Tag-arkiv: strømpegarn

Det er så kedeligt……

at hæfte ender og blogge sjaler, men de sidste dage har jeg taget mig sammen og hæftet ender på tre sjaler og blogget dem.

Alle tre sjaler er efter Stephen West opskrifter.

De afklippede tråde fra de tre sjaler. De kommer ud til fuglene og så ser vi dem i deres reder.
Starburst, er vild med farverne, så det bliver her hos mig. Strikket af  grøn uld/bomuld og strømpegarn. Super lækkert blødt. Det var sjovt at strikke, men bestemt ikke til TV kiggeri.
Garter Breeze, strikket af sort bomuld/uld og strømpegarn. Så let og lækkert.  Det bliver også her. Super nemt at strikke, så jeg har slået op til et i grålige farver, det kan jeg så strikke på i bussen, nu når vi snart tager på ferie.
Dodded Rays strikket i rester af strømpegarnet Sock It. Troede det blev for spraglet, men efter vask er det faktisk ret flot.

Strikket tørklæde

Er nedlagt af en slem influenza, så der er ikke meget overskud.

Strikkes skal der dog og jeg er blevet færdig med dette tørklæde, strikket i strømpegarn. Der er brugt 164 gr i alt. Det er 160 x 52 cm. Jeg har brugt ensfarvet Sock It fra www.garnudsalg.dk og flerfarvet Fabel fra Drops.

Dejligt strik til TV og andet der ikke kræver opmærksomhed!

Opskrift:

Jeg har slået 4 masker op. På hver 4. pind tages der 1 maske ud til tørklædet har den ønskede længde. Så tages der en 1 maske ind på hver 4. pind til der er 4 masker tilbage.  Luk af!

Nemt og simpelt.

Det færdige resultat!

Tørklædet bliver lagt i gavekassen. Det er dejligt at have noget der i og måske, hvis det ikke er givet væk, bliver det en adventsgave!

Som så mange andre, har jeg lovet mig selv, at få nedbragt garnlageret og ikke købe garn i år.

Og nu vil jeg gerne være rask igen, Tak!