Julen er vel overstået og det er med stor taknemmelig jeg ser tilbage på den. Så stor en glæde med en lille pige Bia, forkortelse af Anna Beatriz og hendes forældre Valeria og Anderson, der aldrig før har oplevet en dansk jul og selvfølgelig vores dejlige familie. Det handler dette indlæg om.

Vores jul er meget traditionel og vi er altid sammen med Torbens bror og hans kone juleaften, enten hos dem med deres børn , svigerbørn og børnebørn eller her med vores børn og svigerdatter. I år var vi så ti personer hos os, og hvilken juleglæde…..

Vi starter altid om eftermiddagen med at spille billedlotteri og traditionen tro, er det den mindste der råber op. Det var underholdende, da Bia kun taler portugisisk, men med muntre tilråb og fagter lykkedes det, så alle fik gaver.

Inden julemiddagen satte Bia grød og mælk ud til julemanden samt gulerødder til hans rensdyr og stor var glæden, da hun senere gik ud og så, at maden var spist, mælken drukket og der kun var nogle afgnavne gulerødder tilbage.

Stjernekastere bragte også stor lykke sammen med knallerter. Sikken en glæde, der skulle ikke så meget til.

Jeg havde selvfølgelig sørget for der var en mandel til Bia., så hun også kunne prøve at få mandlen. jeg havde haft store overvejelser om gaven, da jeg gerne ville give hende et minde om juleaften i Danmark og da jeg stadigvæk ikke kan gå forbi en snekugle uden at ryste den, tænkte jeg at sådan en måtte være sagen. Det må man sige at det var. Da hun åbnede gaven, trillede tårerne ned af kinderne, så lykkelig blev hun og jeg var bare så glad for at have ramt helt rigtigt.

Efter middagen, var vi så heldige at julemanden (Papei Noel) kom. Det var så skønt, sikken en umiddelbar glæde og der var overhovedet ingen tvivl i hendes hjerte om, det VAR julemanden. Michael var en dejlig julemand og så var han jo heldig, at julemanden jo taler det sprog i det land han er. Det havde vores svigerdatter fortalt Bia og det var helt som det skulle være.

Da vi dansede om juletræet sang vi danske julesange og salmer, Se den lille kattekilling og en brasiliansk julesang. Det var en glæde at se Bia danse med og synge.

Da gaverne blev pakket ud var det igen Bia, der stod for det og hun var skrap til at lige netop at finde gaver, der var til hende.

Det var en træt Bia der sagde farvel efter en dejlig og hyggelig juleaften. Alle vi andre nød i den grad hende og hendes families  besøg og hun er savnet, nu hun er rejst tilbage til Brasilien.