Det er nogle år siden vi har besøgt museet på Sejerø, men i går havde vi gæster og de ville gerne se den gamle købmandshandel og de gamle fine stuer.
Det lignede selvfølgelig sig selv, men nogle nyanskaffelser fandt jeg da. Den fineste antikke Milliniere dukke stod i en montre på første sal, sammen med alle de andre ting og sager fra Sejerøs historie.
Jeg fik taget nogle billeder af hende i montren, men i dag kørte vi ned på museet igen og fik lov til at få hende ud, så vi fik nogle bedre billeder.
Er hun ikke fin? Mærket af tidens tand, men alligevel flot bevaret når man tænker på, at hun er omkring 180 år gammel.
Dukken er tysk, med ben og arme af træ, hoved af papmache og hvis hun er, som de dukker af samme slags jeg har set billede af, har hun skindkrop. Tøjet er det originale. Hun er ca 25 cm høj.
Jeg ved ikke ret meget om denne slags dukker, så dejligt med hjælp fra eksperten Birgit Muusmann
Det eneste man ved om dukken er, at den blev givet til en lille pige på Sejerbygård på Sejerø i 1850 .
Dukkens frisure fortæller om dens alder og den dygtige og erfarne dukkeekspert Birgit Muusmann fra Antique Toys And Dolls i København , fortæller at denne er fra omkring 1840,erne og det passer jo fint med, at den blev givet væk i 1850. Frisuren er lige som dem på de tidlige KPM chinadukker, fortæller Birgit.Her ses de smukke slanke træarme.Og her kan man se lidt af træfødderne.Jeg tænker at tøjer er originalt, dog har en lille pige nok på et eller andet tidspunkt, lavet den lille halskæde og givet dukken den.
Kunne dukken tale, ville vi vide meget mere om den, men vi må nøjes med at nyde den.
Udover dukken var der også et sæt dukkemøbler, jeg ikke havde set før. Et fint sæt fængselslegetøj. Dejligt at se et helt sæt samlet.
Fængselslegetøj. En fin udstilling af gamle reklameskilte og Richs Samlealbummer.
Hæftet med opslysninger og skulpturerne og de fortællinger, man kan høre.
Der er opsat ni skulpturer forskellige steder på Sejerø og ved hver skulptur kan man via QR scanner, høre tre forskellige historier hvert sted. En om øens historie, en om øens natur og et hørespil for børn “På Sporet af Bakkefolket”. Historien foregår selvfølgelig på øen og fortæller om de små mennesker, øens beboere gennem tiderne har ment, boede i de mange bakker på Sejerø. De gamle sagn om bl. a. kirkeklokken, der blev stjålet af svenskerne og Kongshøjmanden bliver spændende fortalt.
Her nedenunder nogle af de smukke skulpturer:
Legende børn foran skolen.
Heksen ude ved Revet.
På pladsen foran kirken.
Foran det lille sorte hus på havnen.
Det er Søren Brynjolf der har skåret de smukke figurer og Stine Elmbæk Jacobsen, der har skrevet og produceret lydfortællingerne.
Stine Elmbæk Jacobsen præsenterer projektet til årets sommerfest.
Maj viste sig fra sin smukkeste side, varmerekord og vist nok 18 sommerdage. Det kan vi ikke klage over.
Små glimt fra haven i maj.
Som man kan læse i et tidligere indlæg, var vi på en dejlig rejse langs eventyrruten i Tyskland og Mors dag var bare den bedste!
Sejerø har vi nydt, der er også smukt om foråret med de gule rapsmarker, hybenroser, ja alt er så dejligt nu.
En af de smukke rapsmarker på Sejerø.
Vores æggeleverandører på Sejerø lever et dejligt liv.
Aftenstemning på stranden.
Indlægget i Familie Journalen kom også. 1 1/2 times interview, blev til nedenstående. Men hyggeligt var det da.
Nogle af de vigtigste ting er samværet med vores dejlige familie, gode veninder, gåturene og udflugterne med Torben.
Endnu et besøg på Frilandsmuseet. Der sker altid noget derude. Her forberedes Pinsefrokosten.
En rigtig dejlig oplevelse var et besøg hos en skøn kvinde for at se hendes fantastiske samling af dukker og miniature. Anne-Dorthes samling af Madam Blå kan ikke beskrives godt nok, den er unik. Anne-Dorthe forstår at sætte det op på den sødeste og charmerende måde. Det var en rigtig dejlig dag i selskab med andre samlere og især blev jeg glædelig overrasket over at Maria, en anden samler, kom helt fra Herning for at deltage.
