Tag-arkiv: Nipsenåle

Sydimsen, der fik nyt liv.

Jeg er i gang, med den store oprydning, i alle mine ting og sager. Det er utroligt, hvad man får samlet gennem tiden.
Jeg er nået til sytingene og faldt over denne sydims, jeg kender ikke det rigtige navn. Den stod bare og samlede støv, men jeg nænnede ikke rigtigt, at smide den ud.

Den kedelige og støvede sydims.

I mit skab med nipsenåle, havde jeg en lille samling Pjerrot halvdukker, som jeg holder meget af, men de kom ikke rigtigt til deres ret, sammen alle de andre i skabet.
Jeg havde på Pinterest set, samme sydims med blonder på trådspolerne og startede ud med denne ide. Jeg syntes, det blev lidt kedeligt, at se på og pludselig kom ideen, at prøve at sætte en af Pjerroterne på. Det blev så fint og med alle fire på, syntes jeg nu, at den er så sød og sjov. Og mine Pjerroter er nu fremme og bliver beundret, som de bør.

Det fine orange fløjlsbånd, er klippet af et bælte som jeg fik for mange år siden, af min venindes mor. Hun var født i 1918 og fortalte, at det var fra hendes ungdom. Så dejligt, at tingene bliver brugt.

På den sidder også en fin lille sysaks, jeg købte i Paris for mange år siden og min farmors fingerbøl.

Så nu er sydimsen kommet til værdighed og er fyldt med minder.

Den færdige sydims. Virkelig en forandring til det bedre.