Tag-arkiv: Strikkede sjaler

Garter Breeze og Dotted Rays

Endnu et par sjaler er strikket færdige, begge fra Stephen West bog “Sjaler”.

Det er altid en fornøjelse at strikke sjaler og med Dotted Rays blev der tyndet godt ud i strømpegarnet Sock It.

Garter Breeze strikket i cottonwool. Der er brugt 165 gr garn. Så blødt og lækkert, blivet nok et af ynglingssjalerne.
Dotted Rays. Der er brugt 140 gr strømpegarn. Det ryger nok i gavekassen.

Det er så kedeligt……

at hæfte ender og blogge sjaler, men de sidste dage har jeg taget mig sammen og hæftet ender på tre sjaler og blogget dem.

Alle tre sjaler er efter Stephen West opskrifter.

De afklippede tråde fra de tre sjaler. De kommer ud til fuglene og så ser vi dem i deres reder.
Starburst, er vild med farverne, så det bliver her hos mig. Strikket af  grøn uld/bomuld og strømpegarn. Super lækkert blødt. Det var sjovt at strikke, men bestemt ikke til TV kiggeri.
Garter Breeze, strikket af sort bomuld/uld og strømpegarn. Så let og lækkert.  Det bliver også her. Super nemt at strikke, så jeg har slået op til et i grålige farver, det kan jeg så strikke på i bussen, nu når vi snart tager på ferie.
Dodded Rays strikket i rester af strømpegarnet Sock It. Troede det blev for spraglet, men efter vask er det faktisk ret flot.

Tiden iler afsted

Det er længe siden jeg har haft tid til at skive på bloggen. Bloggene www.dukkedroemme.dk og www.snurretoppen.dk, tager en del af min tid og da jeg samtidig taget munden for fuld med hensyn til strikkede gaver og adventsgaver, har det været Abelones Verden, der er kommet i baggrunden.

Vores dejlige svigerdatter Renata er brasilianer og i slutningen af oktober kom hendes yngste søster Fernanda, på besøg og her tænkte jeg, at strømper, sjal, hue og pulsvarmere måtte være en dejlig gave til hende, her i vores kolde del af verden.

Hue og pulsvarmere til Fernanda.
Hue og pulsvarmere passer fint til Løvli sjalet, så det fik hun også. Strømperne blev taget af gavekassen.

Fernanda blev glad og tog det med hjem til Brasilien.

D. 2. december kom så Renata storesøster Valeria, Hendes mand Anderson og deres lilledatter Bia og de bliver julen over og selvfølgelig kan man ikke gøre forskel… Det var her det næsten gik galt, et sæt med sjal, pulsvarmere, hue og strømper til Valeria, Hue, vanter, halsedisse og strømper til Anderson, og hue, strømper, halsedisse og vanter til Bia.

Det tog sin tid og et meget ømt håndled, men færdig blev jeg.

Sættet til Bia, også her tog jeg strømperne fra gavekassen.
Andersons strikkede ting.
Desværre glemte jeg, at tage billeder af Valeria strik, men her er hun med huen på.

Heldigvis blev de alle meget glade for det, men jeg må en anden gang tænke mig lidt mere om og starte tidligere.

En julekjole til Bia måtte jeg strikke og den er gaven til hende 2. søndag i advent og jeg håber hun passer den. Det er svært at strikke til en man aldrig har mødt.

Et løvli sjal mere, er også blevet færdigt og et Metalouse af Stephen West er undervejs.

Løvli sjalet.

Det hele er jo heldigvis ikke gået op i strik, en dejlig juletur til Lübeck er det bl. a. blevet til.

Glimt fra Lübeck.

Julepyntet er her også blevet, rullepølsen er saltet og laves i morgen, småkagerne er på vej og alle adventsgaver, julegaver, spillegaver, bankogaver, mandelgaver og lysgave er købt og pakket ind, så jeg har bestemt ikke ligget på den lade side.

Vi skal holde juleaften her, det glæder vi os til. Det bliver hyggeligt at vise Renatas familie hvordan vi holder dansk jul.

Så nu skal der december hygges og forhåbentligt, bliver der igen tid til at dele lidt fra min verden.

Med stor glæde er adventsstagen igen fremme.