Da vi for ca tre uger siden var på Fyn, besøgte vi også Genbrugshallerne i Odense. Her så jeg det smukkeste broderede billede, det var bare så fint og med bl. a. en lille engel på. Jeg stod længe og diskuterede med mig selv, for vi har jo ikke plads til flere billeder og dette var 60 cm i diameter, så det ville være dumt.
Nå, fornuften vandt og jeg købte det ikke.
Men det blev ved med at spøge i hovedet og tilsidst overtalte jeg Torben til at køre mig til Odense. Forinden kontaktede jeg dem, for at høre om billedet stadigvæk var der. Det var det og vi kørte derover. Det havde været både nemmere og billigere at købe det med det samme, det koster alligevel ca sekshundrede kr med bro og bensin.
Det famøse billede, som nu hænger fint sammen med andre, af samme slags,
Da vi alligevel var der, kunne vi jo gå en tur igennem hallerne og endnu et antikt chinahoved (jeg købte også et sidste gang) kom med hjem.
Det smukke chinahoved.
Nu vi var på Fyn, kørte vi hen og besøgte min bror på hans lille “vingård”. Altid hyggeligt at være sammen med ham og efter et par timer gik turen igen tilbage til Herlev.
Det er en lang køretur for en enkelt dag og her i sommerens løb, tilbringer vi meget tid i bilen. Turene frem og tilbage til Sejerø, ture til andre hyggelige steder m.m. På disse ture strikker jeg i øjeblikket sjaler. Det er strik jeg ikke skal koncentrere mig om og kurven med garnrester, bliver der ryddet godt ud i. De kommer med i kassen til “ De Urokkelige Strikkere”, som leverer videre tilhjemløsecentre og krisecentre.
Sjal i rester af acryl.Sjal i rester af forskelligt uld.
Starten af juni fortsatte med det utroligt varme vejr.
D. 3. Juni blev jeg bedstefaster til en lille pige, vores niece Simone nedkom med den skønneste og fineste lille pige, der skal hedde Ida.
Samme dag fejrede vi Torben, vores svigerinde og nevø. De har fødselsdage alle tre indenfor ni dage, så det bliver altid slået sammen og så arrangerer vi en udflugt til et eller andet spændende og spiser på restaurant senere. Det er altid hyggeligt at være sammen allesammen.
Vi startede hos nevøen og hans kone i Solrød og da alle var samlede, gik vi til Karlsstrup kalkgrav. Et helt fantastisk smukt sted, lige så smuk som Opalsøen på Bornholm, selvom Opalsøen er en del mindre. Der var mange, der badede i det flotte vand.
Usædvanligt smukt, som at være syd på.Familien i samlet trop.Smuk fra alle sider.
Det var som sædvanlig en dejlig dag med familien.
De Kreative piger holdt sommerafslutning med dejlig morgenmad hos IngeLise i hendes smukke lejlighed og frokosten blev indtaget på Sankt Peder i Hellerup. En dejlig dag med de skønne piger. Forhåbentligt når vi et par udflugter sammen i sommerens løb, inden vi starter op i slutningen af september igen.
De dejlige kreative piger.
En dejlig kanalrundfart med en spændende guide blev det også til. Hanne Fabricius, forfatter og arkæolog, fortalte bramfrit og underholdende, en rigtig dejlig oplevelse.
Der er mange forskellige måder at sejle på i Københavns kanaler.
Torben blev 69 år og blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Da vi jo havde fejret med familien, var det kun vores sønner og svigerdatter der kom til middag, men bedre selskab kan man ikke tænke sig. At mindstesønnen så samme dag, bestod sin køreprøve, gjorde blot dagen endnu bedre.
For første gang bagte jeg en kagemand og det er tydeligt, at der ikke ligger en kunstner gemt i mig, men godt smagte den.
Det første forsøg ud i kagemand, der er plads til forbedringer.
Sct. Hans blev holdt på Sejerø. Vejret var flot og blæsende og vi havde bestilt bord på Sejerø Minigolf, hvor de serverede helstegt pattegris. Desværre blev jeg syg og vi afbestilte. Jeg er sikker på at Torben og Michael ikke var kede af det , for der var en fodboldkamp i TV de gerne ville.
