Jeg har længe ønsket at lære, at strikke fair isle og satte mig for, at lære det og i starten af december, bestemte jeg mig for, at nu skulle det være.
Jeg fandt et fint mønster på Ravelry, købte nye firkantede strikkepinde og så gik jeg i gang.
Det gik rimeligt godt og jeg kan se, at for hvert par jeg strikker, bliver jeg bedre og bedre. Og jeg er blevet helt bidt af det.
På nedenstående billeder, kan I se fremgangen i arbejdet og designeren af mønstret. Det er også nemt at se, hvor meget pindestørrelsen, betyder for det færdige arbejde.
Outfoxed mitts af Erica Heusser. Strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde 2 1/2. De blev små, men min svigerdatter passede dem fint og hun er så glad for dem.
Outfoxed mitts af Erica Heusser. Sjovt at se hvor meget farverne gør for udtrykket. Strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3.
Outfoxed mitts af Erica Heuser. Strikket med strømpegar med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3. Angel Mitten af Jorid linvik. Strikket af strømpegarn med 150 m pr 50 gr og på pinde 3 1/2Porcelensblomster af Nina Granlund Sæther. Dem er jeg ikke tilfreds med. De er strikket i strømpegarn med 210 m pr 50 gr og på pinde nr 3. De skal nok strikkes på pinde nr 2 1/2, men så bliver de meget små.
Det er længe siden jeg har haft tid til at skive på bloggen. Bloggene www.dukkedroemme.dk og www.snurretoppen.dk, tager en del af min tid og da jeg samtidig taget munden for fuld med hensyn til strikkede gaver og adventsgaver, har det været Abelones Verden, der er kommet i baggrunden.
Vores dejlige svigerdatter Renata er brasilianer og i slutningen af oktober kom hendes yngste søster Fernanda, på besøg og her tænkte jeg, at strømper, sjal, hue og pulsvarmere måtte være en dejlig gave til hende, her i vores kolde del af verden.
Hue og pulsvarmere til Fernanda.
Hue og pulsvarmere passer fint til Løvli sjalet, så det fik hun også. Strømperne blev taget af gavekassen.
Fernanda blev glad og tog det med hjem til Brasilien.
D. 2. december kom så Renata storesøster Valeria, Hendes mand Anderson og deres lilledatter Bia og de bliver julen over og selvfølgelig kan man ikke gøre forskel… Det var her det næsten gik galt, et sæt med sjal, pulsvarmere, hue og strømper til Valeria, Hue, vanter, halsedisse og strømper til Anderson, og hue, strømper, halsedisse og vanter til Bia.
Det tog sin tid og et meget ømt håndled, men færdig blev jeg.
Sættet til Bia, også her tog jeg strømperne fra gavekassen.
Andersons strikkede ting.
Desværre glemte jeg, at tage billeder af Valeria strik, men her er hun med huen på.
Heldigvis blev de alle meget glade for det, men jeg må en anden gang tænke mig lidt mere om og starte tidligere.
En julekjole til Bia måtte jeg strikke og den er gaven til hende 2. søndag i advent og jeg håber hun passer den. Det er svært at strikke til en man aldrig har mødt.
Et løvli sjal mere, er også blevet færdigt og et Metalouse af Stephen West er undervejs.
Løvli sjalet.
Det hele er jo heldigvis ikke gået op i strik, en dejlig juletur til Lübeck er det bl. a. blevet til.
Glimt fra Lübeck.
Julepyntet er her også blevet, rullepølsen er saltet og laves i morgen, småkagerne er på vej og alle adventsgaver, julegaver, spillegaver, bankogaver, mandelgaver og lysgave er købt og pakket ind, så jeg har bestemt ikke ligget på den lade side.
Vi skal holde juleaften her, det glæder vi os til. Det bliver hyggeligt at vise Renatas familie hvordan vi holder dansk jul.
Så nu skal der december hygges og forhåbentligt, bliver der igen tid til at dele lidt fra min verden.
Med stor glæde er adventsstagen igen fremme.
Jeg hedder Lene Byfoged, er født i 1950 og har i år været gift i 40 år med Torben. Har 2 skønne sønner og en dejlig svigerdatter. Jeg vil her fortælle om de ting der betyder noget for mig og giver mig glæde i livet.
