Kategoriarkiv: Udflugter & rejser

Mors dag

Jeg har altid fået blomster og gaver på Mors dag og været glad for det.

Efter vi har fået en dejlig brasiliansk svigerdatter Renata, er Mors dag blevet en anderledes dag. I hendes hjemland er Mors dag på højde med juleaften og hun forstår overhovedet ikke, at vi ikke gør mere ud af det herhjemme, så det har hun ændret på.

Torben og jeg fik for et stykke tid siden besked på, igen i år at holde dagen fri og vi fik ikke andet at vide, så selvfølgelig var jeg spændt på, hvad de havde fundet ud af.

Vi fik så  at vide, at vi skulle hente begge sønner og svigerdatter og så kørte vi ellers der ud af. Vi startede med, at køre til Christianshavn og Holmen, hvor vi så den gamle Sejerøfærge William Jørgensen, et hyggeligt gensyn, det er mange år siden den sejlede os til og fra Sejerø.

Den gamle Sejerøfærge.

Derefter kørte vi gennem byen til Nyboder, hvor der, hvad jeg intet anede noget om, lå et dejligt lille museum, der fortæller Nyboders historie på bedste vis. Det skal lige nævnes, at min far var ansat i Søværnet og der er flere aner på min mors side, der også var tilknyttet Søværnet, så dens historie har altid interesseret mig.

På museet fik vi en grundig gennemgang af Nyboders historie, af en særdeles kompetent guide og derefter fik vi set en Nyboderlejlighed, som den ville have set ud omkring år 1900. Det var en oplevelse og at der så, på børneværelset var gammelt legetøj, ja så kunne det ikke blive bedre. Dette børneværelse og dets legetøj, vil jeg senere bringe mere om på bloggen www.dukkedroemme.dk

Mange ting blev undersøgt og nogle uniformer blev prøvet. Jeg er sikker på, at Thomas og Michaels morfar, havde nydt at se sine børnebørn i disse.

Glimt fra besøget på museet.

Den smukke Sankt Pauls kirke besøgte vi også og vi var så heldige, at høre et Islandsk kor fortolke “Black Bird” på smukkeste vis.

Den smukke Sankt Pauls kirke.
Det Islandske kor.

Inden vi tog derfra, gik vi en tur hen og så Krokodillegade nr. 5, hvor mine tipoldeforældre boede i en periode.

Krokodillegade nr. 5.

Fyldt med dejlige oplevelser, kørte vi alle hjem til Renata og Thomas, hvor skønne gaver, brasiliansk mad og kaffe med hjemmebagt kage ventede.

En bedre dag kunne jeg ikke ønske mig.

Tusinde tak, alle tre unger for en super dejlig dag.

Bornholm

Vi har i mange år talt om, at tage en tur til Bornholm og for nyligt blev vi enige om, at det måtte være nu. Så vi bestilte en lejlighed gennem Team Bornholm i Allinge med fire overnatninger. Det var en rigtig dejlig lejlighed, med alt vi havde brug for.

Vi sejlede fra Ystad til Rønne og selv om jeg var lidt nervøs for sejlturen, gik den fint. Jeg havde kun været på Bornholm to gange før. En gang med skolen på koloni og som seksten årig på cykeltur med en veninde. så det var halvtreds år siden! Torben havde været der som barn også med sine forældre og så som soldat på en øvelse, så vi var spændte og glædede os.

Opalsøen var et betagende syn.

Vi blev på ingen måder skuffede, det ene smukke sted efter hinanden og dejlige oplevelser, gjorde turen helt fantastisk.

Den lille by Hellig Peder med sin lille todelte fiskerihavn, havde en helt speciel stemning og vi måtte derned et par gange.

Vi var super heldige med vejret, sol hver dag og ingen regn. Det var ikke særligt varmt, men det gjorde ikke noget.

Vores yngste søn Michael, havde set der var noget der hed Byfogedbakken i Svaneke og vi havde fået til opgave, at finde det og få taget et billede. Vi fandt både den og Byfogedvej.

Man spiser godt på Bornholm og vi fik smagt en del fisk, især Svaneke Bryghus havde en  Ørredrillette, der var helt fantastisk lækker.

Lidt af det vi spiste. Båden med fiskebuffeten er Gudhjem Røgeri.

Jeg kunne huske Østerlars smukke Rundkirke fra min tur med skolen og den måtte vi selvfølgelig blandt andre kirker også ind og kigge på.

En meget smuk og stemningsfuld kirke.