Næste dag havde jeg det godt igen og som et lille plaster på såret spiste vi frokost på minigolfen. Så enkelt og veltillavet og en positiv og nærværende betjening.
Lækker fiskeplatte.
Vi har i mange år talt om, at sætte en flagstang op på grunden på Sejerø, og i år lykkedes det. Første flaghejsning var på årets længste dag. Så hyggeligt at se dannebrog blafre i vinden.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
Et par dage på skønne Fyn blev det også til, elsker simpelthen at være der. Vi overnattede på Brobyværk kro. Det kan absolut anbefales.
Udsigt fra Brobyværk Kro.
Vores ældste søn og svigerdatter er i Brasilien, de besøger hendes familie og oplever en masse. Dejligt at følge med på facetime. Hvor er verden blevet lille. Men glæder os alligevel til de er hjemme igen.
Livet er desværre ikke altid dejligt, en nær veninde er ramt af kræft, en stor knude i lungerne og hun skal opereres i morgen. Det er en svær situation og man er magtesløs og kan ikke gøre andet, end at lytte og være der, når behovet opstår. 🍀🍀🍀
I ørerne er Karen Blixen i øjebikket. Selv om benet stadigvæk driller og der ikke bliver gået så meget.
Juni har været umanerligt varmt, det ses på haven, kan slet ikke huske at vores græs har været så udtørret som nu.
Der er også blevet ryddet ud i garnresterne, et par sjaler til levering på krisecenter til udsatte kvinder.
Strikket i rester af strømpegarn.Strikket i uld, kid mohair og et garn jeg ikke kender oprindelsen på.
Halvdelen af året er gået, utroligt hvor tiden flyver.
Velkommen til Juli, hvor det meste af tiden vil blive tilbragt på Sejerø.
Vi er lige hjemme en lille uges tid, inden turen igen går til Sejerø. Jeg har benyttet noget af tiden, til at hæfte ender og vaske de færdige projekter, der bare lå og ventede på dette.
Som jeg tidligere har skrevet, er jeg i gang med projekt “nedbringning af garnlageret”. Det går stille og roligt, men jeg behøver vist ikke, at købe garn det første års tid. Der er en vis tilfredsstillelse i, at få brugt det jeg har og ikke købe nyt.
Adventsgaver. Tørklæderne er begge strikket i cottonwoll og de ensfarvede strømper i Sock it. Begge Garner fra Garnudsalg. De mønstrede strømper har jeg glemt hvilket garn det var, de havde ingen banderoler.Sjalet kommer i kassen til hjemløse. Det er diverse rester af forskellig slags.Et babytæppe strikket i Blackhill højlandsuld fra garnudsalg. Det er rester fra temperaturtæpperne. Det kommer i farmorkassen, det kan være vi er heldige, at der kommer et barnebarn en gang.
Så fik jeg mig taget sammen og har fået hæftet ender og vasket nogle UFOér, som har ligget et stykke tid. Det er jo ikke det, der er det mest spændende.
Et babytæppe, en hue, et tørklæde og et sjal blev det til denne gang.
Jeg er med i Facebookgruppen “De urokkelige strikkere”, som jeg leverer det færdige strik til. Her er en masse dejlige mennesker i hele Danmark, som strikker og hækler til dette gode formål, andre sponserer garn, nogle gør begge dele og så er der dem, der strikker / hækler, sorterer, pakker og leverer hvor der trænges.
Man kan strikke og hækle hvad man vil, da der bliver leveret til både hjemløse og til krisecentre for kvinder og børn. Da jeg startede med at strikke til udsatte mennesker, startede jeg hos Røde Kors, det var en kedelig oplevelse. Man måtte kun strikke af bestemt garn og efter deres, meget kedelige opskrifter. jeg leverede en pose en gang og fandt heldigvis “De urokkelige strikkere”, som jeg meget glad for. Jeg er af den mening, at fordi man er kommet en situation, hvor man har brug for hjælp, behøver man jo ikke at gå i noget, der skriger af nødhjælp. En anden del er jo, at strikkerne også skal nyde deres arbejde.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
Månedens højde punkt er jo nok, at yngstesønnen fik kørekort og købte bil. Så dejligt for ham. En ny frihed starter.
