Som man kan læse i indlægget At stykke en dukke sammen, havde jeg et china hoved i overskud og jeg fik lyst til at lave en dukke i fanødragt. Den har været nogle år undervejs. Både fordi andre projekter kom i vejen, men også fordi, det har været lidt svært, at finde de rigtig ting til dragten.
Som det ses, ikke det perfekte hoved til en fanøpige, men sød er hun.
Jeg fik købt glaserede arme og ben, syet en krop og brugt det hoved, jeg havde købt i USA. Hovedet er fra det tyske firma Dressel, Kister & Co.
i dag kan man jo finde alt, hvad man skal bruge af oplysninger på nettet og hjemmesiden www.mitfanoe.dk, var til en stor hjælp. Her fandt jeg alle de oplysninger jeg havde brug for til, at komme i gang med dragten.
Et gammelt postkort fra Fanø.
Da jeg gerne ville have dragten så tæt på den oprindelige, som muligt, fik jeg en ravsliber i Nordjylland, til at lave 12 fine ravknapper på 0,5 cm i omkreds. De er simpelthen så smukke. Tørklæderne havde jeg problemer med, det var svært, at finde det rigtige stof. Men efter lang tids research, fandt jeg en pakke med tolv herrelommetørklæder i fire forskellige farvesammensætninger i en pakke via Ebay.de, hos en konfektionsfabrik i Skotland.
Det inderste skørt.
Det yderste skørt er grønt.
Det smukke bæltespænde, er to antikke sølvknapper, der er lavet til en broche. Den fandt jeg på Facebook. Strømperne er syet af et par sorte Sloggitrusser, stof og bånd er købt eller var noget, jeg havde liggende. Så nu mangler jeg blot at finde, et par træsko jeg kan male sorte og sætte et “sølvspænde” på.
Bæltespændet ses her.
De smukke ravknapper fra ravsliberen i Nordjylland.
Så jeg kom vidt omkring i mine søgninger, for at få dragten så original, som muligt. Men det er altid spændende at reaserche og man bliver altid lidt klogere.
Jeg er ikke tilfreds med tørklædet, men jeg var ikke opmærksom på, at det ikke var så smart, at vælge et hoved, med så fyldig en frisure. Jeg har heldigvis en anden antik chinadukke i fanødragt, med fyldig frisure og her sidder tørklædet heller ikke perfekt, så det trøster jeg mig med.
Den anden fanødukke med fyldigt hår.
Jeg håber I syntes min fanødukke trods alt, er blevet rimelig fin.
Jeg er betaget af de gamle egnsdragter og i denne tid er der på Mothsgården i Søllerød en lille, men dog fin og spændende udstilling med egnsdragter fra Danmark.
Jeg tog derud, selvfølgelig for at se de smukke dragter, men jeg håbede, at jeg kunne finde ud af lidt mere om egnsdragten fra Sejerø.
Denne dragt kunne godt minde lidt om dragten fra Sejerø.
Den fine broderede hue hører til dragten på ovenstående billede.
Alle dragterne er syet i halv størrelse og det hele er syet i hånden. Et imponerende arbejde.
Det er Esther Grølsted, der har syet dragterne. Hun har en fortid som museums- og dragtkonsulent på Nationalmuseet gennem 46 år.
Nogle af de vævede stoffer.
Ud over de udstillede modeller, er der også fine Tønderkniplinger, huer, smykker, malerier og meget mere.
Eksempler på huer med de smukkeste broderier.
Et af arkene med egnsdragter.
Det var en dejlig oplevelse og Mothsgården er et hyggeligt lille museum. Men hvor er det trist, når man kommer og ser en dejlig udstilling, at der ikke er nogen, der ved noget som helst om de udstillede ting. Det samme oplevede jeg på Dragtmuseet på Fanø. Her kunne jeg heller ikke få nogen som helst oplysningen af nogen art.
Dukke i egnsdragt fra Ringe på Sydfyn. Den er syet i 1904.
Det hele startede med, at jeg så et gammelt postkort, som var lavet i forbindelse med Børnehjælpsdagen i 1906. Der står Sejerø forneden, sammen med “danske Nationaldragter”. Dragten fra Sejerø, er blot en af de mange dragter, der var afbilledet på disse postkort. Jeg har bl.a. set et postkort med en kvinde i Amagerdragt og en i Islandsk dragt.