Vi skulle selvfølgelig også på museum og da jeg fandt ud af, at Bornholms Kulturhistoriske Museum, havde en samling gammelt legetøj, faldt valget på det. Det var en fin oplevelse. En stor samling bornholmerure, en stue fra Christiansø hvor jeg har aner, geologiske fund m.m. og selvfølgelig omtalte legetøjssamling. Åh, hvor var der mange dejlige ting, specielt et skulderhoved var helt fantastisk og jeg er i gang med, at undersøge mere om dette og så kommer det jeg finder ud af, selvfølgelig på bloggen www.dukkedroemme.dk.

Påklædningsdukker til en kær veninde, som hun ikke havde set før, blev indkøbt. Det museum kan absolut anbefales.

Lidt fra de udstillede effekter på museet.

Jeg tror vi fik set det meste, vi var i hvert fald godt trætte om aftenen. Loppemarkeder og et par genbrugsbutikker blev også besøgt.

I en loppelade med mange dejlige ting, købte jeg disse sjove gamle briller, der nu ligger og pynter sammen med min mormors fine salmebog, fra hendes konfirmation.
Lidt forskellige motiver fra nogle af de steder vi besøgte.

En ekstra, men ikke mindre dejlig oplevelse, var et besøg hos en gammel veninde. Vi havde ikke set hinanden i omkring fyrre år, men det var lige som om, det var i går vi havde været sammen sidst. Det var så hyggeligt at drikke en kop kaffe sammen, af den fine gamle madam blå kaffekande og tale om vores liv og minder. Tak for det Vivi!

I en gammel sang synges der: Bornholm, Bornholm, Bornholm, du den dejligste ferieø……  Det er også en rigtig dejlig ø, men jeg glæder mig nu alligevel til, at komme på Sejerø på mandag, det er i min verden den dejligste ø.

Forår i Marsken

 

Lidt fra en af de store flokke af gæs.

Søndag eftermiddag sad vi lidt trætte og matte, efter vi havde været til guldbryllup dagen før og talte om, at det var nu de store flokke af gæs ankommer til Marsken. Vi har oplevet det før og det er et fantastisk oplevelse.

Vi tjekkede vejrudsigten for de næste par dage og den så rigtig god ud og da der også var et ledigt værelse på vores ynglings hotel i området, var der ingen tvivl, vi måtte af sted.

Vi kørte af sted tidlig mandag morgen og nåede Flensborg ved middagstid og efter en god frokost blev gågaden og dens dejlige butikker besøgt. Den nye forårskollektion var alle vegne, så jeg fik købt sko og bluser, dejligt.

Stemningsbilleder fra hotellet.

Derefter gik turen til Paulsens Landhotel i den lille by Bohmstedt. Efter vi havde booket ind, gik turen de ca. 10 km ud i marsken. Der er en helt egen stemning, uanset på hvilken årstid man kommer der.

De mange vindmøller, fuglene, fårene, havet, himlen, lyset, ja det hele er bare fantastisk.

Der er enormt mange vindmøller i området.

Der var rigtig mange viber, den smukke fugl, jeg holder så meget, den er bare så fin med sin fjertop på hovedet. Så flot at se dem flyvende i deres parringsleg. Der var gæs alle vegne og de store flokke med op til tusinder af dem, så vi også, dog var det ret langt væk, men så dem, det gjorde vi.

En af de smukke viber.
Flere gæs.

Fårene fik jeg en sjov og hyggelig oplevelse med.

Hvem var mon mest nysgerrig, mig eller fårene?
Smukt er der.
Flyvende gæs.

Da solen gik ned, kørte vi tilbage til hotellet og fik en dejlig middag og et godt glas vin. De laver virkelig dejlig mad der..

Efter en god morgenmad kørte vi fra hotellet og så stod den på lidt mere shopping og manicure, inden turen gik hjem igen.

Det har været et par dejlige dage i godt selskab og nu er vi godt parate til foråret.

 

Fra Kongehusets gemmer

Sammen med seks andre kreative piger mødes jeg hver anden torsdag, hvor vi hver især laver det vi har lyst til, strik, syning, decoupage m.m. Det er super hyggeligt og jeg elsker disse torsdage, hvor snakken går og alt mellem himmel og jord bliver vendt. Ind imellem tager vi også på udflugter og spiser en god frokost!

I går mødtes vi kl. 11.00 på Amalienborg Slotsplads, for at se udstillingen “Fra Kongehusets gemmer”. Desværre var vi ikke fuldtallige, Anita havde influenza.

Amalienborg en dejlig januar dag!

Det er en spændende og interessant udstilling og heldigvis var der ikke så mange besøgende ud over os, så det var til at komme til.

Det er svært, at vælge ud af de mange billeder jeg tog, men her kommer nogle af dem.

Opmagasinering af tæpper og diverse linned m.m.!
Udpluk af gamle billeder!
Diverse buster og statuetter!
Kæmpestort skønt maleri. Kunne desværre ikke se hvem det er!
Et smukt udvalg af vifter, var der også. Her en af dem!
De fineste sølvting!
En æske med ødelagt porcelæn!
Gamle kælke og ketsjere!