Da jeg ikke tager billeder hos private, har jeg ingen billeder fra denne dag, men på http://www.dukkedroemme.dk, kan man se billeder og læse Anne-Dorthes interesante fortælling om det. Søg på “Mit store Madam Blå køkken”.
I ørene på mine gåture og i hængekøjen lige nu.
Afslapning i hængekøjen. Sidste år var det ikke vejr til at bruge den. I år er der slappet af i den.
I Sejerø Kulturhus er der tradition for fernisering af forårets malerudstilling. Alle de udstillede ting er lavet af lokale amatører og selvfølgelig måtte vi lige ned og kigge.
Det er en meget fin og varierende udstilling, som forhåbentligt får mange besøgende.
Især Birgit Pettersons smukke malerier var jeg betaget af. Birgit fortalte, at hun hvert år tager på ferie sammen med en gruppe malerveninder. I år var turen gået til Sydspanien og her var hun blevet begejstret for arabiske mønstre, som har inspireret hende til de billeder, hun har med på udstillingen.
Birgit Pettersons Blishøne med kyllinger. Her ses inspirationen fra de marokkanske mønstre tydeligt. Et rigtigt dejligt billede..
Sejerø Fyr med stjerner, så skønt. Også Birgit Pettersons.l
Elsebeth Hasselby maler de sødeste motiver på drivtømmer. De tiltrak min opmærksomhed, nok fordi jeg selv elsker at lave decoupage på drivtømmer. Der er en fin harmoni mellem det enkelte stykke drivtømmer og de motiver hun har valgt.
Et par fine blåmejser på lækkert træ. Elsebeth Hasselby.
Så fint, en lille rødhals ved et birketræ. Også af Elsebeth Hasselby.
Marts begyndte og endte koldt. En lang måned, hvor kun enkelte dage viste sig fra sin pæne side med solskin. I skrivende stund, er det hundekoldt og overskyet.
Marts startede med sne, masser af sne. Smukt er det, men vi trænger vist alle til sol og højere temparaturer.
En af de dage med sol i marts, her på Sejerø.
Vores dejlige niece Simone skal nedkomme, med sit første barn til maj og i den forbindelse er jeg inviteret til Babyshower på Fyn. Det har jeg ikke prøvet før, men mon ikke det bliver hyggeligt? Jeg er så i gang med at strikke babytøj. Det er hyggeligt, men lidt udfordrende. Jeg mener selv, jeg er en garvet strikker, men det har drillet temmeligt meget. Nu skal de ufærdige projekter gøres færdige, så de kan medbringes på dagen.
Mon ikke det vækker glæde hos den vordende mor, når der er færdigt og vasket? Det håber jeg.
En ny fælles interesse, har vi brugt en del tid på. Jeg holder meget af grønt presset glas og har en lille samling. I den er der en lille kande, som sælger fortalte, var uranglas. Jeg gik ikke særligt neget op i det, men da Torben en lyste på den med sin UV lygte og den lyste smukt op, vakte det vores nysgerrighed og vi begyndte at undersøge det, lånte bøger på biblioteket, googlede og besøgte Kastrup Glasværks fine udstilling på Kastrupggård. På loppemarkeder har vi fundet nogle fine ting, bl.a. fra Fyens Glasværk. En ny og spændende interesse, som vi glæder os til at lære mere om.
Glimt fra udstillingen om Kastrup Glasværk.
Vores lille samling uranglas, med og uden UV lys.
Påsken er i fuld gang og i alle de år vi har haft sommerhus på Sejerø, har vi altid tilbragt den derovre, men i år syntes vi at vejret bestemt ikke var til det. Det er ellers altid hyggeligt. Bl.a. trilles der æg ved fyret søndag eftermiddag. Skærtorsdag havde vi de unge til påskemiddag og her faldt talen jo helt naturlig på Sejerø, da de jo hele deres barndom har været derovre i påsken. Vi talte om vi var så heldige, at tårnfalkene igen i år ville få unger i redekassen hos os. Yngstesønnen foreslog, at vi fredag tog en endagstur derover og tjekkede, hvilket vi gjorde. Igen var vi heldige med vejret, solen skinnede og ikke en vind rørte sig. Da vi var derovre i sidste uge var der ingen spor af tårnfalkene, men nu var de der, begge to. I fuld gang med redebygningen. Hvor er vi heldige. Vi glæder os til endnu en sæson med tårnfalkeungerne. En oplevelse der er helt fantastisk.
Iikke særligt godt billede, men så dejligt at se tårnfalkene var der.
Ramsløgene var så langt fremme, så jeg kunne plukke en lille portion og i dag er sæsonens første ramsløgspesto lavet. En lækkerbidsken.