Tv. postkortet fra Børnehjælpsdagen i 1906 og th. udsnit af maleriet på Læsø.
Efter hvad jeg fandt ud ad, skulle fotografen Peter Elfelt have lavet en stumfilm i tilknytning til disse postkort.
Da vi i mange år har haft sommerhus på øen, syntes jeg det kunne være sjovt, at lave en dragt til en af mine dukker.
Det skulle tage rigtig lang tid, at få så mange oplysninger, at jeg kunne gå i gang med at sy dragten!
Jeg startede med et besøg i øens Kulturhus, der har et museum tilknyttet med diverse effekter fra Sejerø. Det var meget småt, hvad de havde af beklædningsgenstande og de mente bestemt ikke, at der nogensinde havde været en dragt specielt fra øen.
Jeg begyndte at banke på, hos nogle af de ældre og alle var søde og hjælpsomme. Nogle havde lidt liggende i skuffer og skabe, andre havde noget billedmateriale.
Et par fortalte mig, at de havde været på Læsø og på deres lokale museum var der et maleri, med folk fra danske øer i egnsdragter og også en fra Sejerø. Jeg skrev til museet og fik en kopi af billedet.
Så langt så godt, men jeg havde stadigvæk ikke oplysninger nok og kontaktede Nationalmuseet, der også var meget hjælpsomme. De fortalte, at der findes en bog fra 1926 af J. S. Møller. Han var læge og via hans besøg i hjemmene, fik han samlet en masse materiale om tidens klædedragter, både dem fra denne tid, men også fra tiden før. Jeg fik købt bogen antikvarisk. Det er en meget spændende bog, der har lidt billeder og beskrivelser af tøjet på Sejerø.
Det var J. S. Møller der grundlagde Kalundborg Museum.
Jeg kontaktede herefter Kalundborg Museum og fik lov til, at komme op i deres magasiner for at se og røre ved de dragter og diverse tilbehør, de havde liggende. Det var her jeg fik de sidste ting på plads, så jeg kunne komme i gang med at finde stoffer, bånd m.m.
Nogle af de beklædningsgenstande jeg fik lov til at se og røre ved, både hos private og på Kalundborg Museum.
Inderst inde har hun en hvid særk af bomuld med røde broderede initialer (ifølge overtroen broderede man med rødt, for at holde dårligdomme og onde ånder væk), to underskørter, et ternet og et stribet (man brugte ikke underbenklæder på denne tid), et overskørt, hvor kanten forneden er et velourbånd, skal illustrere svinehår (stoffet er købt via en folkedanserforening). En bul med påsyede strikkede ærmer, som er lig et mønster, der har været strikket på øen, et tørklæde/sjal, en hue med korsklæde og broderet bagstykke, forklæde, strømper og sko med metalspænder.
Da alt er syet i hånden, har det taget sin tid, men det har absolut været det værd!
Øverst tv. den fine kyse der befinder sig i Kalundborgs Museums magasiner og th. den jeg har syet. Nederst en mandstrøje i Sejerømønstret. Den befinder sig også på Kalundborg Museum.
På Sejerø har kvinderne strikket trøjer til deres mænd, i lighed med kvinderne fra Shetlandsøerne, i netop det mønster, der blev brugt på øen På denne måde kunne man identificere en druknet fisker fra Sejerø.
Så selvfølgelig er hun i gang med at strikke en trøje til sin mand, eller måske søn. Mønstret er taget fra en gammel mandstrøje, der er på Kalundborg Museum.
Det var et meget spændende og interessant projekt, hvor jeg er blevet meget klogere på Sejerøs traditioner. Jeg mødte en masse hjælpsomhed og fik kontakt til nogle søde mennesker, som jeg sikkert aldrig ville have fået kontakt til ellers.
Dukken er en Armand Marseille 370 fra ca 1920-30, med hoved af bisque, arme og ben af celloluid og stofkrop. Den er 56 cm høj.
Her er hun så, i gang med at strikke en trøje i det originale mønster fra Sejerø.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det hvide forklæde kun blev brugt om søndagen og på andre helligdage og her strikkede man ikke.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
