbroen.
Første mål var at besøge min bror og hans kæreste i Assens. De bor i det sødeste lille provinsgadehus med stokroser ude foran, ren idyl.
Undervejs besøgte vi Stofmøllen ved Fåborg, et fint sted med antikviteter, lopper og masser af stof og garn. Et lille Heubachpar måtte med hjem, da jeg har nogle i forvejen og syntes de er charmerende.
Det søde lille Heubachpar.
Det er altid hyggeligt at komme til Assens, her holdt jeg mine barndomsferier hos mine elskede farmor og farfar, så jeg bliver altid barn igen, fyldt med dejlige minder og samtidig lidt trist over ikke at kunne besøge dem mere.
Efter et par hyggelige timer hos bror og svigerinde , gik turen til Brobyværk Kro hvor vi havde booket et arrangement med overnatning og en tre retters menu.
Det var en enorm hyggelig og venlig velkomst vi fik og værelset var stort, rent og fint, så vi havde store forventninger til et hyggeligt ophold og vi blev bestemt ikke skuffede.
En meget lækker menu med en smilende og opmærksom betjening og god vin, gjorde aftenen til en rigtig skøn oplevelse. Og at kroen ligger i de smukkeste omgivelser, så vi kunne gå en dejlig tur i det fineste vejr efter middagen, gjorde det til en perfekt afslutning på en god dag.
Aftenens Menu.Udsigten fra hotellets terrasse.
Efter en meget lækker morgenmad, tjekkede vi ud og det er bestemt ikke sidste gang, vi besøger dette skønne sted.
Vi kørte til Odense, hvor jeg på forhånd havde tjekket nogle loppemarkeder ud, Genbrugshallerne og Take Now, begge reolmarkeder var spændende og i Genbrugshallerne fandt jeg et dejligt antikt drenge/mande chinahoved på syv cm, det måtte jeg selvfølgelig have med hjem. Et stort broderet smukt gammelt billede blev jeg forelsket i, men desværre købte jeg det ikke. Det fortryder jeg meget nu. Vi må se at komme derover igen.
Det gamle chinahoved af ukendt oprindelse.
Frokosten blev spist hos Kong Vomer i Odense. Vi har spist der før og frokosten var en bryllupsgave fra vores sønner og svigerdatter. Det var super lækkert og vi nød også her, den opmærksomme og hyggelige betjening.
Kong Volmer.Det ses tydeligt at Torben nyder det.
Restauranten ligger i en lille og charmerende passage, hvor man som mange andre steder i Odense, støder på H.C. Andersens eventyr i forskellige fortolkninger.
Fra den charmerende lille passage.
Vi skulle besøge vores niece og hendes kæreste i Blommenslyst. De har lige fået en lille datter Ida, som vi glædede os til se og vi havde tid i overskud og ville ud af Odense, der var fyldt af mennesker og der var ubeskriveligt varm, så vi fandt en by på kortet, Klintebjerg blev det til. Den ligger ud til vandet og havde en hyggelig lille lystbådehavn. Her nød vi havet og naturen en stund.
Klintebjerg lystbådehavn.
Vi havde stadigvæk god tid og havde undervejs set toppen af en herregård og besluttede at køre hen og kigge på den. Vi søgte under seværdigheder på GPS’en og kom til en herregård, blot ikke den vi havde set. Vi kom til Hofmandsgave, en herregård med en ualmindelig alsidig og smuk. park.
Der var gratis entre og vi nød turen i parken, hvor der dukkede et lille hus frem. Her var der et kartoffelmuseum, så morsomt og interessant. Vi lærte lidt nyt og havde det hyggeligt.
Hofmandsgave.
Glimt fra museet.
Så gik turen til Blommenslyst, hvor vi så den dejlige lille Ida, smuk og fin som alle nufødte babyer er, men jeg syntes selvfølgelig at hun er den dejligste og hendes forældre var ikke uventet, helt enig med mig. Barselsgaverne blev godt modtaget og vi hyggede med de nybagte forældre inden turen igen gik hjem til Herlev.
Barselsgave, blebukser i vendstrik efter gammel opskrift.En mere Dahlia kjole.Og den sidste Persille bluse fra Ficolina.
Et par super dejlige dage med smukt vejr, familie, oplevelser og god mad.
Endnu et par sjaler er strikket færdige, begge fra Stephen West bog “Sjaler”.
Det er altid en fornøjelse at strikke sjaler og med Dotted Rays blev der tyndet godt ud i strømpegarnet Sock It.