I dag har vi været på Frilandsmuseet i Lyngby. Et af ynglingsstederne at besøge. I påsken blev der på den store gård lavet påskemad som i gamle dage og et par kvinder viste lidt strik m.m. frem.
Glimt fra Frilandsmuseet.
Nu er der gået knap 3 måneder siden jeg var hos lægen og fik konstanteret for højt blodtryk. Vi aftalte at jeg fik 3 måneder til selv at få det ned på de normale tal, ellers skulle jeg medicineres. I disse dage tager jeg mit blodtryk, da jeg skal til læge på tirsdag og Yes, det er helt normalt. Det er super dejlig, så mine daglige gåture har virkeligt hjulpet. At jeg også har jeg tabt mig er en yderligere gevinst, så de daglige ture er nu blevet fast rutine. At jeg så samtidig får hørt nogle gode bøger, er så bare dejligt.
I tirsdags viste vejret sig fra sin fineste side og vi tog en tur til Sejerø for at se til sommerhuset og tjekke at alt var i orden efter vinteren.
Det er altid hyggeligt, når vi ankommer til Havnsø og færgen. Der er altid nogen vi kender og som vi får en god snak med. Denne gang var ingen undtagelse. Nyheder fra øen er altid spændende og vi hørte om planer, som vi virkeligt håber bliver til noget. Det har øen brug for, så vi krydser fingre.
Alt var i den skønneste orden i sommerhuset og på grunden, heldigvis. Vi kiggede efter tårnfalkene, men desværre ingen tegn på, at de vil få unger i redekassen i år igen. Vi håber de dukker op. Ramsløgene var ved at titte frem og vi glæder os til ramsløgspesto.
Efter en kop kaffe på terrassen kørte vi en øtur og gik en tur. En af ynglingsruterne derovre, er ude ved Mastrup over Lindehoved og retur på den anden side af en øen. En meget smuk tur, hvor naturen er meget varierende.
Æg skulle vi også hente, det er de dejligste æg fra høns, der lever et godt liv.
Ruten vi gik på sydspidsen er på 3,12 km, så det daglige mål på 5 km, blev det ikke til.
Dette indlæg har været længe undervejs, da jeg har forsøgt at finde lidt baggrundshistorie om nogle af tingene. Det har ikke været muligt for ret meget, da oprindelsen af souvenirs er meget forskellig. Vi besøgte Souvenirmuseet på Langeland i sommers, men det gjorde blot forvirringen større, så her bliver det blot billeder af de forskellige ting, med de oplysninger jeg har om dem.
Der er solgt meget på øen gennem tiden, så det kan selvfølgelig, kun blive et udpluk af disse.
Den lille kanin /hare, fundet i en genbrugsbutik på Amager.
Min interesse for de forskellige souvenirs der er solgt på Sejerø, startede for nogle år siden, da vores søn Michael begyndte at samle på dem. Han har købt lidt ind i mellem hos Ruth og Signe i deres butik og da min veninde kom med en kanin/hare hun havde fundet i en genbrugsbutik på Amager, blev det lidt sjovt!
Om man kan tidsætte dem på den måde Sejerø er stavet på, måske?
Måske husflidsarbejde på Sejerø? Der har også hængt nogle i museets vinduer. Eksempel på kop og kagetallerken. Sikkert af nyere dato. Er malet på Sejerø. Også malet på Sejerø, købt i Ø Butikken og malet af Grethe der var hos Birte Due. Sukkerske.
Ovenstående billeder er af Michaels lille samling.
Ruth Østervang Andersen har været til en stor hjælp, hun har fotograferet sine egne Sejerø souvenirs og har også taget billeder rundt omkring hos folk på Sejerø.
Ruth fortæller, at da de som børn f.eks. skulle til børnefødselsdag, var der ikke andre at købe gaver hos end købmanden og her blev det ofte de søde og fine porcelænsfigurer m.m. der blev købt og foræret væk.
Nedenstående billeder, er alle taget af Ruth.
Et kæmpestort tak til Ruth for hendes fantastiske hjælp.