Da vi var færdige og kom ud på slotspladsen, var der vagtskifte. Det er mange år siden, jeg har overværet det, så det var hyggeligt. Vejret var helt fantastisk, man kom næsten i forårsstemning.

Vagtskifte!

Nu vejret var så dejligt, besluttede vi at gå i Nyhavn og finde et sted og spise frokost. Undervejs kom vi forbi den dejlige legetøjsbutik “Antique Toys”. Desværre var der lukket, men vi fik da kigget godt og grundigt på de dejlige gamle dukker og de andre dejlige ting og sager.

Efter lidt tid blev vi enige om, at spise på restaurant “Nyhavn C”. Det er en meget hyggelig og spændende restaurant. Temaet i udsmykningen er Gamle danske film og Dirch Passer.

Billede på væggen, Dirch Passer som påklædningsdukke, med tøj tegnet af Christel.
Meget stemningsfuld udsmykning!

Vi fik dejlig mad, efterfulgt af en god kop kaffe.

Pigerne samlede i den hyggelige restaurant!, vi manglede desværre Anita!

En af mange dejlige dage, sammen med disse skønne piger.

December…

I vores familie elsker vi alle julen og dens traditioner og vi er så heldige, at vores svigerdatter er lige så vild med den danske jul. Da hun er fra Brasilien, hvor de har helt anderledes traditioner, er dette jo ikke en selvfølge.

Der er mange ting vi gerne vil nå hvert år og en af traditionerne er vores juletur til Lübeck, som vi lige er kommer hjem fra. Et par rigtigt dejlige dage i det skønneste vejr. Vi bor hver gang på det hyggelige Hotel Jensen, lige ned til kanalen, hvor vi har den smukkeste udsigt over Holstein Tor og kanalen.

Tv. Hotel Jensen og th. udsigten fra værelset.
Tv. Hotel Jensen og th. udsigten fra værelset.

Besøg på de smukke julemarkeder er altid hyggelige og et glas glühwein, er jo heller ikke at foragte. Niedereggers smukke hus med cafe og udstilling af marcipan, bliver man aldrig træt af, at besøge.

Masser af stemning.
Masser af stemning på julemarkederne!
Mere stemning!
Mere stemning! Her drak vi en dejlig gluhwein med amareto.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at der blev shoppet godt igennem? Der er så mange dejlige butikker, med et stort udvalg af alt hvad hjertet kan begære.

Vi er kommet i byen i omkring 30 år, så vi kender hver en krog, men der er jo altid noget nyt, der skal kigges på.

Man spiser godt i hotelles restaurant Yachtzimmer!
Man spiser godt i hotelles restaurant Yachtzimmer!

Vi kommer helt sikkert tilbage til næste år!

Blomsterkunstneren Tage Andersens skønne svenske herregård.

I august prøvede vi for første gang en bustur, vi ville se om det var noget for os. Valget faldt på en tur til Sverige med Vitus rejser. hvor vi skulle sejle på Gøtakanalen, se Arns Rige, Skærgården, den berømte porcelænsfabrik Rørstrand og Tage Andersens smukke svenske herregård Gunillaberg i Småland.

Glimt fra nogle af de dejlige indtryk!
Glimt fra nogle af de dejlige indtryk!

Nu 3 måneder senere er det oplevelsen på herregården,der står bedst og smukkest i erindringen. De andre var også både smukke og interessante med hvert deres særpræg.

Vi startede besøget med en meget fin frokost med lokale råvarer, Det var en dejlig oplevelse!

Der er smukt alle vegne. Øverst den rustikke Cage, vi spiste frokosti!
Der er smukt alle vegne. Øverst den rustikke Cage, vi spiste frokost i!

Efter frokosten havde vi tid, til på egen hånd at udforske det fantastiske område, hvor Tage Andersen udfolder sin store kreativitet.

Det er svært, at vælge noget specielt for hele tiden, var der nye synstryk, alle sanser blev virkeligt brugt. f.eks. var alle grisene og hønsene sorte.

I træerne var der hængt smukke malerier op!
I træerne var der hængt smukke malerier op!

Området er meget kuperet og alt er arrangeret med respekt for naturen!

Stemningsbilleder!
Stemningsbilleder!

Gæstetoilettet var meget charmerende, men ret besværligt at holde!

Gæstetoilettet i al sin charme!
Gæstetoilettet i al sin charme!

Der er også åbent i stueetagen på herregården. Første sal er Tage Andersens private bolig!

Processed with MOLDIV
Flere stemningsbilleder!
Det imponerende skakspil!
Det imponerende skakspil!