Garter Breeze strikket i cottonwool. Der er brugt 165 gr garn. Så blødt og lækkert, blivet nok et af ynglingssjalerne.Dotted Rays. Der er brugt 140 gr strømpegarn. Det ryger nok i gavekassen.
Det er nogle år siden vi var på kanalrundfart sidst, tror det var da Torben blev 60 år i 2009. Vi fejrede dagen på Trekronerfortet og sejlede derud og hjem igen med kanalrundfarten og på denne måde fik gæsterne og vi, en ekstra hyggelig oplevelse.
Hanne Fabricius er forfatter og arkæolog og har medvirket i bl.a. Historiequissen på DR1. Jeg syntes hun er et vidende og spændende menneske og da jeg så hun også laver historiske byvandringer og kanalrundfarter, måtte vi med på en tur og høre hende fortælle.
Hanne Fabricius.
Turen hed Det usynlige København – en anderledes kanalrundfart – om middelalder – og renæssancehavnen.
Vi var heldige med vejret, så vi fik en rigtig dejlig tur rundt i kanalerne. Hanne Fabricius er en bramfri og underholdende fortæller og vi fik sjove anekdoter og spændende informationer om bl. a. nogle af de flotte bygninger og søværnets skibe. Vi var så heldige at både skoleskibet Georg Stage og skoleskibet Danmark lå til kaj. Begge er smukke og imponerende skibe.
For nogle år siden, var vores niece Simone med på et togt med Danmark og da de anløb Københavns havn, var det et imponerende skue at se det ankomme. Vi fik en rundvisning ombord, der er ikke megen plads til hver enkelt og intet privatliv overhovedet.
Skoleskibet Danmark.Stævnen på skoleskibet Georg Stage.
Københavns kanaler er utrolig hyggelige og charmerende, men trist er det, at i nogle af de nybyggede (og i mine øjne ganske grimme) ejendomme, må der ikke tales når der sejles forbi. Så der er indført stille zoner.
Som tidligere skrevet i et andet indlæg, er jeg datter af en minemekaniker i Søværnet og holder meget af Holmen, så det var hyggeligt at sejle i området. Det er dejligt at se, der kommer liv derude igen.
Mastekranen bygget i 1749. Arkitekten var Philip de Lange, som tegnede mange af flådens bygninger.Også et smukt syn.
Et trist syn var dog, at se den bådlejr der uden tilladelse er opstået derude. Forhåbentligt findes der en løsning på problemet, da det i den grad skæmmer den smukke natur.
En del af den ulovlige bådlejr. Kønt er det ikke.
En dejlig aften, hvor vi fik hygget os og lærte lidt nyt.
Maj viste sig fra sin smukkeste side, varmerekord og vist nok 18 sommerdage. Det kan vi ikke klage over.
Små glimt fra haven i maj.
Som man kan læse i et tidligere indlæg, var vi på en dejlig rejse langs eventyrruten i Tyskland og Mors dag var bare den bedste!
Sejerø har vi nydt, der er også smukt om foråret med de gule rapsmarker, hybenroser, ja alt er så dejligt nu.
En af de smukke rapsmarker på Sejerø.Vores æggeleverandører på Sejerø lever et dejligt liv.Aftenstemning på stranden.
Indlægget i Familie Journalen kom også. 1 1/2 times interview, blev til nedenstående. Men hyggeligt var det da.
Nogle af de vigtigste ting er samværet med vores dejlige familie, gode veninder, gåturene og udflugterne med Torben.
Endnu et besøg på Frilandsmuseet. Der sker altid noget derude. Her forberedes Pinsefrokosten.
En rigtig dejlig oplevelse var et besøg hos en skøn kvinde for at se hendes fantastiske samling af dukker og miniature. Anne-Dorthes samling af Madam Blå kan ikke beskrives godt nok, den er unik. Anne-Dorthe forstår at sætte det op på den sødeste og charmerende måde. Det var en rigtig dejlig dag i selskab med andre samlere og især blev jeg glædelig overrasket over at Maria, en anden samler, kom helt fra Herning for at deltage.
Da jeg ikke tager billeder hos private, har jeg ingen billeder fra denne dag, men på http://www.dukkedroemme.dk, kan man se billeder og læse Anne-Dorthes interesante fortælling om det. Søg på “Mit store Madam Blå køkken”.
I ørene på mine gåture og i hængekøjen lige nu.Afslapning i hængekøjen. Sidste år var det ikke vejr til at bruge den. I år er der slappet af i den.Et sjal “Garter Breeze” er ved at være færdig.