Fin platte. Bordskåner, også malet på Sejerø. Måske en fødselsdagsgave en gang? Kat. Skøn elefant, svært at forbinde den med Sejerø. Lille lampe. Måske en svale? På venstre vinge står der Sejerø. Urtepotter. Eksotisk skohorn, lavet i Frankrig og der står Sejrø på. Mokkakop. Endnu en hund. Flaskepost, måske købt hos Frk. Petersen eller Ø Butikken. Teske, det kan være lidt svært at se der står Sejerø. Nok ikke en fugl, der har været på Sejerø. Endnu en kop. Magneter. Solgt hos Tynebjerg Mohair. Oplukkere. Skib, lavet i HongKong. Lille platte. Etui til tændstikker med Runden på. Købt i Æslernes Hus i Nordby, hvor der engang boede en kunstner. Vin og portvinsglas, lavet til sommerhusene i Mastrup. Vase. Endnu en platte. Sparebøsser. Endnu en sparebøsse. Der har været en del kopper. Denne er lavet i Japan.
Smykkeskrin.
Så er der jo også det service som Knud Mogens Christensen fik fremstillet til de sommerhuse, han byggede i Mastrup. Som sådan ikke souvenirs, men det fortæller jo også om en epoke i Sejerøs historie. På et af billederne, vin og portvinsglas hertil.
Smukt keramik, billedet driller, kruset er lige så mørkt som saltkarrene. Oprindelsen kender jeg ikke.
d. 22. september 2021.
Efter Ruth Østervang Andersen henviste til dette indlæg, i Facebookgruppen “Gamle billeder fra Sejerø”, er der kommet nye eksempler på fine souvenirs fra Sejerø.
Jeg har fået nedenstående billeder af nogle souvenirs, jeg ikke har set før. Thomas Nilsson er den heldige ejer og har givet tilladelse til at bringe dem her på bloggen. Tusinde tak Thomas.
de er da super søde. Foto: Thomas Nilsson.
Foto: Thomas Nilsson.Foto: Thomas Nilsson.Ovenstående viser et virkeligt elsket motiv fra Sejerø, Det smukke fyr. Foto: Thomas Nilsson.Skohorn med Sejerø fyr. Foto: Thomas Nilsson.
Vores er et meget stort ord, men vi føler alligevel, at det lidt er vores tårnfalke. Her i eftersommeren når vi har set tårnfalke på Sejerø, siger vi “mon det er en af vores”. Det har været en fantastisk oplevelse, at følge dem og jeg vil her vise og fortælle lidt om den oplevelse.
Sidste efterår 2016 havde vi en forstmand ovre for at fælde og beskære træer og jeg kom i tanke om den rovfuglekasse der stod i cykelskuret, som Torben havde fået i fødselsdagsgave 3-4 år forinden. Så jeg spurgte om ikke han var sød, at sætte den op, da vi jo ikke kan komme så langt op. Den skal sidde 8-10 m oppe. Selvfølgelig ville han sætte den op og vi håbede så, at vi i løbet af nogle år, ville være så heldige, at der kom tårnfalke, der ville bruge den.
Det er en flot fugl.
Stor var vores glæde, da vi i starten af maj, opdagede en tårnfalkehan komme flyvende med mad til sin mage, der lå i kassen. Det var så stort!
Lækker mad til fruen.
Et firben, dem havde jeg ikke set på øen i mere end 25 år.
Ud efter mere mad.
Så gik vi spændt og ventede på om der kom unger og i givet fald, hvor mange og stor var glæden, da de første hoveder dukkede frem.
Der var tre…
Der var fire…
Der var fem…
Det var sjovt at følge dem og desværre måtte vi jo hjem ind imellem og så glædede vi os til, at komme tilbage og se hvor store de var blevet.
Dejligt der er tag på kassen.
Vi var så heldige, at vi så de fire af ungerne flyve fra kassen, de tre af dem gik det fint, men den fjerde drattede ned og vi troede den ikke havde overlevet, men næste gang vi kom, var der igen fem unger i kassen.
Her dratter den ene unge ned.
Det har også været så sjovt, at følge dem efter de fløj fra kassen. Den første uges tid, blev de i træerne omkring kassen, men med tiden blev de modigere og de næste tre – fire uger blev de væk i længere tid af gangen, men kom dog hjem og overnattede i kassen.
Hygge på vores pavillon.
Også vores fuglestang blev taget i brug.
Da vi var på øen her i starten af september hvor det styrtregnede, kom et par stykker tilbage og søgte ly i kassen. Det giver os forhåbningen om et nyt kuld til næste år.
Øverst tv. hovedhuset med yngstesønnens hytte . Øverst th. Abelones Fryd, den hyggelige pavillon. Nederst til venstre ældstesønnen og svigerdatterens hytte og redskabsskuret.
Vores elskede lille sommerhus på Sejerø er som skrevet ikke stort, 25 kvadratmeter med en hems på 12 1/2 kvadratmeter. For os er det, det dejligste sommerhus i hele verden og vi kunne ikke ønske os det anderledes. Vores sønner hver deres hytte, med to sovepladser i hver.
