Så er jeg ved at nå gennem alle adventsgaverne.
To strikkede adventsgaver til den ene. Tre strikkede og en købegave til en anden. Forhåbentligt når jeg fire strikkede gaver til to mere og så en enkelt, der får en før julegave.
Så i alt fjorten strikkede gaver, jeg må i gang tidligere næste år.
Det er rigtigt dejligt, at få ryddet lidt ud i garnlageret, men kommer vist ikke til at løbe tør for garn foreløbig.
I august prøvede vi for første gang en bustur, vi ville se om det var noget for os. Valget faldt på en tur til Sverige med Vitus rejser. hvor vi skulle sejle på Gøtakanalen, se Arns Rige, Skærgården, den berømte porcelænsfabrik Rørstrand og Tage Andersens smukke svenske herregård Gunillaberg i Småland.
Nu 3 måneder senere er det oplevelsen på herregården,der står bedst og smukkest i erindringen. De andre var også både smukke og interessante med hvert deres særpræg.
Vi startede besøget med en meget fin frokost med lokale råvarer, Det var en dejlig oplevelse!
Efter frokosten havde vi tid, til på egen hånd at udforske det fantastiske område, hvor Tage Andersen udfolder sin store kreativitet.
Det er svært, at vælge noget specielt for hele tiden, var der nye synstryk, alle sanser blev virkeligt brugt. f.eks. var alle grisene og hønsene sorte.
Området er meget kuperet og alt er arrangeret med respekt for naturen!
Gæstetoilettet var meget charmerende, men ret besværligt at holde!
Der er også åbent i stueetagen på herregården. Første sal er Tage Andersens private bolig!
Inden min søn og svigerdatter Renata her i sommers, skulle på ferie i Brasilien for, at besøge hendes familie, spurgte Renata om jeg ville strikke en bluse til hendes niece Bia. det ville jeg selvfølgelig og mens den blev strikket tænkte jeg, at det ville være sjovt, at købe en lille kuffert og komme lidt spændende i den.
Blusen blev færdig og imens var jeg blevet forelsket i de skønneste strikkede kaniner fra http://www.littlecottonrabbits.com. Jeg købte et mønster og fik strikket et par pige kaniner til Bia. I kufferten kom også nogle Pixiebøger og en påklædningsdukke. Så var den klar til den lange tur til Brasilien.
Men nu måtte jeg jo også selv eje en og opskriften til en drenge kanin blev købt. Den blev super dejlig, men insisterede på, at den ikke ville bo her, men hos en veninde i Kruså. Sådan blev det så!
En lille kikkasse og nogle havemøbler jeg ikke kunne finde anvendelse for, endte ud i et lille hyggeprojekt.
En fin lille bakke og de fransk inspirerede ting blev købt på nettet, korkfliserne hos Søstrene Grene. De andre ting havde jeg liggende.
Stolene fik nyt betræk, jeg kopierede et sødt motiv med lavendler, printede det ud og strøg på stof. Bordpladen af glas var grim, så også her brugte jeg nettet og fandt noget marmor, som blev printet på karton. En fransk plakat blev ned kopieret og printet ud også.
Jeg er ganske tilfreds og skal nu finde ud af, om det er en gammel kone eller en ung kvinde, der skal have en lille pause på cafeen!
d. 4. maj 2016 startede jeg på et sjovt strikketøj. Jeg havde på Facebook set ideen og syntes det er et hyggeligt og sjovt strikkeprojekt.
Jeg lavede et temperaturskema, med 5 graders interval. Købte Blackhill højlandsuld hos www.garnudsalg.dk og gik i gang. Jeg slog 365 masker op, en for hver dag i året, på pinde nr. 3½.
Jeg tjekker datoen på DMI Borgervejr i Herlev kl. 13.00 hver dag. Det er jo ikke altid jeg lige har mulighed for, at strikke på det, så jeg skriver temperaturen i min kalender.
Da jeg strikker et til hver af mine drenge, strikker jeg to. Det er sjovt at se det skride frem.
© for tekst og billeder Lene Byfoged
På bloggen www.dukkedroemme.dk har jeg tidligere bragt dette indlæg.
Det hele startede med, at jeg så et gammelt postkort, som var lavet i forbindelse med Børnehjælpsdagen i 1906. Der står Sejerø forneden, sammen med “danske Nationaldragter”. Dragten fra Sejerø, er blot en af de mange dragter, der var afbilledet på disse postkort. Jeg har bl.a. set et postkort med en kvinde i Amagerdragt og en i Islandsk dragt.
Efter hvad jeg fandt ud ad, skulle fotografen Peter Elfelt have lavet en stumfilm i tilknytning til disse postkort.
Da vi i mange år har haft sommerhus på øen, syntes jeg det kunne være sjovt, at lave en dragt til en af mine dukker.
