Som barn og ung boede jeg på Amager og jeg har aldrig besøgt Amagermuseet, så da jeg læste, at der var en rigtig god juleudstilling på museet, blev vi enige om at nu skulle det være.
Vi blev bestemt ikke skuffede, hele museet emmede af jul og hygge, og der duftede dejligt af gløgg, så julestemningen var der straks.
Deres dragtafdeling er jeg imponeret af. Den kan sagtens måle sig med Fanøs, som er fantastisk informativ og interessant. At der også var antikke dukker i Amagerdragter, var en ekstra dejlig oplevelse.
Jeg er sikker på at rosenhaven er smuk om sommeren, så vi må tilbage til sommer og opleve den.
Et dejligt museum, som absolut kan anbefales.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.