Vores grund er meget stor med masser af dyreliv, som vi nyder i fulde drag og med flere hyggekroge, så vi altid kan finde læ og skygge efter behov.
Jeg vil her vise hvordan man kan indrette sig på meget lidt plads, uden at undvære nogle af de bekvemmeligheder vi er vant til.
Det søde lille køkken med alt, hvad hjertet kan begære af hjælpemidler. Her bliver bagt masser af brød og kager samt tilberedt mad, af øens råvarer.
Vores hyggelige soveværelse. Længden passer lige til en seng og der er godt en halv meters gulvplads hen til døren. At vågne op her og kigge ud på træerne og se/høre de små fugle,er fantastisk.
Det lille badeværelse.
Tv. hyggekrogen og th. spisepladsen.
Gardinerne i stuen er jeg meget glad for. Det er sengetøj min farmor, der var født i 1898, har syet. Monogrammet AH, er fra før hun blev gift. Hun hed Anne Hansen, så det må være omkring et hundrede år gammelt. Mellemværkerne har hun også hæklet. Da jeg er af den mening, at håndarbejde ikke skal ligge gemt i et skab, men bruges, besluttede jeg mig til at sy disse gardiner af det. Mellemværkerne fra hovedpuderne er blevet til bånd, der holder gardinet på plads.
Naturen og dyrelivet er så smuk og alsidig. At sidde en sommeraften på terrassen, ja det fåes ikke bedre. Tårnfalkene har rede hos os, fasanerne spankulerer rundt, som om de ejer det hele, harerne piler afsted, rådyrene enten ligger og hygger sig eller springer hurtigt gennem grunden og der er så mange forskellige fugle, der synger, så det er en fryd og alt det, oplever vi fra terrassen.
Nogle af dyrene på grunden.
Meget af tiden foregår også på stranden, hvor vi går lange ture og finder fossiler, drivtømmer, rav og meget mere. Det hygger jeg mig med. Bl. a. laver jeg decoupage på både sten og drivtømmer.
Nogle af fundene fra stranden.
Lidt af sommerens projekter.
Det største stykke rav, vi har fundet, er dette stykke som yngstesønnen har fundet. For sammenligning, så er det en almindelig trætøjklemme.
Sommerhuslykke er også at handle i Ella og Karls gårdbutik, hvor der sæsonen igennem er de lækreste grøntsager og frugt. Signe og Ruths hyggelige loppemarked skal også besøges, sammen med de andre små loppemarkeder der findes. Tynebjerg Mohair er også en dejlig gårdbutik med fristelser, men da jeg forsøger, at nedbringe garnlageret, har jeg ikke været der i år. En aftentur øen rundt og en is fra den den dejlige nyåbnede minigolf, der nydes på stranden, er heller ikke at foragte.
Lidt af lækkerierne fra Ella og Karls gårdbutik.
At have sommerhus på en ø og have gæster, hvor der kun er færgeforbindelse, er altid hyggeligt. Det er så dejligt, at stå på havnen og vente på færgen lægger til og gæsterne glade går fra borde. Lige så hyggeligt er det, at køre dem til færgen igen og vinke farvel.
Tv. Sejerøfærgen. TH. Farvel til søde gæster.
Jeg håber jeg har kunnet videregive, at man sagtens kan have det dejligt på små kvadratmeter.
Så kom ånden lige over mig her på Sejerø, jeg fik lyst til at lave decoupage. Desværre havde jeg ikke særligt meget, at lave det på, men to gamle kegler fra garn, som jeg ikke havde nænnet, at smide ud, kom til ære og værdighed.
De blev malet tre gange og så fandt jeg en serviet med musselmalet fra Royal Copenhagen og resultatet blev da ganske godt. De fik så tre gange lak, så nu skulle de, kunne holde sig pæne.
Næste gang vi kommer, står lavendlerne i fuld blomst og jeg tænker, det vil være pænt, at sætte nogle af dem i. Så er de smukke hele året.
Svært at sige, hvilket jeg bedst kan lide.
Da vi kom hjem fandt jeg tre garnkegler mere og så måtte jeg jo lige decoupere på dem også. Jeg havde to andre servietter med musselmalet motiv, så de blev også brugt.
De tre nye.
Da jeg først kom i gang, fik jeg lyst til også, at lave nogle klemmer. Det blev kun til seks, de tager lidt tid at lave, men dejligt at nusse med.
De søde klemmer.
De er søde med lavendler i.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
Nogle af de vigtigste ting er samværet med vores dejlige familie, gode veninder, gåturene og udflugterne med Torben.