Det skulle tage rigtig lang tid, at få så mange oplysninger, at jeg kunne gå i gang med at sy dragten!
Jeg startede med et besøg i øens Kulturhus, der har et museum tilknyttet med diverse effekter fra Sejerø. Det var meget småt, hvad de havde af beklædningsgenstande og de mente bestemt ikke, at der nogensinde havde været en dragt specielt fra øen.
Jeg begyndte at banke på, hos nogle af de ældre og alle var søde og hjælpsomme. Nogle havde lidt liggende i skuffer og skabe, andre havde noget billedmateriale.
Et par fortalte mig, at de havde været på Læsø og på deres lokale museum var der et maleri, med folk fra danske øer i egnsdragter og også en fra Sejerø. Jeg skrev til museet og fik en kopi af billedet.
Så langt så godt, men jeg havde stadigvæk ikke oplysninger nok og kontaktede Nationalmuseet, der også var meget hjælpsomme. De fortalte, at der findes en bog fra 1926 af J. S. Møller. Han var læge og via hans besøg i hjemmene, fik han samlet en masse materiale om tidens klædedragter, både dem fra denne tid, men også fra tiden før. Jeg fik købt bogen antikvarisk. Det er en meget spændende bog, der har lidt billeder og beskrivelser af tøjet på Sejerø.
Det var J. S. Møller der grundlagde Kalundborg Museum.
Jeg kontaktede herefter Kalundborg Museum og fik lov til, at komme op i deres magasiner for at se og røre ved de dragter og diverse tilbehør, de havde liggende. Det var her jeg fik de sidste ting på plads, så jeg kunne komme i gang med at finde stoffer, bånd m.m.
Inderst inde har hun en hvid særk af bomuld med røde broderede initialer (ifølge overtroen broderede man med rødt, for at holde dårligdomme og onde ånder væk), to underskørter, et ternet og et stribet (man brugte ikke underbenklæder på denne tid), et overskørt, hvor kanten forneden er et velourbånd, skal illustrere svinehår (stoffet er købt via en folkedanserforening). En bul med påsyede strikkede ærmer, som er lig et mønster, der har været strikket på øen, et tørklæde/sjal, en hue med korsklæde og broderet bagstykke, forklæde, strømper og sko med metalspænder.
Da alt er syet i hånden, har det taget sin tid, men det har absolut været det værd!
På Sejerø har kvinderne strikket trøjer til deres mænd, i lighed med kvinderne fra Shetlandsøerne, i netop det mønster, der blev brugt på øen På denne måde kunne man identificere en druknet fisker fra Sejerø.
Så selvfølgelig er hun i gang med at strikke en trøje til sin mand, eller måske søn. Mønstret er taget fra en gammel mandstrøje, der er på Kalundborg Museum.
Det var et meget spændende og interessant projekt, hvor jeg er blevet meget klogere på Sejerøs traditioner. Jeg mødte en masse hjælpsomhed og fik kontakt til nogle søde mennesker, som jeg sikkert aldrig ville have fået kontakt til ellers.
Dukken er en Armand Marseille 370 fra ca 1920-30, med hoved af bisque, arme og ben af celloluid og stofkrop. Den er 56 cm høj.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det hvide forklæde kun blev brugt om søndagen og på andre helligdage og her strikkede man ikke.
Jeg havde nogle møbler i overskud og gik med tanken om et nyt hus. Den hurtigste vej til at finde et syntes jeg, er at gå på Ebay.de. Hvilket jeg gjorde og faldt for et meget simpelt hus, der skal gøres en del ved, men ikke for meget, da det skal stå så oprindeligt som muligt.
Det var vigtigt for mig, at finde et hus med et stort køkken, da jeg har en del køkkenmøbler m.m.
Møbler til stuen fandt jeg også på Ebay.de. De er fra omkring 1910 og formegentligt fra firmaet Eppendorfer & Nacke. De er sikkert tidligere end selve dukkestuen, men det gør ikke noget, familien har nok arvet dem fra forældrene. Mon ikke selve huset er fra omkring 1930érne?
Så nu skal der købes en tapetbort og gardinstænger til stuen, lister til vinduerne og døren samt nogle hylder til køkkenet og så i gang.
Vi kører dagligt en øtur, når vi er på øen. Det tager ca. 45 minutter uden stop, men der er jo altid noget vi lige skal se på, eller nogen vi skal have en lille snak med, så det kan sagtens tage længere tid.
Ingen ture ligner hinanden, lyset skifter fra dag til dag og den ene dag er der havblik, den næste dag viser havet tænder.
I denne tid er der masser af fugle på træk, altid en smukt og larmende oplevelse.
Det er jo ikke kun hygge og afslapning, der skal også laves noget. Efter fældning af 4 store fyrretræer, skal der køres en del gange til grenpladsen.
Alle årstider er smukke og måske især efteråret, med alle dets flotte farver.