Det er mange år siden vi har været ved Rhinen og da kataloget fra Vitus Rejser kom i slutningen af december, blev vi enige om at det kunne være hyggeligt, at gense området. Valget faldt på en 5 dages bustur langs eventyrruten.
Vi følger på turen bl. a. floden Weser, hvor Brdr. Grimm vandrede og og lyttede til alle de sagn og historier folk i området fortalte dem og det er disse fortællinger, de skrev deres berømte eventyr over.
Turen til Alsfeld var lang, først kl. 20 ankom vi til hotellet. Vejarbejder og en ulykke havde forsinket os ca 2 timer. Undervejs spiste vi frokost på en hyggelig restaurant på Luneburger Heide.
I alsfeld boede vi på et dejligt mellemklasses hotel, Schwalbennest. Værelserne var små, men hyggelige og rene. Vi havde booket med balkon, hvilket vi nød meget. Morgenmaden var super og aftensmaden, nå ja det kunne da spises, men en gastronomisk oplevelse var det ikke.
Næste formiddag gik vi med guiden ned til den smukke gamle by og fik lidt af dens historie.
Stolpersteine, et initiativ af kunstneren Gunther Demnitz, er lavet for at menneskeliggøre de mennesker, nazisterne depoterede eller dræbte under 2. Verdenskrig. Der bliver stadigvæk sat nye sten, når nye ofre bliver registreret. Der er stadigvæk mange savnede personer fra krigen. Alene i den lille by Alsfeld er der sat 60 sten. I Berlin ca. 1200 sten. Det var meget bevægende at se og høre historien om disse sten.
Snublesten, som mindestenene hedder på dansk.
Rådhuset er Tysklands mest fotograferede hus, hvilket jeg godt kan forstå, det er så charmerende.
Rådhuset i Allsfeldt.
Alsfeld bliver kaldt Rødhættes by og på byens torv, er der en statue af hende. Det siges, det er på grund af byens egnsdragt med den røde hue, Brdr. Grimms har skrevet eventyret om Rødhætte.
Statuen af Rødhætte.
I byen er også Marchenmuseet, et museum der viser og fortæller om Brdr. Grimms mange dejlige eventyr. Desværre er det kun åbent i weekenderne, så jeg fik ikke besøgt det.
Det smukke Marchenmuseum, fint pyntet med nogle af figurerne fra Brdr. Grimms eventyr.
Efter turen i Alsfeld kørte vi til Bad Berleburg, hvor vi skulle besøge Prinsesse Benedikte hjem slottet Berleburg.
Slottet Berleburg.
Vi startede besøget med at spise frokost i slotscafeen, en enkel og dejlig frokost.
Efter frokosten fik vi en guidet rundgang på slottet med den sødeste guide, der på forståeligt tysk, fortalte om slottets og familiens historie, krydret med små anekdoter. Virkelig en dejlig oplevelse. Desværre måtte vi ikke tage billeder inde fra slottet og sætte dem på internettet, så dem kan jeg ikke bringe.
På trediedagen skulle vi tidligt op, kl. otte kørte bussen mod Rhinen, en lang køretur med smuk natur undervejs.
Vi kørte afsted i det dejligste vejr og nåede Rhinen ved middagstid. Det var et dejligt gensyn med de smukke vinmarker, borgene og skibene på floden.
Efter en rigtig dejlig frokost på restaurant “Unter den Linden” i Assmanshausen, gik vi ned til et af de store passagerskibe og sejlede til Rüdesheim. Endnu et dejligt gensyn.
Udsigten fra restauranter, så smuk.Sejltur på Rhinen med de skønne mennesker, vi hyggede med på hele rejsen.Udsigten fra skibet, kan ikke beskrives, skal opleves.Der sejler rigtigt mange skibe på Rhinen.
Efter en rigtig dejlig sejltur, blev vi sat af ved Drosselgasse og havde her et par timer på egen hånd. Glade blev vi, da vi opdagede en vinbutik fra vinhuset Allendorf. Et vinhus vi har besøgt mange gange, da vi for år tilbage var på vinture i de tyske vindistrikter. Der måtte vi selvfølgelig ned. Den gamle vinbonde Fritz Allendorf var desværre død, men hans søn har heldigvis overtaget vingården. En lækker riesling Hasensprung auslese blev købt og den glæder vi os til at servere for gode vinvenner.
