Tag-arkiv: Katrinetorp

Miniatureudstilling på Katrinetorp

En dejlig sommerdag i starten af juli tog vi en tur til Malmø, for blandt andet at besøge det skønne Katrinetorp, lidt uden for Malmø.

Turen over Øresundsbroen elsker jeg, syntes det er så smukt, at køre over broer.

Katrinetorp er et super dejligt sted, en gammel herregård, der nu danner rammerne om mange skønne arrangementer. Det tager kun ca. 40 minutter at køre derover for os, så det er en lille hyggetur.

Vi har besøgt stedet gennem flere år, både til deres smukke julemarked, deres antik- og loppemarked eller andre interessante udstillinger i årets løb.

Der er i år blandt andre udstillinger, også pelargonieudstilling, en anden af mine interesser, så det var et ekstra plus.

Vi startede med en lækker sildemad, helt i ånd med den inflammatoriske kost, jeg prøver at holde mig til. Deres gårdhave er så smuk og i år pyntede pelargonierne også der.

Glimt fra den smukke gårdhave.
Den lækre sildemad.

Udstillingen med dukkehuse, var så fin. Der var smukke antikke huse, med de fineste møbler og dukker, nye huse, hvor dygtige og kreative folk, havde lavet de skønneste ting.

Dukkehus lavet i 1885.
Et orangeri med et brudepar.
Et fint fransk atelier.
Et meget skab med fine almuestuer. Det er nylavet og simpelthen så fint og smukt.
Bondehus med stråtag, så nøjagtigt udført.

Ovenstående billeder, er blot et lille udsnit, fra udstillingen, som jeg nød i fulde drag.

Jeg blev så inspireret, at jeg på vejen hjem bestemte mig for, at lave et atelier, men som man siger, så har man et standpunkt, til man tager et andet og jeg er nu gået i gang, med en kikkasse, hvor jeg laver en fri fortolkning af en Fanøstue.

Jeg har ellers ikke plads og havde lovet mig selv, ikke at lave flere miniatureting. Men hyggeligt er det jo.

Efter turen kørte vi en tur til indkøbscentret Mobilia, hvor vi udnyttede, den lave kurs på svenske kroner og shoppede lidt.