En glad Torben efter indkøbet i vinbutikken.
Det var en lang, men dejlig dag og efter middagen på hotellet, hyggede vi med søde og hyggelige medpassagerer.
Den sidste dag inden turen gik hjem til Danmark, kørte vi til universitetsbyen Fulda, en smuk gammel by med bl a. en imponerende flot Domkirke. Også her havde vi et par timer på egen hånd og det er jo altid godt. Jeg havde på forhånd fundet et legetøjsmuseum, jeg gerne ville besøge, men også her var jeg uheldig. Det åbnede kl. 14.00 og vi forlod byen kl. 14.00.
Vi fik set lidt på byen og især den smukke domkirke. Det havde taget 8 år at bygge den, hvilket må siges at være kort tid, sammenlignet med mange andre bygningsværker af samme størrelse.
Det er næsten helt grotesk med al den rigdom i kirken, når man tænker på hvor fattige de fleste var. Der var mange altre og skriftestole, hvilket jeg aldrig har set før. Undervejs dertil i bussen fik vi de uhyrlige historier om kirken og dens magt på folk, hvordan de stakkels mennesker blev misbrugt, på både den ene og den anden måde. Bl.a. er der under renovationsarbejde, fundet nyfødte babylig i væggene på klostret lige ved siden af kirken. Skrækkeligt så dobbeltmoralske mange af kirkens folk (som man jo stolede på), har været.
Domkirken med det tilhørende kloster. Billederne nedenunder, er blot glimt fra den smukke domkirke.
Efter besøget spiste vi lækker frokost på et charmerende gammelt bryggeri.
Resten af dagen brugte vi på egen hånd i Alsfeld. At sidde på det hyggelige torv med en god cappucino og se på folk, det var en lise efter de sidste dages ret pressede program.
I hotellets restaurant blev den sidste middag sammen spist i løftet stemning, men det blev ikke sent før alle gik til deres værelser, vi skulle allerede køre næste morgen kl. 7.30.
Turen hjem gik fint, dog også denne gang med forsinkelser på grund af vejarbejde. Men alt i alt en dejlig tur og især mødet med et sødt og meget underholdende ægtepar, som vi spiste alle vores måltider med, gjorde det til en rigtig dejlig oplevelse.
Så blev det igen Mors dag og vanen tro, havde vores sønner og svigerdatter, arrangeret en rigtig hyggelig eftermiddag for mig. En charms til mine Pandora armbånd med inskriptionen “Best mom” og lækker chokolade, fik jeg også.
Et gruppebillede i det skønne vejr.
Som sædvanligt vidste jeg ingenting, skulle blot være til rådighed. Turen gik til det nye foodmarked “Reffen” på Refshaleøen. Et super lækkert og hyggeligt sted, med små boder, der serverede mad og is fra mange forskellige lande.
Vi fik de lækreste is hos en af af Thomas venner, der her lancerer et nyt produkt i Danmark.
Original Hawaii Shave Ice. De serverer lækre is.
I en italiensk bod smagte vi polenta med gorgonzola og ristede valnødder, også lækkert.
Et glimt ud over havnen.
Efter vi havde gået og nydt stemningen og udsigten over havnen, var det planen, at vi skulle have været kørt til Dragør og have kaffe og kager. Det bliver en anden gang, for da vi kørte forbi haveforeningen “Vennelyst”, blev vi enige om ar gå en tur derinde. Jeg har i mange år haft lyst til et besøg der, men det er aldrig blevet til noget. Vi købte drikkevarer hos foreningens købmand og så begyndte en spændende og hyggelig gåtur.
Foreningens stolthed. Det er alle havekolonier i Danmark, der ejer huset og står for vedligeholdelsen af det skønne lille hus.Desværre glemte jeg, at tage et billede ude fra, af det fine lille hus. Det er foreningens og alle hjælper med pasningen, da det er et lille museum i dag. Her kan man se, at det i starten kun var nyttehaver, som man ikke måtte overnatte der. Haverne blev oprettet til trængende Københavnere, så de kunne dyrke frugt og grøntsager. Dette hus er så charmerende.
Det er virkelig en oase i København, den blev etableret i 1892 og det ene lille charmerende hus afløste det andet. Der var en super hyggelig stemning og der er sikkert masser af hygge sommeren igennem. Ren kulturhistorie.
Glimt fra haveforeningen.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
Nogle af de vigtigste ting er samværet med vores dejlige familie, gode veninder, gåturene og udflugterne med Torben.
